Ankestyrelsens principafgørelse 100-15

Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 938 af 12. august 2015 - § 32, stk. 1, nr. 1

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at belyse reglerne i lov om sygedagpenge § 32 efter nye regler trådte i kraft den 5. januar 2015. Sagen skal endvidere belyse sondringen mellem løsarbejderansættelse og fastansættelse/løbende ansættelse.

Lov om sygedagpenge § 32, stk. 1, nr. 1, fastslår, at en lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer, jf. stk. 2, inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold.

3. Andre principafgørelser

Kasserede

Følgende principafgørelser er kasserede og indarbejdet i afgørelsen:

12-11: Borgeren, der var ansat som vikar, opfyldte beskæftigelseskravet om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i de seneste 13 uger som forudsætning for ret til sygedagpenge.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at borgeren havde haft et regelmæssigt fast arbejdsskema, at hans gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var opgjort til 34,5 timer, og at der på ulykkestidspunktet var planlagt fremtidige vagter.

Det forhold, at borgeren var ansat som vikar, kunne ikke føre til, at borgeren skulle anses for løsarbejder, da der ikke var tale om et kortvarigt eller tilfældigt arbejdsforhold, hvor ansættelsens ophør som hovedregel var bestemt på forhånd.

D-14-07: En lønmodtager, der arbejdede for flere vikarbureauer, havde ikke været i uafbrudt løbende ansættelsesforhold i hele 13-ugers perioden før 1. fraværsdag. Ifølge aftalerne med bureauerne var lønmodtager ansat henholdsvis som timelønnet vikar og på freelancebasis. Bureauerne havde ikke pligt til at skaffe arbejde, og lønmodtager havde ikke pligt til at tage imod tilbudt arbejde, og der havde været dage, hvor lønmodtager havde holdt fri.

D-13-07: En ansøger, tilknyttet et vikarkorps, var ikke berettiget til sygedagpenge, da beskæftigelseskravet forud for sygemeldingen den 31. januar 2006 ikke var opfyldt.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde ved afgørelsen til grund, at ansøgers sidste arbejdsdag var den 29. januar 2006, og at hun ikke var i arbejde eller på anden måde i et ansættelsesforhold den 30. januar 2006, hvor hun holdt en fridag. Denne fridag måtte, når hun i øvrigt ansås som løsarbejder, betragtes som en dag uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

D-22-06: En kvinde, der var ansat freelance, blev efter en konkret vurdering ikke anset for løsarbejder, men som ansat i et løbende ansættelsesforhold.

Beskæftigelseskravet skulle derfor vurderes i forhold til dette. Det var ikke afgørende for vurderingen af borgerens arbejdsforhold, at arbejdsgiveren betragtede hende som løsarbejder. Der blev i afgørelsen lagt vægt på, at kvinden forud for sin sygemelding arbejdede 10 faste dage om måneden, og derudover havde hun indimellem ekstra arbejde. Arbejdet blev aftalt flere måneder i forvejen i forbindelse med planlægning af arbejdsopgaver

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

49-10: Beskæftigelseskravet overfor kommunen var ikke opfyldt, idet ansøgeren i 13 ugers perioden forud for fraværet havde modtaget dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for 2 ledighedsdage og ikke var dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse.

Ansøgeren havde af private grunde holdt fri uden løn nogle dage, men det var uden betydning, når der var 2 dage, hvor han havde været uden ansættelse.

117-09: En borger, der ikke havde været tilknyttet arbejdsmarkedet de seneste 13 uger, før hun meldte sig syg, opfyldte ikke beskæftigelseskravet og var derfor ikke berettiget til sygedagpenge. ¬

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har truffet afgørelse i din sag om klage over kommunens afgørelse truffet den 27. marts 2015.

Resultatet er:

• Du havde ikke ret til sygedagpenge fra kommunen fra den 2. marts 2015.

Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du på tidspunktet for din sygemelding den 2. marts 2015 ikke opfyldte beskæftigelseskravet overfor kommunen, da du ikke var i aktuel beskæftigelse. Du havde derfor ikke ret til sygedagpenge fra kommunen.

Vi har lagt vægt på, at du ikke var i aktuel beskæftigelse, og at du ikke var berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse eller en ydelse, der træder i stedet for fra en a-kasse.

Ved vurderingen af, at du ikke var i aktuel beskæftigelse på tidspunktet for din sygemelding har vi lagt vægt på, at du ikke kunne anses som værende i et ansættelsesforhold i arbejdsretlig forstand på første sygedag.

Ved vurderingen er der inddraget oplysninger om dit ansættelsesforhold og tilrettelæggelsen af arbejdet samt oplysninger om fremtidige vagter.

Det fremgår af sagen, at du var ansat som tilkaldevikar, og at du ved mundtlig partshøring den 27. marts 2015 havde oplyst kommunen om, at der ikke var planlagte vagter den 2. marts 2015.

Det fremgår videre, at din arbejdsgiver den 27. marts 2015 havde oplyst, at du havde sidste arbejdsdag den 28. februar 2015, og at der ikke var planlagt yderligere arbejde efter den 28. februar 2015.

Af ansættelseskontrakten fremgår det, at du var tilknyttet bureauet med henblik på midlertidige ansættelser i bureauet, hvor din arbejdskraft blev udlejet til bureauets kunder. Du betragtedes kun som ansat i bureauet i de perioder, som de påtagne vikariater varede. Det fremgår videre, at opsigelse kunne ske uden varsel.

Du må derfor anses som værende løsarbejder, idet løsarbejderforhold netop er kendetegnet ved, at der er tale om kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold, hvor ansættelsens ophør som hovedregel er bestemt på forhånd. Da du ikke skulle have været på arbejde på første sygedag, og der ikke var planlagt yderligere arbejde kunne du derfor ikke anses for at være i et ansættelsesforhold i arbejdsretlig forstand denne dag.

Du har i klagen oplyst, at du havde arbejdet mere end 240 timer inden for de seneste seks afsluttede kalendermåneder og derfor opfyldte beskæftigelseskravet.

Vi bemærker hertil, at det ikke er tilstrækkeligt, at timekravet om mindst 240 timers beskæftigelse inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag er opfyldt. Det er ifølge sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1 endvidere et krav, at du på tidspunktet for sygemeldingen var i aktuel beskæftigelse.

Ved vurderingen af, at du ikke var berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse eller en ydelse, der træder i stedet for fra en a-kasse, har vi lagt vægt på, at du den 27. marts 2015 oplyste kommunen om, at du ikke var understøttelsesberettiget medlem af en a-kasse.

De øvrige betingelser i sygedagpengelovens § 32 vurderes ikke at være relevante i din sag.

Efter reglerne er det en betingelse for ret til sygedagpenge, at beskæftigelseskravet er opfyldt.

Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved, at den pågældende er i beskæftigelse, og at pågældende har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned, samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold.

Pågældende anses for at være i aktuel beskæftigelse på første fraværsdag, når pågældende er i et ansættelsesforhold i arbejdsretlig forstand denne dag.

Beskæftigelseskravet kan desuden opfyldes ved, at pågældende, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet for eller hvis personen på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær, hvor retten til arbejdsløshedsdagpenge ophører inden udløbet af de 14 dage.