Resumé:
Personer, som højst har 5 år til folkepensionsalderen, og som har en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, har en særlig mulighed for at ansøge om seniorførtidspension.
Når kommunen modtager en ansøgning om seniorførtidspension, skal kommunen som det første vurdere, om ansøgeren opfylder de generelle betingelser om alder og om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.
Seniorførtidspension er ikke en ny type førtidspension, men en enklere og mere smidig sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse af førtidspension. Det er et krav for at få tilkendt seniorførtidspension, at arbejdsevnen er nedsat i et sådant omfang, at personen ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde eller ved et fleksjob.
I sager, der skal behandles efter reglerne om seniorførtidspension, skal der alene tages stilling til, om arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til de erhverv, den pågældende vil kunne varetage, uden at der iværksættes tiltag, der har til formål at udvikle arbejdsevnen. Det skal således ikke vurderes, om ansøgeren ville være i stand til at udvikle sin arbejdsevne eller kunne blive i stand til at anvende sin restarbejdsevne efter fx deltagelse i virksomhedspraktik, revalidering eller deltagelse i ressourceforløb.
Der skal ligeledes ses bort fra kravet om, at alle muligheder for at udvikle arbejdsevnen skal være udtømt, og der skal ikke iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud.
Ved vurderingen af, om arbejdsevnen er tilstrækkeligt nedsat, kan det tillægges særlig betydning, hvis der er sammenhæng mellem sygdomshistorikken og det forhold, at pågældende ikke længere kan arbejde. Det kan også tillægges betydning, hvad årsagen til arbejdsophør er, fx hvis personen er opsagt pga. sygdom. Hvis der fortsat er behandlingsmuligheder, vil det i mange tilfælde betyde, at arbejdsevnen ikke umiddelbart kan anses for varigt nedsat i tilstrækkeligt omfang, før behandlingsmulighederne er udtømte.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet 2 sager, hvor kommunen har givet afslag på seniorførtidspension. Udvalget ændrede sagerne og tilkendte seniorførtidspension.
I sag nr. 1 var ansøger 60 år, da hun i september 2014 ansøgte om seniorførtidspension. Ansøger havde arbejdet som syerske og som kommunal dagplejer i sammenlagt 35 år frem til udgangen af 2013, hvor hun blev opsagt. Ansøger var herefter ledig i en meget kort periode indtil den 16. januar 2014, hvor hun blev sygemeldt på grund af smerter i bevægeapparatet som følge af slidgigt.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at ansøger opfyldte kravene om en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, samt at ansøger havde mindre end 5 år til folkepensionsalderen.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt desuden, at det var dokumenteret, at ansøgers arbejdsevne var væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, at hun ikke kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde eller i et fleksjob.
I sag nr. 2 var ansøger 61 år, da han i september 2014 ansøgte om seniorførtidspension. Ansøger havde arbejdet som bygningsmaler i over 40 år frem til 2010. Han modtog herefter arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at ansøger opfyldte kravene om en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, samt at ansøger havde mindre end 5 år til folkepensionsalderen.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt desuden, at det var dokumenteret, at ansøgers arbejdsevne, især som følge af rotator cuff og slidgigt i skuldre og arme var væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, at han ikke kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde eller i et fleksjob.