Indtægter skal fratrækkes i hjælpen til en borger, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse eller supplement til brøkpension.
Kommunen kan ikke yde de nævnte former for hjælp, hvis borger har formue, der kan dække forsørgelsen.
Kommunen skal konkret vurdere, om beløb, der indgår på en borgers konto er formue eller indtægter. Borgers oplysning om, hvad bankoverførsler dækker over, skal inddrages ved sagens behandling, det skal også teksten på kontoudtog mv. og andre oplysninger, der kan belyse, hvad beløbet dækker.
Hvis borger ikke medvirker, og der ikke foreligger eller kan indhentes oplysninger om arten og årsagen til overførslerne, betragtes beløbene som en indtægt.
Gaver behandles som formue. Lån optaget til forbrug behandles ligeledes som formue. Et beløb, der lånes ud og tilbagebetales er også formue. Formue under 10.000 kr. (20.000 kr. for ægtefæller) kan som udgangspunkt erhverves og forbruges frit. Det betyder, at mindre dagligdags transaktioner i form af gaver og smålån mellem venner og familie kan ske uden konsekvenser for hjælpen.
Omstændighederne kan dog føre til, at lån eller tilbagebetaling af lån skal anses som indtægter, f.eks. hvis lån eller tilbagebetaling af lån overføres helt regelmæssigt til borger til brug for forsørgelse og borger har baseret sin økonomi herpå.
Gentagen, systematisk, regelmæssig låneoptagelse eller modtagelse af gaver med beløb, der svarer til ydelsesniveauet og hvor borger har baseret sin økonomi herpå, kan også føre til, at borger ikke har ret til hjælpen, da borger i det tilfælde har en anden forsørgelsesmulighed.
I en konkret sag foretog kommunen fradrag for overførsler fra en nærtstående i borgers kontanthjælp og rejste et tilbagebetalingskrav. Der var tale om overførsler på mellem kr. 3.670 og kr. 6.140 pr. måned i 3 måneder i form af mange mindre overførsler. Borgers saldo på hans bankkonto oversteg på intet tidspunkt 10.000 kr. i løbet af de 3 måneder. Borger og den, der havde overført beløbene forklarede, at der enten var tale om lån eller tilbagebetaling af lån. Ankestyrelsen fandt, at beløbene skulle betragtes som formue, da kommunen ikke havde oplysninger, der gav grund til at tilsidesætte borgers forklaring. Ankestyrelsen fandt efter en konkret vurdering, at borger ikke havde lagt sin økonomi an på løbende låneoptagelse. Da borger således ikke havde haft indtægter, der skulle fradrages i hjælpen, og borger ikke på noget tidspunkt i perioden havde haft formue over formuegrænsen, havde han ikke modtaget hjælp uberettiget og skulle derfor ikke tilbagebetale.
I en anden konkret sag havde kommunen fradraget alle overførsler til borgers konto i en periode på et år og rejst et tilbagebetalingskrav på 60.278,83 kr. Kommunen havde opgjort beløbene i fire kategorier: Spillegevinster, overførsler fra familie (datteren), lån (hvis dette fremgik af teksten på kontoudtoget), og ”udokumenteret”.
Borger ønskede ikke at medvirke til en minutiøs gennemgang af de enkelte poster, der for de flestes vedkommende var på få hundrede kroner, dog enkelte poster på op til 2.650 kr. Borger oplyste dog, at han havde lånt 10.000 kr. af sin svigersøn til blandt andet indskud og første måneds husleje, flytning, køleskab og diverse inventar. Han havde også lånt til et tv, der gik i stykker under flytning. Han har herudover fra tid til anden lånt penge til og af folk via mobilepay, og han kunne ikke se forskellen til at få pengene i hånden. Han havde ikke opfattet dette som beløb, han skulle oplyse om. Overførslerne fra hans datter var tilbagebetaling for udlæg, som han havde foretaget i forbindelse med indkøb.
Kommunen henviste til en vejledning om oplysningspligt, hvoraf det fremgik, at borger havde pligt til at oplyse om tipsgevinster og lignende, der var nævnt som et eksempel på indtægter.
Der forelå i sagen kontoudskrifter vedrørende overførslerne, men der fremgik ingen saldo på borgers konto.
Ankestyrelsen vurderede, at borger havde medvirket til sagens oplysning og forklaret, at der var tale om dagligdags transaktioner mellem venner og familie (lån og tilbagebetaling af lån). Ankestyrelsen vurderede derfor, at såvel posten ”familie” som posten ”udokumenteret” skulle anses som formue. Posten ”spillegevinster” er i sin natur formue, da gevinster er nævnt i forarbejderne til aktivloven og i vejledningen som en formue.
Ankestyrelsen vurderede, at borger var i ond tro omkring sin oplysningspligt for så vidt angik spillegevinsterne, da disse var direkte nævnt i kommunens vejledning – selv om de var nævnt i en forkert sammenhæng.
Derimod fandt Ankestyrelsen det ikke godtgjort, at borger var blevet vejledt om, at småoverførsler mellem bekendte og familie skulle oplyses til kommunen.
Sagen blev hjemvist til kommunens vurdering af, om spillegevinsterne kunne danne baggrund for et tilbagebetalingskrav efter reglerne om formue.
I en tredje konkret sag modtog borger supplement til brøkpension med 128.045,37 kr. i perioden fra maj 2013 til september 2015.
I samme periode modtog borger næsten hver måned betydelige pengeoverførsler med beløb i størrelsesordenen mellem ca. 20.000 kr. og 40.000 kr., som hun ikke oplyste om til kommunen.
Kommunen forespurgte i forbindelse med sagens behandling, hvor beløbene stammer fra. Borger besvarede ikke kommunens spørgsmål.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borger ikke havde været berettiget til den udbetalte hjælp, da hun i perioden fra maj 2013 til september 2015 havde mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse uden at modtage hjælp i form af supplement til brøkpension og da hun havde lagt sin økonomi an på løbende at modtage beløb fra andre.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde også vægt på, at det af bevillingen af supplement til brøkpension klart fremgik, at supplementet er beregnet ud fra en vurdering af, at hun med sine indtægter og udgifter ikke havde et tilstrækkeligt rådighedsbeløb til at dække sine leveomkostninger.