Lov om arbejdsskadesikring:
§ 36, stk. 2, fastslår, at krav efter loven eller mod arbejdsgiveren på erstatning eller godtgørelse i anledning af en arbejdsskade, jf. § 5, forældes efter reglerne i forældelsesloven, jf. dog stk. 3-5.
§ 36, stk. 3, fastslår, at fristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er 5 år for krav som nævnt i stk. 2. Denne forældelsesfrist regnes først fra den dag, da fordringshaveren blev bekendt med fordringen og skyldneren, eller fra den dag, da fordringshaverens manglende kendskab kan tilregnes denne som groft uagtsomt.
§ 36, stk. 4, fastslår, at såfremt en arbejdsskade er anmeldt inden forældelsesfristens udløb, indtræder forældelse af krav efter loven tidligst 3 år efter, at Arbejdsskadestyrelsen eller den, der efter regler fastsat i medfør af § 15, stk. 6, eller § 35, stk. 3, træffer afgørelse eller tager stilling, har givet meddelelse om sin afgørelse eller stillingtagen. Indbringes sagen for Ankestyrelsen inden for de i § 44, stk. 2, fastsatte frister, regnes fristen på 3 år fra meddelelsen om Ankestyrelsens afgørelse. Det samme gælder, når Ankestyrelsen behandler sagen, selv om klagefristerne er overskredet, jf. § 44, stk. 3.
§ 36, stk. 5, fastslår, at stk. 3, og forældelseslovens § 3, stk. 1, og 2, finder ikke anvendelse på krav på erstatning eller godtgørelse i sager omfattet af § 41, stk. 2. Det samme gælder ved genoptagelse på andet grundlag end §§ 41-43.
3.
Andre principafgørelser
Der findes ikke andre principafgørelser, som vedrører lovvalget ved spørgsmål om forældelse af krav efter arbejdsskadelovgivningen.
Kasserede
Følgende principafgørelse er kasseret og gælder ikke længere:
173-12: Afgørelsen fastslog, at forældelsesloven fandt anvendelse på krav som følge af tidligere arbejdsskadelove. Dette medførte en kort forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, i modsætning til arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 2-3, som indeholder en kort forældelsesfrist på 5 år.
4.
Højesterets dom af 25. april 2016
Uddrag af Højesterets begrundelse om forældelse:
”Lov nr. 523 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer (forældelsesloven), hvori der indføres en almindelig forældelsesfrist på 3 år, gælder også for krav i anledning af en arbejdsskade. Forældelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2008 og finder også anvendelse på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler, jf. Lovens § 29 og § 30, stk. 1. Inden forældelseslovens ikrafttræden var krav i anledning af arbejdsskade omfattet af den 20-årige forældelsesfrist i Danske Lovs 5-14-4.
I tilknytning til forældelsesloven fra 2007 blev lov nr. 523 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige bestemmelser om forældelse af fordringer mv. (følgeloven) gennemført. I lighed med forældelsesloven trådte denne lov i kraft den . 1. januar 2008 og finder også anvendelse på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler, jf. følgelovens § 47 sammenholdt med § 48, stk. 1.
Følgelovens § 21 indebærer bl.a. en ændring af arbejdsskadesikringslovens § 36, således at forældelsesfristen er 5 år i stedet for 3 år for de krav, der er omfattet af bestemmelsen (§ 36, stk. 3)…
…Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 2, at de forlængede forældelsesfrister angår ”krav efter loven eller mod arbejdsgiveren på erstatning eller godtgørelse i anledning af en arbejdsskade, jf. § 5”. Højesteret finder, at denne ordlyd ikke er til hinder for, at bestemmelsen tillige finder anvendelse på krav efter den tidligere gældende arbejdsskadesikringslov eller arbejdsskadeforsikringslov. Det er da også i kraft af den nugældende arbejdsskadesikringslovs overgangsbestemmelser, at de tidligere gældende love (lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 og lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987) er opretholdt for arbejdsulykker mv., der er indtruffet før ikrafttrædelsestidspunktet for den nugældende lov, jf. § 85 a, stk. 2, i den gældende lov og § 71, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000.
Af bemærkninger til lovforslaget fremgår, at de forlængede frister i § 36 har sammenhæng med ”arbejdsskadeområdets særlige karakter” og indebærer en fravigelse af udgangspunktet ifølge § 36, stk. 2, hvorefter den nye forældelseslov ”vil finde anvendelse på arbejdsskadekrav”. Det fremgår ikke af bemærkningerne, at rækkevidden af den nye regel i § 36 – og de heraf følgende forlængede forældelsesfrister – forudsættes at være begrænset til krav, som vedrører arbejdsulykker, der er indtrådt efter den 1. januar 2004, hvor den nugældende arbejdsskadesikringslov trådte i kraft. Tværtimod fremgår det af beskrivelsen af de hensyn, som begrunder de forlængede forældelsesfrister, at der ikke er anledning til at sondre mellem krav vedrørende arbejdsulykker før og efter den 1. januar 2004
Højesteret finder herefter, at hverken ordlyden af eller forarbejderne til § 36 i arbejdsskadesikringsloven, jf. følgelovens § 21, giver grundlag for at anse rækkevidden af de særlige forældelsesregler i § 36 for begrænset til krav, som vedrører arbejdsulykker, der er indtrådt efter den 1. januar 2004.
Højesteret tiltræder på den anførte baggrund, at forældelsesreglerne i arbejdsskadesikringslovens § 36 finder anvendelse, og at A’s eventuelle krav på yderligere godtgørelse for varigt mén ikke er forældet. ”
