Resumé:
Kommunen kan ikke yde uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, hvis borgeren har formue, som kan dække det økonomiske behov.
Et forbrugslån sidestilles med formue, når lånet er udbetalt, og beløbet er indgået på personens bankkonto.
Kommunen kan dog ikke pålægge en modtager af hjælp at optage lån til forsørgelse.
En trækningsret på en kassekredit giver alene borgeren mulighed for at låne penge uden yderligere aftale med banken. En trækningsret på en kassekredit kan derfor ikke sidestilles med et allerede optaget forbrugslån og kan dermed ikke anses som formue i forhold til retten til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse.
Har borgeren anvendt et beløb til at nedbringe ikke forfalden gæld på en kassekredit, kan beløbet ikke anses for fortsat at være til rådighed. Kommunen skal derfor i dette tilfælde konkret tage stilling til, om nedbringelsen af kassekreditten må anses for uforsvarlig økonomi. Hvis det er tilfældet, kan kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af den fremtidige hjælp.
Har kassekreditten pant i en fast ejendom, som borgeren bor i, kan denne dog få indflydelse på retten til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, hvis der er en meget stor friværdi i boligen.
Ved vurderingen af, om en trækningsret på en kassekredit med sikkerhed i friværdi i fast ejendom kan anvendes til forsørgelse, skal kommunen foretage en vurdering af, om borgeren vil kunne afholde de øgede udgifter, dette vil medføre. Kommunen skal ved denne vurdering konkret forholde sig til de vilkår, der gælder for den bevilgede kassekredit. Da en kassekredit sædvanligvis kan opsiges fra bankens side med øjeblikkelig eller kort varsel, skal kommunen endvidere undersøge, om kreditten kan bevares, hvis den udnyttes systematisk til forsørgelse uden samtidige indbetalinger. Kommunen kan i denne forbindelse undersøge, om kreditten kan omlægges til et lån.
I en konkret sag havde en ansøger om kontanthjælp en uudnyttet kassekredit med en trækningsret på 10.000 kr. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen ikke var berettiget til at medregne kassekreditten ved opgørelsen af ansøgers formue.
I en anden konkret sag havde en modtager af kontanthjælp fået udbetalt 35.271 kr. i overskydende skat. Beløbet blev indbetalt på borgerens kassekredit, som allerede var i minus. Kassekreditten var fortsat i minus efter indbetalingen. Dermed blev beløbet anvendt til at nedbringe gælden på kassekreditten. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at en trækningsret på en kassekredit ikke kan anses som formue. Borgeren kunne derfor ikke pålægges at hæve et beløb på sin kassekredit svarende til den udbetalte formue. Kommunen skulle herefter tage stilling til, om nedbringelsen af kassekreditten med den overskydende skat kunne betragtes som uforsvarlig økonomi.
I en tredje konkret sag havde borgeren en andelsbolig med en uudnyttet andelskredit på 400.000 kr. Friværdiens størrelse var uafklaret. Kommunen havde indhentet generelle retningslinjer for kreditten og havde ud fra den aktuelle rentesats vurderet, at borger ville kunne afholde renteudgifterne. Kommunen havde ikke ved sin afgørelse undersøgt, om borger konkret ville kunne udnytte andelskreditten til løbende forsørgelse, uden at banken opsagde aftalen. Beskæftigelsesudvalget hjemviste sagen med henblik på en vurdering af, om der var tale om en betydelig friværdi samt til kommunens undersøgelse af, om kreditten ville kunne bevares, hvis den blev udnyttet systematisk til forsørgelse uden løbende indbetalinger.