Principafgørelsen fastslår
Generelt om hjælp til forsørgelse
Det er en betingelse for at modtage uddannelses- og kontanthjælp, at personen har haft lovligt ophold her i riget i sammenlagt syv år inden for de seneste otte år (opholdskravet). En person, som ikke opfylder opholdskravet, har ret til integrationsydelse, hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage hjælp.
Opholdskravet gælder både for danskere og udlændinge. Opholdskravet gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, der efter EU-retten er berettigede til hjælp.
EU-/EØS-borgere og danske statsborgere, der efter EU-retten er berettigede til hjælp
Når en EU-/EØS-borger efter EU-retten er berettiget til hjælp, er personen undtaget fra at skulle opfylde opholdskravet. Dette gælder også for danske statsborgere, der efter EU-retten er berettigede til hjælp.
En EU-/EØS-borger er efter EU-retten berettiget til hjælp, når personen har opnået arbejdstagerstatus på det danske arbejdsmarked.
En dansk statsborger er efter EU-retten berettiget til hjælp, når personen vender tilbage til Danmark fra ophold i et andet EU-/EØS-land og opnår arbejdstagerstatus i Danmark.
Man opnår arbejdstagerstatus i Danmark, når man har haft beskæftigelse på det danske arbejdsmarked efter sin tilbagevenden til Danmark og i øvrigt opfylder betingelserne for at blive anset som arbejdstager efter EU-retten. Vi henviser til principafgørelse A-34-06.
En dansk statsborger, der efter sin tilbagevenden til Danmark fra et ophold i et andet EU-/EØS-land hverken opfylder opholdskravet eller har opnået arbejdstagerstatus, har alligevel ret til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis personen har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.
Vurderingen af tilknytning
Det beror på en konkret vurdering, om en dansk statsborger har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.
I vurderingen af tilknytning kan følgende kriterier indgå:
- Samlet ophold i Danmark set i forhold til varigheden af ophold i andre EU-/EØS-lande,
- beskæftigelse i Danmark eller øvrige økonomiske bånd til Danmark,
- nære familiemedlemmer i Danmark,
- taget grundskole og/eller uddannelse i Danmark,
- danskkundskaber,
- sociale bånd til Danmark
De nævnte kriterier er vejledende, og der skal foretages et konkret og individuelt skøn i den enkelte sag. Det kan være relevant at inddrage andre kriterier end de nævnte, som kan bidrage til at fastslå, om personen har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.
Den enkelte sags omstændigheder er afgørende for, hvilke kriterier der skal indgå i vurderingen af personens tilknytning til Danmark og hvilken vægtning, de enkelte kriterier skal have.
Personens tilknytning til Danmark kan ikke vurderes alene på grundlag af opholdstiden i og uden for Danmark, og flere kriterier skal undersøges, inden der kan træffes en afgørelse.
Hvis der er tale om ophold i et andet EU-/EØS-land af kort varighed set i forhold til personens ophold i Danmark, er der en formodning for, at personen ikke har mistet sin tilknytning til Danmark. Omvendt vil ophold i et andet EU-/EØS-land, der har varet en længere periode, tale for, at der skal stilles større krav til tilknytningen, og at der skal foretages en nærmere undersøgelse af flere kriterier.
Der er tale om skønsmæssig vurdering, hvor der foretages en undersøgelse af de forhold, der er relevante for sagen, så der kan træffes en afgørelse på et oplyst grundlag. Kommunen kan indhente de relevante oplysninger fra personen. Kommunen kan også indhente oplysninger fra andre myndigheder. Der henvises i den forbindelse til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
De konkrete sager
I en konkret sag vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at en person, der var dansk statsborger, havde ret til kontanthjælp, selvom han ikke havde opnået arbejdstagerstatus i Danmark, og selvom han ikke opfyldte opholdskravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt syv år inden for de seneste otte år. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at personen havde en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde i den forbindelse vægt på, at personen var 56 år, og at han havde haft ophold i et andet EU-land i ca. to år, hvor han var studerende. Det måtte lægges til grund, at han havde gået i grundskole i Danmark.
I en anden konkret sag vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at en person, der var dansk statsborger, havde ret til kontanthjælp, selvom hun ikke havde opnået arbejdstagerstatus i Danmark, og selvom hun ikke opfyldte opholdskravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt syv år inden for de seneste otte år. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at personen havde en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at hun var 49 år, at hun havde haft ophold i et andet EU-land i ca. seks år, og at hun inden sin udrejse havde været selvstændig erhvervsdrivende i Danmark i ca. fire år. Hun var desuden indrejst i Danmark med sit barn på to år, som havde haft ophold i Danmark siden. Hun havde også afsluttet folkeskolen og gymnasiet i Danmark.
I en tredje sag vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at en person, der var dansk statsborger, havde ret til integrationsydelse, fordi han ikke havde opnået arbejdstagerstatus i Danmark, og fordi han ikke opfyldte opholdskravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt syv år inden for de seneste otte år. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede også, at han ikke havde en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at personen var 32 år, og at han havde haft ophold i et andet EU-land i ca. 24 år. Han havde således haft ophold i et andet EU-land i størstedelen af sit liv, og han havde hverken gået i skole eller haft beskæftigelse i Danmark.