Resumé:
Til personer, der er i beskæftigelse, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger for at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse.
En person, som er i ordinær ansættelse, kan være omfattet af personkredsen for tilskud til hjælpemidler.
Ordinær ansættelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er ansættelse, hvor den ansatte får løn fra arbejdsgiver, og hvor arbejdsgiveren ikke modtager løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til ansættelsen af den pågældende. Det gælder også elevansættelse.
Tilskud til hjælpemidler forudsætter, at ansøger vil kunne være en del af målgruppen i beskæftigelsesindsatsloven og dermed kunne blive ansat med løntilskud, hvis den pågældende ikke var i ordinær ansættelse.
Vurderingen af, om ansøger vil kunne være en del af målgruppen i loven, er en generel vurdering, ikke en konkret vurdering. Det er således ikke et krav, at kommunen faktisk har truffet en afgørelse, der betyder, at borgeren er omfattet af en bestemt målgruppe.
I den konkrete sag var en elev ansat i ordinær ansættelse. Han var ansat som elev med en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser og uden løntilskud.
Han havde desuden nedsat arbejdsevne. Det var ikke nødvendigt at tage stilling til, om han konkret havde ret til revalidering, og dermed var omfattet af en af lovens målgrupper, fx om revalidender. Det var tilstrækkeligt at konstatere, at der ikke var forhold, der udelukkede, at han vil kunne have ret til revalidering.
Han var dermed omfattet af bestemmelsen om hjælpemidler. Kommunen skulle derfor tage stilling til, om han opfyldte betingelserne for tilskud til den stolelift eller lignende, han havde søgt om.
Det er ikke korrekt, når kommunen i den aktuelle situation henviste til, at udgiften til hjælpemidler skulle afholdes af uddannelsesinstitutionen som følge af sektoransvar, fordi eleven får ordinær ansættelse hos en arbejdsgiver, der ikke er omfattet af uddannelsessektoren.