Ankestyrelsens principafgørelse 3-16

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015 - § 68b, stk. 1, og § 69, stk. 3, og 4

Retssikkerhedslovens - lovbekendtgørelse nr. 1052 af 8. september 2015 - § 72, stk. 2

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at fastslå, hvilke krav der stilles til en indstilling til børn og unge-udvalget ved en afgørelse om ændring af anbringelsessted. Endvidere skal det fastslås, at et barn eller en ung som hovedregel ikke kan flyttes til et nyt anbringelsessted, før Ankestyrelsen har behandlet klagen over valg af anbringelsessted. Kun i de tilfælde, hvor særlige forhold gør det påkrævet, kan kommunen beslutte at gennemføre afgørelsen straks.

Lov om social service § 69, stk. 3, fastslår, at børn og unge-udvalget skal træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted såfremt der ikke kan opnås samtykke hertil. Ved afgørelsen skal børn og unge-udvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted. Afgørelse om valg af konkret anbringelsessted træffes herefter af kommunen, jf. § 68 b, stk. 1. Klage over valg af anbringelsessted har opsættende virkning jfr. retssikkerhedslovens § 72, stk. 2.

Til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse om ændring af anbringelsessted, jf. stk. 3, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der indeholder den seneste handleplan, barnets eller den unges holdning til ændringen af anbringelsesstedet, en beskrivelse af, hvorvidt supplerende støtte til barnet eller den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 9, under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte, en beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og for nære og stabile voksenrelationer, en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted og øvrige nødvendige oplysninger jfr. § 69, stk. 4.

3. Andre principafgørelser

C-27-03: Ankestyrelsen fandt, at det sociale nævn havde kompetence til at behandle spørgsmålet om, hvorvidt en sag inden flytningen af barnet skulle forelægges Børn og unge-udvalget.

Ankestyrelsen har i møde den 27. januar 2016 truffet afgørelse om X

Resultatet er:

• X skulle ikke flytte fra sin tidligere plejefamilie

Vi er således kommet til et andet resultat end børn og unge-udvalget om ændring af anbringelsessted.

Der var enighed på ankemødet.

Begrundelsen for afgørelsen om at ophæve afgørelsen om ændring af anbringelsessted

Vi vurderer, at børn og unge-udvalget har truffet afgørelse om ændring af anbringelsessted på et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag.

Vi lægger til grund, at Xs tidligere plejefamilie efter det oplyste ikke har mistet deres godkendelse som plejefamilie.

Vi lægger vægt på, at oplysningsgrundlaget i sagen begrænser sig til bemærkninger om uhensigtsmæssigt sprog i forvaltningens indstilling til udvalget samt til bemærkninger om det samme i forbindelse med børnesamtale med X, men hvor X ved samme lejlighed også tilkendegiver, at hun gerne vil forblive i plejefamilien.

Vi lægger endvidere vægt på, at udtalelsen fra familieplejekonsulenten af 8. november 2015 ikke tydede på, at Xs behov ikke kunne imødekommes i den tidligere plejefamilie.

Vi finder, at dette oplysningsgrundlag ikke er tilstrækkeligt til at tage stilling til, om det under hensyn til formålet med anbringelsen af X og hendes behov for kontinuitet i opvæksten må vurderes, at hendes behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted.

Vi vurderer desuden, at forvaltningen reelt har truffet afgørelsen om ændring af anbringelsessted inden mødet i børn og unge-udvalget, hvilket forvaltningen ikke har hjemmel til. Vi har herved lagt vægt på, at forvaltningen inden mødet i børn og unge-udvalget har meddelt X, at hun ikke kunne blive i sin plejefamilie, ligesom forvaltningen arrangerede besøg i den nye plejefamilie før mødet i børn og unge-udvalget.

Endelig satte forvaltningen flytningen i værk samme dag som mødet i børn og ungeudvalget, uagtet at forvaltningen burde have truffet en afgørelse om valg af konkret anbringelsessted, jfr. servicelovens § 68 b, stk. 1. Denne afgørelse skulle være meddelt Y og X med almindelig klageadgang, og en klage burde som udgangspunkt være tillagt opsættende virkning, jfr. retssikkerhedslovens § 72, stk. 2, medmindre særlige forhold gjorde det påkrævet, at afgørelsen blev gennemført straks.

Vi har brugt servicelovens regel om, at børn og unge-udvalget skal træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted, hvis der ikke er samtykke til ændret anbringelsessted. Ved afgørelsen skal børn og unge-udvalget tage hensyn til formålet med anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten. Udvalget skal vurdere, om barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted. Forvaltningen skal herefter træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted. Indstillingen til børn og unge-udvalget skal opfylde en række krav. Blandet andet skal den indeholde en beskrivelse af, hvorvidt supplerende støtte til barnet eller den unge under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte.