Principafgørelsen fastslår
Er en borger udeblevet fra et tilbud, skal kommunen afklare, om borgeren har haft en rimelig grund til udeblivelsen. Kommunen skal som minimum spørge borgeren om, hvorfor borgeren udeblev.
I sager, hvor en borger oplyser, at udeblivelsen skyldes sygdom, skal kommunen fortsætte med at oplyse sagen, indtil der er tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om borgeren var syg og dermed havde rimelig grund til udeblivelse. Kommunen kan spørge borger om arten og omfanget af sygdommen.
Kommunen kan kun tilsidesætte borgerens forklaring om, at udeblivelsen skyldes sygdom, hvis der er grundlag for det.
Hvis kommunen finder det nødvendigt, kan den indhente udtalelse fra en læge om, hvad borgeren fejlede, hvor alvorligt det var, og om borgeren var i stand til at møde i det konkrete tilbud på de konkrete dage.
Er der fortsat anledning til tvivl, kan kommunen indhente yderligere lægelige oplysninger evt. ved speciallæge.
Kommunen er forpligtet til at indrette sig, så den får oplysninger om udeblivelser i så god tid, at kommunen kan oplyse sagen korrekt.
Hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning, kan kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. En afgørelse på det foreliggende grundlag kan være til skade for borgeren.
Det er dog en betingelse for at træffe afgørelse til skade for borgeren, at
- borgeren er bekendt med sin pligt til at medvirke til oplysning af sagen.
- kommunen har vejledt om konsekvenserne af manglende medvirken til sagens oplysning.
- usikkerhed om årsagen til udeblivelsen skyldes borgerens manglende medvirken.
De konkrete sager:
I en konkret sag var en aktivitetsparat mand udeblevet fra et tilbud. Kommunen fik straks at vide, at borger var udeblevet, men bad først senere borgeren om at gå til læge.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte borgerens oplysning om, at han havde en rimelig grund til sine udeblivelser. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at kommunen ikke forsøgte at oplyse sagen i nær forbindelse med borgerens udeblivelser, selv om de straks fik at vide, at borgeren var udeblevet.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde også vægt på, at lægen ikke kunne udtale sig konkret om borgerens helbredsforhold på udeblivelsestidspunktet.
I en anden konkret sag var en jobparat mand udeblevet fra et tilbud. Han oplyste om øjenoperation og lægekonsultation. Borgerens læge var ikke bekendt med operation eller konsultation på de pågældende dage. Kommunen partshørte borgeren over lægens udtalelser. Kommunen vejledte borgeren om, at sagen ville blive afgjort på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke svarede.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der var grundlag for at tilsidesætte borgerens oplysning om, at han havde været syg. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at de lægelige oplysninger ikke understøttede borgerens forklaring, og at borgeren ikke var fremkommet med yderligere oplysninger, der kunne begrunde hans sygdom.
I en tredje sag var en aktivitetsparat mand udeblevet fra et tilbud i juli måned. Borgerens læge havde sygemeldt ham i perioden fra den 27. maj 2016 til den 27. oktober 2016 på baggrund af flere lidelser.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen havde tilsidesat borgerens egen læges udtalelse uden at have tilstrækkeligt grundlag for det.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg bemærkede, at en kommune ikke uden tilstrækkeligt grundlag kan tilsidesætte egen læges sygemelding. Hvis kommunen er i tvivl om holdbarheden af en lægeudtalelse, kan kommunen indhente yderligere lægelige oplysninger, eventuelt ved speciallægeundersøgelse, og herefter tilsidesætte lægeerklæringen, hvis borgeren efter en lægelig vurdering anses for at være arbejdsdygtig.