Resumé:
Hvis en forældremyndighedsindehaver modsætter sig gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, kan kommunen træffe afgørelse om adgang til hjemmet uden forældrenes samtykke mod behørig legitimation og uden retskendelse.
Adgangen til hjemmet kan ske, når kommunen har truffet afgørelse om gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, og hvis kommunen vurderer, at adgangen til hjemmet er nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, og hvis forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan gennemføres med andre mere lempelige foranstaltninger.
En kvalificeret mistanke:
Bestemmelsen giver kommunen mulighed for at gå ind i et hjem med politiets bistand på baggrund af en kvalificeret mistanke om, at der er et barn eller ung i hjemmet, der må antages at have behov for særlig støtte fx ved mistanke om utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge.
Sidste udvej:
Adgangen til hjemmet kan kun anvendes som sidste mulighed for at tilvejebringe relevante og nødvendige oplysninger, og hvor kommunen ingen oplysninger har om de hjemlige forhold. Det skal således ikke have været muligt for kommunen at gennemføre dele af den børnefaglige undersøgelse på anden eller mindre indgribende vis.
Manglende samarbejde:
Adgangen til hjemmet vil primært finde anvendelse, når forældrene har modarbejdet et samarbejde med kommunen. Dette vil være tilfældet, når forældrene ikke reagerer på kommunens henvendelser, gentagne gange udebliver eller aflyser aftaler uden grund og/eller ikke vil lukke kommunen ind i hjemmet.
Selve udøvelsen af adgangen til hjemmet:
Adgangen til hjemmet bør kun være af kortere varighed og bruges til at tjekke forholdene i hjemmet. Kommunen må i forbindelse med adgangen til hjemmet ikke efterse private gemmer. Endelig skal forældrene som udgangspunkt inden gennemførelse af adgangen orienteres herom. Orienteringen kan dog undlades, såfremt det skønnes, at en forudgående advisering vil medføre, at formålet med adgangen forspildes.
Ankestyrelsens egen drift beføjelse:
Ankestyrelsen kan af egen drift tage sager om særlige støtte til børn og unge op, når det må antages, at forvaltningen i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan da pålægge forvaltningen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser.
Ankestyrelsens mulighed for at gå ind i sagerne af egen drift gælder både i tilfælde, hvor det lovpligtige sagsbehandlingsskridt slet ikke er foretaget, eller afgørelse ikke er truffet, og i de tilfælde, hvor sagsbehandlingsskridt er foretaget, eller afgørelsen er truffet, men hvor de ikke lever op til lovens krav.
Et manglende sagsbehandlingsskridt er også at undlade at træffe afgørelse om adgang til hjemmet som led i en børnefaglig undersøgelse. Derfor kan forvaltningen pålægges at træffe sådan en afgørelse.