Principafgørelsen fastslår
Resumé:
I forbindelse med en afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, hvor det antages, at barnet vil være anbragt i en længere årrække, skal kommunen overveje adoption under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst.
Adoption af et barn skal altid være til barnets bedste, uanset om adoptionen sker med eller uden samtykke.
Hvis kommunen vurderer, at betingelserne for adoption af et barn er opfyldt, men ikke kan gennemføres med samtykke fra forældrene, kan kommunen forelægge sagen for børn og unge-udvalget.
Adoption uden samtykke kan ske i 3 situationer:
- Det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoptionen af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet, eller
- Hvis barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og barnets relation til sine forældre, eller
- I særlige tilfælde, hvor væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det.
Samtykke til adoption:
Bortadoption kræver sædvanligvis samtykke fra forældrene. Hvis forældrene giver udtryk for, at de ønsker bortadoption af deres barn, men ikke skriver under på de relevante papirer og afviser kontakt og samarbejde med relevante instanser og personer, kan sagen ikke behandles som adoption med samtykke. Kommunen kan, hvis betingelserne for adoption uden samtykke vurderes at være opfyldt, forelægge sagen for børn og unge-udvalget.
Adoption, hvor manglende forældreevne har varig karakter:
Kommunen skal sandsynliggøre, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Der skal foretages en vurdering, også kaldet prognosevurdering af, om forældrenes manglende forældreevne i løbet af barnets opvækst kan udvikle sig så meget, at de vil kunne tage sig af barnet i hjemmet og varetage omsorgen. I vurderingen indgår blandt andet en beskrivelse af forældrenes kognitive og følelsesmæssige funktionsniveau og deres livsforløb. I beskrivelsen af funktionsevnen indgår eventuel svær og/eller kronisk psykisk sygdom eller mental retardering, som gør, at forældrene ikke i dagligdagen kan drage omsorg for sig selv, langvarigt misbrug eller situationer, hvor forældrenes forhold allerede inden fødslen er kendt af kommunen i forbindelse med anbringelse af ældre søskende.
Kommunen skal også tage hensyn til, om adoptionen vil være det bedste for barnet af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst.
Adoption ved tilknytning til plejefamilien:
Hvis barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst, kan der ske adoption til plejefamilien. Det indgår i vurderingen, at adoptionen i denne situation skal understøtte en sund udvikling hos barnet.
Adoption af et barn til plejefamilien forudsætter, at barnet og plejefamilien ønsker en adoption, og at relationen har udviklet sig gennem længere tids tilknytning.
Der skal laves en undersøgelse af barnets tilknytning til plejefamilien. Denne undersøgelse bør foretages af en psykolog, lægefaglig eller anden børnesagkyndig person af hensyn til sagens indgribende karakter.
Undersøgelsen af tilknytningen skal indeholde en analyse af barnets opnåede og fremtidige tilknytning til plejefamilien og de biologiske forældre, og til plejefamiliens netværk samt, hvis relevant, til biologiske forældres netværk.
Undersøgelsen skal indeholde oplysning om, hvorledes barnet opfatter plejefamilien, biologisk familie og netværk samt om, hvorledes plejefamilien stiller sig til adoptionen.
Begge biologiske forældre er parter i en sag om adoption uden samtykke, og begge forældres forhold skal derfor indgå i undersøgelsen, i det omfang det er muligt.
Der stilles større krav til betydningen af barnets tilknytning til plejefamilien end ved videreført anbringelse.
Yderligere betingelser
Anbringelsen af barnet skal være eller kunne være sket uden forældremyndighedsindehavernes samtykke efter servicelovens regler.
Ved adoption uden samtykke på grund af manglende forældreevne, skal anbringelsen af barnet uden samtykke hænge sammen med forhold hos forældrene.
Ved adoption uden samtykke på grund af barnets tilknytning til plejefamilien, kan barnet også være anbragt uden for hjemmet uden samtykke på grund af forhold hos barnet.
I tilfælde, hvor anbringelsen er sket med forældrenes samtykke, skal der, når adoption uden samtykke overvejes, foretages en vurdering af, om der på det tidspunkt er grundlag for en anbringelse uden samtykke.
Adoption i særlige tilfælde:
Adoptionsbevilling kan meddeles i særlige tilfælde, hvor forældrene ikke vil samtykke til adoption, hvis særlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet taler for det.
Der er tale om en opsamlingsbestemmelse, som for eksempel kan anvendes i tilfælde, hvor et barn har været anbragt uden for hjemmet i en længere årrække, og hvor forældrene ikke ønsker kontakt til barnet, men ikke kan vurderes at være uden forældreevne.
Det kan også være i tilfælde, hvor der er tale om et nyfødt barn, hvor forældrene tydeligt giver udtryk for, at de ønsker bortadoption og intet vil have med barnet at gøre, men ikke formår at holde kontakten til de relevante instanser om adoption, så adoption med samtykke ikke er muligt at gennemføre.
Krav til indstillingen til børn og unge-udvalget:
En gyldig indstilling til børn- og unge-udvalget om adoption uden samtykke efter adoptionslovens regler skal indeholde:
En børnefaglig undersøgelse, en handleplan og en redegørelse for, at betingelserne for adoption uden samtykke efter adoptionslovens regler er opfyldt. Yderligere skal der være oplysninger om barnets holdning til den påtænkte adoption, hvis det er muligt at fremskaffe henset til barnets alder.
Indstillingen skal desuden indeholde en redegørelse for, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke efter servicelovens regler er opfyldt.
Børn og unge-udvalgets kompetence:
På baggrund af kommunens indstilling kan børn og unge-udvalget på et møde indstille til Ankestyrelsen, at Ankestyrelsen meddeler samtykke til, at barnet adopteres efter adoptionslovens regler. Ankestyrelsen beslutter herefter på et ankemøde, om Ankestyrelsen kan samtykke til indstillingen.
Parter, advokatbistand og mulighed for udtalelse:
Barnet, barnets forældre og indehavere af forældremyndigheden er parter i sagen. Plejeforældre, som søger om adoption af barnet efter adoptionslovens bestemmelse om adoption til plejeforældre på grund af tilknytningen, er også parter i sagen.
Plejeforældre, der ønsker at adoptere barnet, men som ikke er omfattet af adoptionslovens bestemmelse om adoption til plejeforældre på grund af tilknytning, er ikke parter i sagen om adoption uden samtykke.
Parterne har ret til advokatbistand, som stilles til rådighed af Statsforvaltningen. Parter samt deres advokater og bisiddere skal have mulighed for at udtale sig på børn og unge-udvalgets møde og i Ankestyrelsens møde. Yderligere kan plejeforældre i sager, hvor der ikke er tale om, at de skal adoptere barnet, og hvor de derfor ikke er parter, også udtale sig ved børn og unge-udvalgets møde, men ikke ved Ankestyrelsens møde.
Ankestyrelsen har afgjort en række sager om adoption uden samtykke:
I 2 sager gav Ankestyrelsen samtykke til bortadoption af små børn, fordi forældrenes manglende forældreevne var af varig karakter.
I den ene sag (sag nr. 1) var forældrene mentalt retarderede og havde store vanskeligheder på deres kognitive og følelsesmæssige funktionsniveau.
I den anden sag (sag nr. 2) havde der i graviditeten været iværksat støtteforanstaltninger, som måtte opgives. Begge forældre fremstod med kognitive vanskeligheder. Der var fastsat overvåget samvær, hvor samværskonsulenten gentagne gange måtte vejlede forældrene, uden at forældrene dog ændrede deres handlinger.
I 4 sager om adoption uden samtykke på baggrund af tilknytningen til plejefamilien vurderede Ankestyrelsen i 2 sager (sag nr. 3 og 4), at tilknytningsbeskrivelsen fyldestgørende beskrev en sådan tilknytning til plejefamilien, at det ville være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning. Ankestyrelsen meddelte samtykke til adoption i disse 2 sager.
Ankestyrelsen hjemviste de 2 andre sager til kommunen. I den ene sag (sag nr. 5) var der ikke udarbejdet en børnefaglig undersøgelse i forbindelse med adoptionssagen, og plejefamiliens forhold var ikke tilstrækkeligt dokumenteret.
Den anden sag (sag nr. 6) blev hjemvist til kommunen til supplerende undersøgelse af tilknytningen på grund af mangler ved den psykologiske undersøgelse.
Ankestyrelsen gav i en sag (sag nr. 7) samtykke til bortadoption af et lille barn efter bestemmelsen om bortadoption i særlige tilfælde. Barnet var anbragt uden for hjemmet, og moren ønskede barnet bortadopteret, men afviste al kontakt med offentlige myndigheder omkring selve anbringelsen og adoptionen, da hun ikke ønskede at have noget med barnet at gøre. Adoptionen kunne derfor ikke gennemføres med samtykke. Da adoptionen måtte anses for at være til barnets bedste, kunne adoption uden samtykke ske.