Principafgørelsen fastslår
En kommune skal, inden den afgør en sag om hjælp og støtte til fx ældre og borgere, som har en funktionsnedsættelse, sikre sig, at borgeren er i stand til at varetage sine interesser.
Det betyder, at kommunen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede Statsforvaltningen om at beskikke en værge. Det gælder i situationer, hvor borgeren på grund af en nedsat intellektuel (kognitiv) funktionsevne eller af andre årsager, ikke er i stand til at varetage sine interesser og heller ikke kan give en gyldig fuldmagt til andre om at varetage sine interesser. Det gælder ikke mindst, når der ikke er enighed mellem en kommune og en pårørende om den indsats, som er nødvendig over for borgeren. En klage til Ankestyrelsen må i sig selv betegnes som en sådan uenighed, at den kan danne grundlag for, at der er behov for beskikkelse af en værge.
Hvis borgeren ikke har fået mulighed for at udnytte sine partsrettigheder under sagens behandling og forløb i kommunen, er der tale om tilsidesættelse af grundlæggende sagsbehandlingsregler, herunder partshøring, sagsoplysning og klagemuligheder, som fører til, at kommunens afgørelse som udgangspunkt er ugyldig. Det skyldes, at disse grundlæggende sagsbehandlingsregler har karakter af garantiforskrifter.
Tilsidesættelse af sådanne garantiforskrifter medfører, at der er en formodning for, at afgørelsen er påvirket af manglerne, medmindre at det konkret kan afkræftes. Det er myndigheden, der har bevisbyrden for, at manglerne ikke har haft betydning for afgørelsens resultat.
Ankestyrelsen modtager ofte klager over en kommunes afgørelse fra nærtstående og pårørende, som kommunen betragter som partsrepræsentanter. Ankestyrelsen kan behandle klagen af hensyn til borgerens retssikkerhed, selvom borgeren som følge af sin funktionsnedsættelse, ikke kan give en gyldig fuldmagt til repræsentation. I modsat fald vil sådanne sager, hvor der kan være tale om, at kommunens afgørelse er ugyldig, som følge af tilsidesættelse af grundlæggende sagsbehandlingsregler, ikke kunne prøves ved en klageinstans. Ankestyrelsen vil i disse tilfælde typisk hjemvise sagen med henblik på, at kommunen beder Statsforvaltningen om at beskikke en værge og derefter træffer en ny afgørelse.
De konkrete sager;
I den første sag vurderede Ankestyrelsen, at kommunens afgørelse om socialpædagogisk ledsagelse var ugyldig. Borgeren havde på grund af nedsat psykisk funktionsevne ikke haft mulighed for at udnytte sine partsrettigheder under sagens behandling i kommunen. Borgerens hustru var uenig i kommunens vurdering af borgerens behov for hjælp. Ankestyrelsen hjemviste afgørelsen til kommunen til fornyet behandling. Kommunen skal - inden den afgør sagen igen - bede Statsforvaltningen om at beskikke en værge til borgeren efter værgemålsloven.
I den anden sag vurderede Ankestyrelsen også, at kommunens afgørelse om afslag på genbevilling af støtte til køb af bil og afslag på afgiftsfritagelse/nedsættelse var ugyldig. Borgeren havde på grund af nedsat psykisk funktionsevne ikke haft mulighed for at udnytte sine partsrettigheder under sagens behandling i kommunen. Borgerens far var uenig i kommunens vurdering af borgerens behov for hjælp. Kommunen skal - inden den afgør sagen igen - bede Statsforvaltningen om at beskikke en værge til borgeren efter værgemålsloven.