Principafgørelsen fastslår
Efter arbejdsskadeloven kan en ulykke anerkendes som arbejdsskade, hvis personskaden er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.
Personskadebegrebet er et juridisk og ikke et lægeligt begreb, men der indgår lægelige elementer i vurderingen.
Hvis sikrede har en forudbestående sygdom, der ikke har givet symptomer før hændelsen, skal myndighederne foretage en konkret bevisbedømmelse, når de vurderer, om der er tale om en ulykke efter loven.
Elementer i den konkrete bevisbedømmelse
Den konkrete bevisbedømmelse indebærer en afvejning af, hvilke beviser, der taler henholdsvis for og imod en årsagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og en personskade.
De elementer, der indgår i bevisbedømmelsen, kan være:
- tidsmæssig sammenhæng
- kontakt til læge/anden behandler – og hvornår
- længerevarende gener, eller gener, der er svundet efter relevant behandling
- relevante behandlinger
- forudbestående sygdom, som gav symptomer før hændelsen/påvirkningen
- forudbestående sygdom, der er konstateret efter hændelsen, og som ikke gav symptomer før
- symptomernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen
- en relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (egnethed)
Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadeloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Det er den sikrede der skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk sygdom i et omfang, der i sig selv udgør en personskade.
Krav til oplysningsgrundlaget
For at foretage den konkrete bevisbedømmelse og afveje de forskellige elementer mod hinanden skal oplysningsgrundlaget være tilstrækkeligt. Det betyder, at der skal foreligge de nødvendige og relevante lægelige oplysninger i sagen. Disse skal belyse, om der har været symptomer før hændelsen, om der er forudbestående sygdom, der har betydning for den sikredes symptomer, og hvordan symptomerne har udviklet sig efter hændelsen.
De konkrete sager
I sag nr. 1 fik sikrede afslag på anerkendelse af rygsmerter. En SOSU-hjælper skulle skubbe en beboer, der lå i sengen, om på siden og fik et smæld i ryggen og smerter. Hun fik konstateret let slidgigt i lænderyggen allerede i 2006, men disse havde ikke medført gener i årene før hændelsen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om en meget beskeden påvirkning af ryggen. Derudover kunne udviklingen i den forudbestående slidgigt og hendes overvægt forklare de vedvarende rygsmerter.
I sag nr. 2 fik sikrede anerkendt en arbejdsskade, da han under gravearbejde stødte en spade mod en sten og fik en ledbåndsskade i højre hånd. Efter hændelsen fik han konstateret slidgigt og cyster i mellemhåndsknoglerne på højre hånd. Ankestyrelsen vurderede, at disse sygdomme ikke var en følge af hændelsen og heller ikke havde betydning for anerkendelsen af ledbåndsskaden. Belastningen var egnet til at medføre skaden i højre hånd.
I sag nr. 3 fik sikrede afslag på anerkendelse af rygsmerter. En SOSU-hjælper skulle, sammen med en kollega, hjælpe en beboer i seng og fik senere på aftenen ondt i ryggen. Hun fik efter hændelsen konstateret betydelige degenerative forandringer i lænden. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om en beskeden påvirkning af ryggen, og at symptomerne ikke opstod i forbindelse med den anmeldte håndtering. Derudover kunne de forudbestående sygdomme med stor sandsynlighed forklare de vedvarende rygsmerter.
I sag nr. 4 fik sikrede anerkendt en arbejdsskade, da han i forbindelse med løft af en dunk på 20 kg i strakt arm fik en rotator cuff læsion på højre side. Han havde mange år tidligere haft en skade i bicepssenen. Ankestyrelsen vurderede, at der var tale om en ny skade, der ikke havde sammenhæng med den forudbestående sygdom. Belastningen var egnet til at medføre skaden i højre skulder.
I sag nr. 5 var oplysningsgrundlaget utilstrækkeligt, da der ikke var indhentet oplysninger om omfanget og udbredelsen af forudbestående sygdom. Sikrede fik ondt i ryggen i forbindelse med et skævt løft af et stort barn fra en bred barnevogn. Sagen var lægeligt belyst ved en lægeerklæring I, hvor det fremgik, at der var forudbestående sygdom. Ankestyrelsen hjemviste sagen til underinstansen, da der skulle skaffes oplysninger, der udgjorde en væsentlig del af beslutningsgrundlaget i sagen.