Ankestyrelsens principafgørelse 81-17

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, hvornår der er indgået en stiltiende aftale om børnebidrag, som betyder, at kravet på børnebidrag er bortfaldet. Afgørelsen skal også belyse sammenhængen med anden praksis om passivitet og reglerne om forældelse.

Love og bekendtgørelser

Lov om børns forsørgelse (børnebidragsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015.

• § 13, stk. 1, om forældres forsørgelsespligt

• § 13, stk. 2, om adgangen til at pålægge den ene forælder at betale børnebidrag, hvis forsørgelsespligten ikke opfyldes

• § 14, stk. 1, bidraget fastsættes under hensyn til barnets bedste og udgør normalbidraget

• § 16, om adgangen til at ændre et bidrag efter ansøgning

Vejledninger

Vi har også anvendt vejledning om børne- og ægtefællebidrag nr. 11346 af 30. december 2015.

• Pkt. 6.4., om aftaler om børnebidrag

Barnemor har klaget over Statsforvaltningen, Aabenraas afgørelse om børnebidrag. Statsforvaltningen, Aabenraa afgjorde sagen den 11. november 2016.

Ankestyrelsen har nu afgjort sagen.

Resultatet er:

• Barnefar skal betale normalbidraget til Barn fra den 2. december 2013.

Det betyder, at vi ændrer Statsforvaltningens afgørelse.

Begrundelse for at ændre Statsforvaltningens afgørelse

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er indgået en aftale om, at bidraget er bortfaldet fra den 2. december 2013.

Vi vurderer også, at Barnemor ikke har udvist retsfortabende passivitet.

Det forhold, at Barnemor ikke har kontaktet Barnefar efter afgørelsen af 24. februar 2014 for at få bidraget betalt, og Barnefar først efter omkring 15 måneder bliver gjort bekendt med, at Barnemor ønsker bidraget betalt, kan altså efter vores vurdering ikke føre til, at bidraget ikke skal betales.

Når Barnemor ved en ansøgning til Statsforvaltningen har givet udtryk for, at hun ønsker bidraget fastsat, må der kræves særlige holdepunkter for at antage, at hun efter afgørelsen alligevel ikke ønsker bidraget betalt.

I en sådan situation er det ikke tilstrækkeligt, at Barnemor ikke kræver bidraget betalt hos Barnefar, og at der går omkring 15 måneder, før han bliver gjort bekendt med, at Barnemor har rettet henvendelse til Udbetaling Danmark for at få bidraget udlagt og opkrævet.

Vi lægger også til grund, at Barnefar har modtaget afgørelsen af 24. februar 2014 fra Statsforvaltningen, og at han har modtaget Udbetaling Danmarks brev af 28. maj 2015.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at bidraget er fastsat ved en afgørelse fra Statsforvaltningen, og at dette er sket på baggrund af Barnemors ansøgning om børnebidrag.

Vi lægger også vægt på, at Barnemor ikke ved handling, adfærd eller tilkendegivelser eller på anden måde har givet Barnefar anledning til at tro og indrette sig på, at Barnemor alligevel ikke ønsker bidraget betalt. Barnemor har alene været passiv på den måde, at Barnemor ikke har krævet bidraget betalt.

Vi er opmærksomme på, at Barnefar gennem omkring 15 måneder ikke har betalt bidraget, og at det derfor er et større beløb, som Barnefar skal betale. Det ændrer ikke ved resultatet, da vi mener, at Barnefar ikke i god tro kunne indrette sig på, at Barnemors manglende reaktion var udtryk for, at Barnemor ikke ønskede bidraget betalt.

I denne forbindelse lægger vi også vægt på, at Barnefar kunne have søgt det afklaret hos Barnemors, om hendes manglende reaktion skulle forstås på denne måde.

I forhold til Barnefars modtagelse af afgørelsen fra Statsforvaltningen lægger vi vægt på Statsforvaltningens oplysninger om, at brevet er sendt med almindelig post, og at denne forsendelsesmåde er den måde, som blev brugt i 2014. Vi lægger også vægt på, at brevet ikke er kommet retur til Statsforvaltningen, og at brevet er sendt til den folkeregisteradresse, som Barnefar havde på afgørelsestidspunktet i 2014.

I forhold til modtagelsen af brevet af 28. maj 2015 fra Udbetaling Danmark lægger vi vægt på Udbetaling Danmarks oplysninger om, at brevet er sendt med elektronisk post, og at der ingen uregelmæssigheder har været med digital post på den dato.

Om reglerne

Det er forudsat i lov om børns forsørgelse, at forældre kan indgå aftaler om børnebidrag. Efter praksis kan aftaler indgås skriftligt, mundtligt og stiltiende.

Efter praksis kan passivitet også indebære, at retten til bidraget fortabes.

I den aftaleretlige teori er det antaget, at der må kræves en vis kvalificeret passivitet, hvis et krav skal bortfalde ved passivitet, når der er opstillet bestemte forældelsesfrister. Det vil sige en passivitet, som er andet og mere end blot det, at kravet ikke er blevet gjort gældende.

Efter forældelsesloven forældes krav på børnebidrag efter tre år.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.