Sag nr. 1, journalnummer 2016-5015-49138 - Om genoptagelse af godtgørelse for varigt mén
Vi har tidligere meddelt, at vi ville se på vores afgørelse af 30. april 2015 om forældelse af dine eventuelle krav på godtgørelse for varigt mén igen. Ankestyrelsen har herefter truffet følgende nye afgørelser:
Resultatet er:
•
Vi ophæver vores afgørelse af 30. april 2015 om, at dine eventuelle krav på ydelser efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade er forældede efter forældelsesloven. Afgørelsen således ikke længere og erstattes af følgende afgørelser:
•
Vi genoptager ikke spørgsmålet om godtgørelse for varigt mén efter loven
•
Vi genoptager heller ikke spørgsmålet om godtgørelse for varigt mén på ulovbestemt grundlag
Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgørelse af 13. marts 2014 om afslag på at genoptage spørgsmålet om godtgørelse for varigt mén, da vi er kommet til samme resultat.
Begrundelsen for, at vi ser på vores tidligere afgørelse af 30. april 2015 om, at dine eventuelle krav på ydelser efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade er forældede, og begrundelsen for afgørelsen om at ophæve vores tidligere afgørelse
Højesteret har ved dom af 25. april 2016 afgjort, at krav på ydelser som følge af arbejdsskader forældes efter forældelsesreglerne i arbejdsskadesikringslovens § 36, uanset hvornår arbejdsskaden er sket.
Vi har afgjort spørgsmålet om forældelse efter forældelseslovens regler og ikke efter forældelsesreglerne i arbejdsskadesikringslovens § 36.
Det er en sagsbehandlingsfejl, der er så væsentlig, at vores tidligere afgørelse af 30. april 2015 er ugyldig.
Vi annullerer (ophæver) derfor vores tidligere afgørelse.
Vi har herefter behandlet din sag igen og truffet nedenstående afgørelser.
Det betyder, at vi på ny har taget stilling til din klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 13. marts 2014 om afslag på at genoptage spørgsmålet om godtgørelse for varigt mén.
Vi bemærker, at vi har afgjort din sag om godtgørelse for varigt mén efter reglerne om genoptagelse og ikke efter reglerne om forældelse af krav i anledning af en arbejdsskade.
Det skyldes, at forværringen af din hørenedsættelse ikke er en følge af den anerkendte arbejdsskade. Du har derfor ikke som følge af arbejdsskaden et krav, der kan forældes.
Vi skal derfor i din sag om godtgørelse for varigt mén anvende reglerne om genoptagelse og ikke reglerne om forældelse af krav i anledning af en arbejdsskade.
Begrundelse for afgørelsen om afslag på at genoptage spørgsmålet om godtgørelse for varigt mén efter loven
Sådan vurderer vi sagen
Fristen på 5 år for at genoptage din sag er overskredet. Vi kan ikke se bort fra fristen, fordi vi skønner, at det ikke er overvejende sandsynligt, at forværringen eller en del af forværringen af dit helbred skyldes arbejdsskadens følger.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at følgerne af arbejdsskaden ikke er væsentligt forværret, siden du ved Ankestyrelsens afgørelse af 6. december 1996 blev tilkendt 10 procent i godtgørelse for varigt mén som følge af din hørenedsættelse, der er anerkendt som en erhvervssygdom.
I vurderingen er indgået, at du ikke har været udsat for arbejdsbetinget støj siden 1988, og at en hørenedsættelse, der skyldes støj på arbejdet, ikke bliver værre, efter at støjudsættelsen på arbejdet er ophørt.
Vi er opmærksomme på, at din hørenedsættelse er blevet værre og at du har oplyst, at du i de seneste to år før genoptagelsesanmodningen i 2013 har været udsat for støj, fordi du som vennetjeneste har savet brænde med bl.a. motorsav.
Det ændrer ikke ved resultatet.
Det skyldes, at en hørenedsættelse, der er anerkendt som en erhvervssygdom efter udsættelse for støj på arbejdet, efter en lægefaglig vurdering ikke kan forværres, efter at den arbejdsbetingede støjudsættelse er ophørt.
Det betyder ikke, at din hørelse ikke kan blive dårligere, men årsagen til den hørenedsættelse, du har fået anerkendt som en arbejdsskade, er udelukkende støj på din tidligere arbejdsplads.
Hvis din hørenedsættelse alligevel bliver værre, skyldes det forhold hos dig selv eller en ny høreskadelig støjpåvirkning, enten privat eller på et eventuelt nyt arbejde.
Der er derfor ikke sket en forværring af følgerne af den anerkendte arbejdsskade.
Vi bemærker, at Arbejdsskadestyrelsen har vejledt dig om muligheden for at få vurderet, om forværringen af din hørenedsættelse er en arbejdsskade.
Oplysningerne fremgår særligt af audiologisk speciallægeerklæring af 14. maj 1996, vores afgørelse af 6. december 1996 og din genoptagelsesanmodning, modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 8. november 2013, din spørgeskemabesvarelse, modtaget den 3. december 2013, branchekodeoversigt, din genoptagelsesanmodning, modtaget den 4. juli 2014 og journaler fra X Universitetshospital.
Vi lægger til grund, at Arbejdsskadestyrelsen den 2. september 1996 anerkendte din hørenedsættelse som en erhvervssygdom. Du havde været udsat for støj på dit arbejde, senest under din ansættelse hos NN indtil 1988. Ved samme afgørelse fastsatte Arbejdsskadestyrelsen dit varige mén som følge af arbejdsskaden til 10 procent. Ankestyrelsen stadfæstede afgørelsen om varigt mén den 6. december 1996.
Den 8. november 2013 modtog Arbejdsskadestyrelsen din anmodning om genoptagelse af spørgsmålet om varigt mén. Du oplyste, at du var blevet undersøgt på Høreklinikken på X Sygehus, hvor det var konstateret, at din høreskade havde udviklet sig i negativ retning.
Du oplyste også, at du havde fået nye høreapparater, men at hørelsen ikke var god. Du havde meget støj i begge ører og det var også blevet værre siden afgørelsen om godtgørelse for varigt mén.
I besvarelsen af Arbejdsskadestyrelsens spørgeskema den 28. november 2013 gav du tilsvarende oplysninger.
Med brev af 23. november 2014 indsendte du journaloplysninger fra X Sygehus, nu X Universitetshospital, fra 1996, 2004 og 2013.
Begrundelsen for afgørelsen om afslag på at genoptage spørgsmålet om godtgørelse for varigt mén på ulovbestemt grundlag
Vi afgjorde den 6. december 1996, at du havde ret til godtgørelse for varigt mén på 10 procent.
Vi har overvejet, om vi kan genoptage vores tidligere afgørelse på ulovbestemt grundlag. Vi har vurderet det materiale, som indgår i sagen om genoptagelse. Vi har ikke fundet omstændigheder eller forhold, som kan medføre, at vi genoptager afgørelsen på ulovbestemt grundlag.
Det forhold, at din hørenedsættelse er blevet værre, giver ikke grundlag for at genoptage sagen.
Vi henviser til begrundelsen ovenfor i afsnittet om afslag på at genoptage spørgsmålet om godtgørelse for varigt mén efter loven.
Vi har beskrevet reglerne for at genoptage en sag på ulovbestemt grundlag i afsnittet om Regler.
Om reglerne
Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 34:
Sagen kan genoptages i 5 år efter den første afgørelse om mén. Vi kan se bort fra fristen, hvis der er ganske særlige omstændigheder. Vi genoptager sagen, hvis
1. det er dokumenteret, at der er sket en væsentlig forværring af tilskadekomnes helbredsmæssige, erhvervsmæssige eller øvrige forhold, og
2. det er overvejende sandsynligt, at i hvert fald en del af forværringen skyldes den anerkendte arbejdsskade
Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 33:
Der udbetales kun godtgørelse for varigt mén, hvis méngraden er 5 procent eller mere. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udarbejder ud fra erfaringer fra tidligere tilfælde en vejledende méntabel med méngrader for de mest almindelige skader. Ankestyrelsen tager normalt udgangspunkt i denne tabel ved vurderingen af en skade.
Lov om arbejdsskadesikring § 36, stk. 2-5:
Krav på ydelser i anledning af en arbejdsskade forældes efter reglerne i forældelsesloven, dog er den korte forældelsesfrist 5 år, tillægsfristen er 3 år og den korte forældelsesfrist gælder fx ikke, hvis der er grundlag for at genoptage en tidligere afgørelse på ulovbestemt grundlag.
Vi genoptager på ulovbestemt grundlag, hvis
•
der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis myndigheden havde haft oplysningerne i forbindelse med den oprindelige afgørelse, eller
•
der sker en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter, eller
•
myndigheden i forbindelse med en tidligere afgørelse har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Sag nr. 2, journalnummer 2016-5014-49135 - Om genoptagelse af erstatning for tab af erhvervsevne
Du har klaget over Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgørelse om at der ikke er grundlag for at genoptage spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne på ulovbestemt grundlag. Arbejdsskadestyrelsen afgjorde sagen den 22. oktober 2014.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
•
Vi ophæver vores afgørelse af 30. april 2015 om, at dine eventuelle krav på ydelser efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade er forældede efter reglerne i forældelsesloven.
Afgørelsen gælder således ikke længere og erstattes af følgende afgørelse:
•
Vi genoptager ikke spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne på ulovbestemt grundlag
Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.
Begrundelsen for, at vi ser på vores tidligere afgørelse af 30. april 2015 om, at et eventuelt krav på erstatning for tab af erhvervsevne er forældet, og for afgørelsen om at ophæve vores tidligere afgørelse
Højesteret har ved dom af 25. april 2016 afgjort, at krav på ydelser som følge af arbejdsskader forældes efter forældelsesreglerne i arbejdsskadesikringslovens § 36, uanset hvornår arbejdsskaden er sket.
Vi har afgjort spørgsmålet om forældelse efter forældelseslovens regler og ikke efter forældelsesreglerne i arbejdsskadesikringslovens § 36.
Det er en sagsbehandlingsfejl, der er så væsentlig, at vores tidligere afgørelse af 30. april 2015 er ugyldig.
Vi annullerer (ophæver) derfor vores tidligere afgørelse.
Vi har herefter behandlet din sag igen og truffet nedenstående afgørelse.
Vi har taget stilling til din klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2014 om afslag på at genoptage spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne på ulovbestemt grundlag.
Begrundelse for afgørelsen om at vi ikke genoptager spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne på ulovbestemt grundlag
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at genoptage spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne på ulovbestemt grundlag.
Vi har vurderet det materiale, som indgår i sagen. Vi har ikke fundet omstændigheder eller forhold, som kan medføre, at vi genoptager sagen.
Hvad er afgørende for resultatet
Arbejdsskadestyrelsen traf den 2. september 1996 afgørelse om, at du ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Begrundelsen var, at din hørenedsættelse ikke i sig selv berettigede til et tab af erhvervsevne. Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen den 6. december 1996.
Den 4. juli 2014 anmodede du om genoptagelse af spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne. I din anmodning henviser du til, at der er mange fejl i afgørelserne fra Arbejdsskadestyrelsen, og at du ikke føler dig sikker på, at din sag er blevet administreret efter loven. Vi har derfor lagt til grund, at du anmoder om ulovbestemt genoptagelse af den tidligere afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Du har ikke nærmere angivet hvilke fejl du mener afgørelserne indeholder.
Vi er enige i Arbejdsskadestyrelsens vurdering af, at der ikke er grundlag for at genoptage spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne på ulovbestemt grundlag.
Vi har lagt til grund, at du var beskæftiget som specialarbejder i mange år frem til 1988. I denne periode var du udsat for støj, og på baggrund heraf fik du anerkendt en arbejdsbetinget hørenedsættelse. Dit varige mén blev vurderet til 10 procent.
Du blev efterfølgende ansat som faglig medarbejder hos NN, hvor du senere blev afdelingsformand. Du har således siden da været beskæftiget med kontorarbejde, hvor du ikke har været udsat for støj.
Vi har lagt vægt på, at du med din henvendelse den 4. juli 2014 alene anmoder om, at der bliver set på sagen igen. Du har ikke sendt yderligere oplysninger eller konkret påpeget hvilke fejl du mener afgørelserne indeholder.
Vi har også lagt vægt på, at der ikke er sket en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter.
Endelig har vi lagt vægt på, at der ikke er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl i de tidligere afgørelser af 2. september 1996 fra Arbejdsskadestyrelsen og 6. december 1996 fra Ankestyrelsen om afslag på erstatning for tab af erhvervsevne.
Derfor vurderer vi, at der ikke er grundlag for at genoptage spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevnen på ulovbestemt grundlag.
Oplysningerne fremgår særligt af din anmodning af om genoptagelse samt afgørelserne af 2. september og 6. december 1996 om afslag på erstatning for tab af erhvervsevne.
Om reglerne
Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 32, stk. 1 og 2:
Erstatning for tab af erhvervsevne kompenserer for, at arbejdsskaden har forringet tilskadekomnes evne til at tjene penge ved arbejde. Tilskadekomne har bevisbyrden for, at erhvervsevnen er forringet med mindst 15 procent.
Lov om arbejdsskadesikring § 36, stk. 2-5:
Krav på ydelser i anledning af en arbejdsskade forældes efter reglerne i forældelsesloven, dog er den korte forældelsesfrist 5 år, tillægsfristen er 3 år og den korte forældelsesfrist gælder fx ikke, hvis der er grundlag for at genoptage en tidligere afgørelse på ulovbestemt grundlag.
Vi genoptager på ulovbestemt grundlag, hvis
•
der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis myndigheden havde haft oplysningerne i forbindelse med den oprindelige afgørelse, eller
•
der sker en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter, eller
•
myndigheden i forbindelse med en tidligere afgørelse har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
