Principafgørelsen fastslår
Efter retssikkerhedsloven har den oprindelige eller tidligere opholdskommune pligt til at yde hjælp efter serviceloven, når denne kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at en borger har fået ophold i en anden kommune i en almen ældrebolig eller plejebolig, som er rettet særligt mod borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Når den tidligere opholdskommune har medvirket til borgerens ophold i en sådan ældrebolig, har den aktuelle opholdskommune også ret til refusion for udgifter til hjælp til borgeren.
Pligten til at yde hjælp efter serviceloven består, så længe personen har ophold i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud. Det samme gælder for retten til refusion.
Efter bestemmelsernes ordlyd i retssikkerhedslovens §§ 9, stk. 7, nr. 2 og 9 c, stk. 2, nr. 2, omfatter den tidligere opholdskommunes handlepligt alene ældreboliger, der er etableret af regionerne efter lov om almene boliger, og ikke boliger etableret af en kommune.
En bolig, der er etableret af en kommune, vil imidlertid være omfattet af opsamlingsbestemmelserne i §§ 9, stk. 7, nr. 5, og 9 c, stk. 2, nr. 5, om en tidligere opholdskommunes handlepligt, da en sådan bolig kan sidestilles med en bolig etableret af en region. Det samme gælder for opsamlingsbestemmelsen om ret til refusion.
Begrundelsen er, at der ikke er forskel på målgruppen i et tilbud oprettet af en kommune og et tilbud oprettet af en region. Der er for begge typer af tilbud tale om almene ældreboliger, der er opført med særligt henblik på at betjene borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Da ældreboliger - etableret af en kommune - falder ind under opsamlingsbestemmelserne, skal der ikke lægges vægt på den konkrete støtte, borgeren faktisk modtager.
I den konkrete sag havde borgeren med A’s kommunes medvirken fået ophold i B kommune i en bolig etableret af en kommunalbestyrelse. Efter en periode vurderede A kommune, at omfanget af støtte ikke længere havde et omfang, som betød, at A kommune fortsat skulle være handlekommune. B kommune klagede til Ankestyrelsen over A kommunes afgørelse om ikke længere at ville være handlekommune.
Ankestyrelsen ændrede A kommunes afgørelse. Det betød, at A kommune fortsat var handlekommune efter serviceloven, da borgerens almene ældrebolig, kunne sidestilles med en bolig etableret af et regionsråd. Det var således ikke relevant for afgørelsens resultat, hvilken støtte borgeren konkret modtog.