Principafgørelsen fastslår
Nordiske statsborgere
En nordisk statsborger, der har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed inden for EU, og som derfor ikke opfylder opholdskravet, har krav på en tilknytningsvurdering på samme måde som danske statsborgere på grund af reglerne om ligestilling af nordiske statsborgere i nordisk konvention om social bistand og sociale tjenester.
Det betyder, at nordiske statsborgere efter en konkret vurdering kan være berettigede til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis de har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.
Generelt om opholdskravet
Det er en betingelse for at modtage hjælp til uddannelses- og kontanthjælp efter aktivloven, at personen har haft lovligt ophold her i riget i sammenlagt syv år inden for de seneste otte år (opholdskravet). En person, som ikke opfylder opholdskravet, har ret integrationsydelse, hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage hjælp.
Opholdskravet gælder både for danskere og udlændinge. Opholdskravet gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, der efter EU-retten er berettigede til hjælp. Når en EU-/EØS-borger efter EU-retten er berettiget til hjælp, er personen undtaget fra opholdskravet. Det gælder også for danske statsborgere, der efter EU-retten er berettigede til hjælp.
I forhold til hvornår en EU-/EØS-borger og danske statsborgere er berettigede til hjælp efter EU-retten henviser vi til principafgørelse 103-16.
En dansk statsborger, der efter sin tilbagevenden til Danmark fra et ophold i et andet EU-/EØS-land hverken opfylder opholdskravet eller har opnået arbejdstagerstatus, har alligevel ret til uddannelses eller kontanthjælp, hvis personen har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.
Den konkrete sag
I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at en person med nordisk statsborgerskab havde krav på en tilknytningsvurdering ved vurderingen af, om der skulle ydes kontanthjælp eller integrationsydelse, fordi pågældende var omfattet af den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester og derfor skulle ligestilles med danske statsborgere.
Personen var norsk statsborger, havde udnyttet sin ret til fri bevægelighed ved at indrejse fra Norge til Danmark og opfyldte ikke opholdskravet. Det fremgik ikke af sagens oplysninger, at personen havde opnået og bevaret arbejdstagerstatus i Danmark.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tog med afgørelsen ikke stilling til artikel 7 om beskyttelse imod hjemsendelse i den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester, som indeholder en anden og selvstændig vurdering af tilknytning til bopælslandet.