Principafgørelsen fastslår
Vestre Landsret har i en dom fastslået, at Ankestyrelsen fungerer som tvistløsningsorgan i sager om uenighed mellem kommuner efter retssikkerhedslovens § 61. Det er sager, hvor kommuner er uenige om deres forpligtelser efter retssikkerhedslovens §§ 9-9c, dvs. spørgsmål om opholdskommune og mellemkommunal refusion. Landsretten har endvidere konstateret, at kommunerne som sideordnede forvaltningsmyndigheder ikke har adgang til at træffe bindende forvaltningsafgørelser i forhold til hinanden.
Dommen betyder, at Ankestyrelsen ændrer behandlingen af sager om uenighed mellem kommuner efter § 61.
Hidtidig sagsbehandling
Hidtil har Ankestyrelsen i disse sager fungeret som rekursinstans og efterprøvet de afgørelser, kommunerne har truffet over for hinanden.
Ankestyrelsen har behandlet sagerne på samme måde som klager indbragt efter retssikkerhedslovens § 60, dvs. hvor en kommune har truffet en afgørelse med en borger som modtager.
Praksis har således været, at Kommune A skulle fremsætte et krav overfor kommune B, hvorefter Kommune B skulle træffe en afgørelse overfor Kommune A om, hvorvidt Kommune B kunne imødekomme kravet. Afgørelsen skulle indeholde begrundelse og klagevejledning. Kommune A kunne klage over afgørelsen til Ankestyrelsen, og Kommune B skulle genvurdere afgørelsen efter retssikkerhedslovens § 66. Klagefristen på fire uger i retssikkerhedslovens § 67 blev anvendt, dvs. at Ankestyrelsen har afvist sagen, hvis kommune A´s klage lå mere end fire uger efter afgørelsen fra kommune B.
Ankestyrelsen foretog en efterprøvelse af kommunens afgørelse, og resultatet af styrelsens afgørelse har været stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af afgørelsen.
Ankestyrelsen har behandlet principielle afgørelser og offentliggjort dem i principafgørelsesdatabasen. Principafgørelser og konkrete afgørelser har været anset som bindende for kommunerne. Kommuner, der ikke har været enige i Ankestyrelsens konkrete afgørelser, har dog kunnet anlægge retssag mod hinanden om kravet.
Fremtidig sagsbehandling
Fremover vil Ankestyrelsen i disse sager fungere som et tvistløsningsorgan, der afgør uenigheder mellem kommunerne om deres forpligtelser efter retssikkerhedslovens §§ 9-9c.
Kommunerne skal ikke træffe afgørelser overfor hinanden. Hvis kommuner er uenige om deres forpligtelser, kan de indbringe sagen for Ankestyrelsen.
Klagefristen i retssikkerhedslovens § 67 gælder ikke. Ankestyrelsen vil kunne afvise en sag efter § 61, som styrelsen er kompetent til at behandle, hvis kommunerne ikke har en retlig interesse i at få sagen behandlet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis kravet er forældet, hvis den anden kommune imødekommer kravet, eller hvis en af kommunerne allerede har indbragt sagen for domstolene.
Ankestyrelsen vil træffe afgørelse i tvisterne med angivelse af resultatet. Kommuner, der ikke er enige i Ankestyrelsens konkrete afgørelse, vil som hidtil kunne anlægge retssag mod hinanden om kravet.
På den baggrund vil Ankestyrelsen ikke længere behandle og offentliggøre principafgørelser på området. Ankestyrelsen vil dog offentliggøre sager, der er vejledende om praksis for løsning af uenigheder mellem kommunerne.
På sin hjemmeside vil Ankestyrelsen offentliggøre nærmere retningslinjer for sagsbehandlingen.
Genoptagelse
Landsrettens dom vedrører behandlingen af sager efter § 61, ikke det materielle indhold af Ankestyrelsens afgørelser. Dommen giver derfor ikke anledning til generelt at genoptage afgjorte sager.
Ankestyrelsen kunne dog ikke efter dommens afsigelse den 16. december 2015 afvise at behandle sager om uenighed mellem kommuner med henvisning til, at klagefristen i retssikkerhedslovens § 67 ikke var overholdt, at der ikke var truffet en afgørelse, eller at der ikke var foretaget genvurdering.
Ankestyrelsen har ved søgning i sagsbehandlingssystemet fundet frem til en række sager, som er blevet afvist af disse grunde efter den 16. december 2015. Ankestyrelsen vil skrive til kommunerne i sagerne og orientere om, at de har mulighed for at anmode om at få behandlet sagen i overensstemmelse med de nye retningslinjer.
Kommuner, der ikke modtager et brev, men mener, at de har en afvist sag, der er omfattet, og som de ønsker behandlet, kan rette henvendelse til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen vil endvidere ved brev til KL gøre opmærksom på muligheden for at anmode om at få en afvist sag behandlet.