Ankestyrelsens principafgørelse 45-18

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare hvorvidt arbejdsskademyndighederne har kompetence til at tage stilling til, om en udsendelse fra en danske hjælpeorganisation til en norsk hjælpeorganisation er at betragte som udstationering i forordningens forstand.

Love og bekendtgørelser

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (LBK nr. 188 af 8/3/2018)

• § 48, hvorefter Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark er kompetent institution i forhold til, hvilket lands lovgivning om social sikring der skal anvendes efter EU-reglerne og aftaler om social sikring.

Bekendtgørelse om Udbetaling Danmarks opgaver vedrørende international social sikring, bekendtgørelse nr. 564 af 30. maj 2013

• § 1, Udbetaling Danmark er kompetent institution i forhold til hvilket lands lovgivning om social sikring (lovvalg), der skal anvendes efter:

1) artikel 11, stk. 4, 2. og 3. pkt. og artikel 12-15 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger,

2) artikel 11, stk. 5, i forordning (EF) nr. 465/2012 om koordinering af de sociale sikringsordninger og

3) artikel 14-16 i forordning (EF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Stk. 2. Udbetaling Danmark er kompetent institution i forhold til udstedelse af dokumentation for dansk lovvalg efter reglerne i Danmarks aftaler om social sikring med en eller flere andre stater.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

• Artikel 12, Særlige regler

1. En person, der har lønnet beskæftigelse i en medlemsstat for en arbejdsgiver, som normalt udøver sin virksomhed i denne medlemsstat, og som af denne arbejdsgiver udsendes i en anden medlemsstat for dér at udføre et arbejde for hans regning, er fortsat omfattet af lovgivningen i den førstnævnte medlemsstat, forudsat at varigheden af dette arbejde ikke påregnes at overstige 24 måneder, og at den pågældende ikke udsendes for at afløse en anden person, hvis udstationeringsperiode er udløbet.

Bekendtgørelse af nordisk konvention af 12. juni 2012 om social sikring med tilhørende administrativ aftale

• Artikel 1

Definitioner

1) I denne konvention betyder udtrykket

…

2) ”forordningen”

forordning (EØF) nr. 883/2004 om anvendelse af de sociale sikringsordninger, i den til enhver tid i de nordiske lande gældende affattelse og med de tilpasninger, som til enhver tid følger af bilag VI til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 (EØS- aftalen);

3) ”gennemførelsesforordningen”

forordning (EØF) nr. 987/2009 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 883/2004, i den til enhver tid i de nordiske lande gældende affattelse og med de tilpasninger, som til enhver tid følger af bilag VI til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 (EØS – aftalen);

…

Artikel 2

Sagligt anvendelsesområde

Denne konvention finder anvendelse på al lovgivning, som er omfattet af forordningens saglige anvendelsesområde.

Artikel 4

Udvidet anvendelse af forordningen

Hvis intet andet er anført i denne konvention, udvides anvendelsen af forordningen og gennemførelsesforordningen til alle personer, som er omfattet af denne konvention, og som har bopæl i et nordisk land.

Praksis

Gældende:

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

Kasserede:

Følgende principafgørelse er kasseret som følge af at Udbetaling Danmark efter retssikkerhedslovens §48 er tillagt afgørelseskompetence om lovvalg og gælder ikke længere (historisk):

91-13. Lovvalg i arbejdsskadesager om vandrende arbejdstagere

Vejledninger

Vi har også anvendt Vejledning om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler. VEJ nr. 9228 af 23/05/2013

• Kapitel 2 - Definitioner

Definitioner

3. I grundforordningens og gennemførelsesforordningens artikel 1 er der en række definitioner af begreber, som anvendes i de to forordninger. De begreber, der er defineret, er både tekniske udtryk og mere almene udtryk, som i forordningerne anvendes i en specifik betydning, som derfor må præciseres.

Uanset hvilken type definition, der er tale om, må man være opmærksom på, at når et udtryk eller begreb er defineret i artikel 1, anvendes det i grundforordningen og gennemførelsesforordningen udelukkende i denne betydning. Det gælder også, selv om udtrykket i almindelig anvendelse betyder noget andet.

Lønnet beskæftigelse – Selvstændig virksomhed

4. Grundforordningens artikel 1, bogstav a), og b), fastslår, at ved udtrykket

”lønnet beskæftigelse” forstås en beskæftigelse eller dermed ligestillet aktivitet, der betragtes som sådan ved anvendelse af lovgivningen om social sikring i det medlemsland, hvor den pågældende beskæftigelse eller dermed ligestillede aktivitet udøves, og ”selvstændig virksomhed” en udøvelse af virksomhed eller dermed ligestillet aktivitet, der betragtes som sådan ved anvendelse af lovgivningen om social sikring i det medlemsland, hvor den pågældende virksomhed eller dermed ligestillede aktivitet udøves.

Der er ved definitionen ikke indført et fælles begreb men udelukkende en henvisning til de enkelte medlemslandes nationale lovgivninger. Det betyder, at en og samme aktivitet kan være karakteriseret som lønnet beskæftigelse, når den udføres i ét medlemsland, og selvstændig virksomhed (beskæftigelse), når den udføres i et andet. Visse såkaldte ligestillede aktiviteter vil i ét medlemsland kunne betragtes som lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, mens det i et andet ikke regnes som erhvervsaktivitet – hverken lønnet eller selvstændig.

Når der skal tildeles ydelser efter dansk lovgivning, er det de nationale danske regler, der skal anvendes ved afgørelse af, om der er lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed. Det er definitionen i den lov, som ydelserne skal tildeles efter, der er afgørende.

Der henvises til punkt 46 om definitionen af udtrykkene i forbindelse med afgørelse af, hvilket medlemslands lovgivning om social sikring der skal anvendes.

Samt, Vejledning om arbejdsskadesikring i forhold til forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. VEJ nr. 9656 af 28. juni 2016

• Forord

Der er udarbejdet vejledninger af de kompetente danske myndigheder med ansvar for de forskellige kapitler i forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger ("forordningen"). De enkelte vejledninger er selvstændige enheder, der kan anvendes uafhængigt af hinanden.

Denne vejledning knytter sig til Afsnit III, kapitel 2 om ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme i forordningen.

Man skal være opmærksom på, at der i Pensionsstyrelsens vejledning nr. 9228 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler samt i Pensionsstyrelsens vejledning nr. 9229 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Lovvalg er beskrevet en række bestemmelser, som gælder for alle sociale sikringsordninger under ét, og som derfor skal anvendes sammen med de øvrige vejledninger.

Kapitel 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver efter forordningerne.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er det som efter forordningen kaldes den kompetente institution for arbejdstagere, der er arbejdsskadesikret i Danmark. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er tillige bopæls- og opholdsstedets institution for personer, der er arbejdsskadesikret i et andet medlemsland.

5.1. Kompetente institution

Som kompetent institution er det Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgave at behandle anmeldelser om arbejdsskader, overgået statsborgere fra andre medlemslande, som er arbejdsskadesikret i Danmark. Endvidere skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udstede attestation for tilskadekomnes ret til naturalydelser ved arbejdsskade og modtage og behandle krav om refusion og erstatning for udgifter til naturalydelser, som er ydet en dansk sikret tilskadekommen i et andet medlemsland.

5.1.1. Anmeldelse og sagsbehandling

Arbejdsgiveren skal anmelde ulykker, der sker uden for Danmarks grænser, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring under forudsætning af, at dansk lovgivning finder anvendelse. EU-reglerne ændrer ikke ved de danske regler på dette område. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelse om konkrete skadetilfælde, skal der først tages stilling til, om arbejdstageren er omfattet af lovgivningen i Danmark eller af lovgivningen i et andet medlemsland i medfør af lovvalgsreglerne.

Hvis der ikke foreligger relevant dokumentation for, at arbejdstageren var omfattet af dansk socialsikring på skadestidspunktet, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhente oplysninger om ansættelsesforholdet og træffes afgørelse om lovvalg, eventuelt efter høring af Udbetaling Danmark. Sagsbehandlingen sker i samarbejde med institutionen i opholds- eller bopælslandet, som assisterer med at indhente de nødvendige oplysninger og lægelige undersøgelser.

Du har klaget over Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgørelse om, at du ikke er omfattet af personkredsen i arbejdsskadesikringsloven, fordi du ikke kan anses for at være udstationeret til Norge. Arbejdsskadestyrelsen afgjorde sagen den 3. juni 2015.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Vi ophæver afgørelsen af 3. juni 2015.

Det betyder, at afgørelsen af 3. juni 2015 ikke længere gælder.

Det er Udbetaling Danmark, der er den kompetente myndighed i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt du var at anse for udstationeret i forordningens forstand.

Vi sender sagen til Udbetaling Danmark – International social sikring, som skal tage stilling til, om du var udstationeret i Norge og dermed omfattet af dansk social sikring.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen af 3. juni 2015 er behæftet med en retlig mangel, fordi Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) ikke havde kompetence til at tage stilling til, om du var udstationeret i forordningens forstand.

Hvad er afgørende for resultatet

Det fremgår af sagen, at du udfører frivilligt arbejde for en dansk hjælpeorganisation. Den danske hjælpeorganisation har en samarbejdsaftale med en norsk hjælpeorganisation og i den forbindelse skulle du i praktik i Norge fra den 8. februar til den 15. februar 2014. Du skulle deltage i ambulancekørsel og det var under en af disse ture, du kom til skade, da ambulancen blev påkørt.

Du har efterfølgende fået påvist en diskusprolaps i nakken.

Arbejdsskadestyrelsen afgjorde den 3. juni 2015, at du ikke var omfattet af arbejdsskadesikringslovens personkreds, da du kom til skade. Begrundelsen var, at det er en betingelse i loven, at man ved udstationeringer udfører lønnet arbejde.

Afgørelsen blev påklage af din advokat og forsikringsselskabet, der begge anførte, at der ikke findes en sådan betingelse i arbejdsskadesikringsloven.

Arbejdsskadestyrelsen genvurderede sagen. Styrelsen henviste her til EF-forordning 883/2004, artikel 12 om udstationering. Styrelsen vurderede, at du ikke kunne anses for at være udstationeret i forordningens forstand, fordi det forudsætter, at du udførte lønnet arbejde.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er at anse som kompetent institution i forordningens forstand. Ydelser efter lov om arbejdsskadesikring er en ydelse, der er omfattet af EF-forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsydelser. Eftersom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe afgørelse om ydelser efter lov arbejdsskadesikring, så kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også træffe afgørelse om lovvalg efter grundforordningen i de tilfælde, hvor en EU-borger anmelder en arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Grundforordningens sigte er imidlertid kun at koordinere de enkelte EU-landes regelsæt. Det er ikke hensigten, at der skal ske en harmonisering. Det betyder, at medlemslandene selv har kompetence til at fastlægge de nationale regler om social sikring.

Af retssikkerhedslovens § 48 fremgår det, at der kan fastsættes regler om, i hvilket omfang Udbetaling Danmark er kompetent institution.

I medfør af bestemmelsen er der fastsat en bekendtgørelse om Udbetaling Danmarks opgaver vedrørende international sikring.

Det betyder, at i sager om udstationering eller sager om beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område, er det Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om social sikring i Danmark på baggrund af en anmodning herom fra borgeren eller arbejdsgiveren. Det sker normalt før eller i forbindelse med udstationeringen, men det kan også ske efterfølgende. Vedrører sagen de øvrige lovvalgsregler i artikel 11 er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kompetent til at træffe afgørelse om lovvalget.

Det er dermed Udbetaling Danmark, der er den kompetente myndighed i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt du var at anse for udstationeret i forordningens forstand.

Da der ikke er udstedt en attest om social sikring (blanket A1) har vi lagt til grund, at Udbetaling Danmark ikke har truffet afgørelse om spørgsmålet om lovvalg.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen.

Om reglerne

EF-forordning 883/2004 tager stilling til, hvilket lands lov, der skal gælde, når en person er ansat i ét EU-land, men udfører arbejde i et andet EU-land.

En person, der har en dansk arbejdsgiver, og udsendes til et andet EU-land for at udføre arbejde der, er ifølge EF-forordningen omfattet af lovgivningen i Danmark under udsendelsen.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der var enighed om afgørelsen.