Principafgørelsen fastslår
Kommunen kan ikke bevilge kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, supplement til brøkpension og særlig støtte til høje boligudgifter, hvis borgeren har formue, der kan dække forsørgelsen.
Kun hvis formuen er i behold og til rådighed for borgeren, og således ikke er forbrugt, kan der gives afslag på hjælp, eller hjælpen kan standses.
Hvis et beløb er hævet kontant, er udgangspunktet, at beløbet fortsat er til rådighed til forsørgelse. Borgeren har dog mulighed for at dokumentere eller sandsynliggøre, at en kontant formue er forbrugt, f.eks. ved kvittering fra modtageren eller udskrift fra modtagerens konto, der dokumenterer, at beløbet er indsat på kontoen i forbindelse med betalingen. Andre konkrete forhold kan dog også dokumentere eller sandsynliggøre forbruget.
Hvis et beløb er overført til en konto, der ikke tilhører borgeren, er udgangspunktet, at beløbet ikke længere er til rådighed til forsørgelse.
Hvis formuen er forbrugt, vil der være ret til udbetaling af hjælp. Hvis formuen er forbrugt uforsvarligt vil hjælpen kunne udbetales med tilbagebetalingspligt, hvis betingelserne for tilbagebetalingspligt i øvrigt er opfyldt.
Kommunen kan dog konkret vurdere, at borger har bevaret rådigheden over formuen. Hvis rådigheden er bevaret, vil der ikke være ret til udbetaling af hjælp – heller ikke med tilbagebetalingspligt.
Formuen må anses for bevaret, hvis det forhold, som ligger til grund for overførslen (gældsforhold eller gaveforhold) ikke vurderes at være reelt. Det vil være tilfældet, hvis:
- overførslen er sket til en person, som borgeren har en personlig relation til,
- overførslen er sket på et tidspunkt, hvor borgeren får hjælp eller må forvente at få brug for hjælp til forsørgelse, og
- borgerens begrundelse for overførslen ikke kan dokumenteres eller sandsynliggøres.
Det er kommunen, der har ansvaret for, at sagen er oplyst tilstrækkeligt. Kommunen skal derfor bede borgeren om oplysninger, der kan belyse formålet med og baggrunden for overførslen/betalingen, samt vejlede borgeren konkret om, hvilke typer af dokumentation det vil være relevant at komme med for at understøtte forklaringen.
Dokumentation af låneforhold
Kommunen skal bede om relevant dokumentation for, at:
1. der er givet penge fra den anden person til borgeren og
2. det var hensigten, at pengene skulle tilbagebetales
Et privat lånedokument kan ikke stå alene, men kan være et element ved kommunens vurdering af, om der foreligger et gældsforhold.
Faktiske forhold, der støtter at den anden person har givet penge til eller afholdt udgifter for borgeren (1) kan f.eks. være:
- kontoudtog, der viser overførsler fra den anden person til lånemodtager
- dokumentation for, at den anden person på tidspunktet for gældens opståen var i stand til at give pengene eller afholde udgifterne,
- dokumentation for, at borgeren har afholdt udgifter til det formål, pengene blev givet til,
- dokumentation for, at borgeren har afholdt udgifter, som han eller hun ikke selv har haft midler til
- at den anden person har ført regnskab med afholdte udgifter.
Faktiske forhold, der støtter hensigten om tilbagebetaling (2) kan f.eks. være:
- tekst på kontoudtog, der viser, at overførsel fra den anden person til borgeren var et lån
- oprindeligt udstedt lånedokument
- andre faktiske forhold, f.eks. at den anden person selv har måttet optage lån for at yde lånet.
Ovenstående er eksempler, idet også andre faktiske forhold vil kunne bidrage til det samlede grundlag for kommunens konkrete vurdering af, om der har bestået et låneforhold.
Det er uden betydning for, om rådigheden må anses for bevaret, om gælden er forfalden på tidspunktet for tilbagebetalingen af lånet. Dette vil kun være relevant ved en efterfølgende vurdering af, om der er tale om uforsvarlig økonomi, hvis formuen anses for at være forbrugt.
Gaveforhold kan sandsynligøres ved borgers forklaring eller parternes samstemmende forklaring om gaven, hvis denne forklaring understøttes af andre faktiske forhold i sagen. Et element ved vurderingen af, om et gaveforhold er sandsynliggjort, vil være gavens størrelse i forhold til det sædvanlige gaveniveau parterne imellem, samt om der har været en særlig anledning til at give gaven.
Ved vurderingen af transaktioner mellem børn og forældre skal der bl.a. lægges vægt på, at børn under 18 år ikke kan stifte gæld til forældrene, da forældrene har forsørgelsespligt over for barnet.
Det vil også være et element, at det ikke er usædvanligt, at forældre hjælper deres voksne børn (over 18 år) økonomisk, når de har brug for det. Der er således en formodning for, at overførsler fra forældre til børn, og periodevise betaling af børns udgifter, kost og logi ikke skal tilbagebetales, medmindre der er faste holdepunkter for et etableret låneforhold.
Hvis borgeren ikke medvirker ved sagens oplysning eller ikke giver samtykke til, at kommunen kan indhente nødvendige oplysninger, er det en betingelse for, at kommunen kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, at kommunen har vejledt borgeren om, hvilke oplysninger, der mangler, og konsekvensen, hvis borgeren ikke kommer med oplysningerne.
I sag nr. 1 (18-19165) gav kommunen afslag på uddannelseshjælp til en 21-årig kvinde, der i forbindelse med frigivelse af en børneopsparing, havde betalt gæld til sin far. Ankestyrelsen vurderede, at det var dokumenteret, at der bestod et gældsforhold til faderen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der forelå et gældsbrev oprettet ca. 1 måned efter, at kvinden fyldte 18 år, hvoraf det fremgik, at hun fremover løbende ville optage lån til betaling af sport, telefon og forsikringer og at gælden forfaldt ved frigivelse af din børneopsparing. Ankestyrelsen lagde også vægt på, at der af gældsbrevet fremgik en løbende opskrivning af lånet med de udgifter, der var afholdt.
I sag nr. 2 (18-34529) gav kommunen afslag på uddannelseshjælp til en 18-årig kvinde, der i forbindelse med frigivelse af en børneopsparing ved sin 18 års fødselsdag havde overført hele beløbet til forældrene. Faderen havde oprettet et gældsbrev, der skulle dokumentere et låneforhold vedrørende kørekort, husleje og løbende forsørgelse. Ankestyrelsen vurderede, at der ikke bestod et gældsforhold. Ankestyrelsen lagde vægt på, at pigen var under 18 år på tidspunktet for den påståede gælds opståen og derfor under forældrenes forsørgelsespligt.
I sag nr. 3 (18-37489) gav kommunen afslag på kontanthjælp til en kvinde, der have overført 30.000 kr. til sin onkel samme dag, som hun søgte kontanthjælp. Kvinden oplyste, at hun skyldte onklen 40.000 kr. og at gælden stammede fra en flytning for ca. 2 år siden. Ankestyrelsen vurderede, at sagen ikke var tilstrækkeligt belyst til, at det kunne vurderes, om der forelå et gældsforhold. Ankestyrelsen vurderede, at det forhold alene, at der ikke forelå et gældsbrev ikke kunne begrunde, at der ikke var et gældsforhold. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ikke nærmere havde undersøgt, om onkelen havde givet borgeren penge eller afholdt udgifter for hende i forbindelse med flytningen og i givet fald, om det var hensigten at pengene skulle tilbagebetales. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at kommunen kun havde bedt borgeren om et lånedokument, men ikke havde vejledt hende om, hvilken øvrig dokumentation det kunne være relevant at skaffe og ikke havde vejledt hende om konsekvenserne, hvis hun ikke skaffede den fornødne dokumentation.
I sag nr. 4 (18-29823) gav kommunen afslag på uddannelseshjælp til en ung mand, der havde modtaget arv efter sin far. Pengene var i løbet af de næste 3 dage hævet kontant i 7 portioner. Borgeren oplyste, at arven var en opsparing, hans far havde lavet til sin samlever, fordi de ikke var gift, og at han havde hævet pengene og givet dem til hende. Hun bekræftede skriftligt, at hun havde fået hele beløbet den 12. december. Kommunen havde bedt borgeren aflevere slutopgørelse fra skifteretten og havde vejledt om kommunens adgang til at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Ankestyrelsen vurderede, at det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at pengene ikke tilhørte borgeren eller at arven var forbrugt. Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren trods vejledning ikke havde indsendt den dokumentation, kommunen havde bedt om, og at samleveren havde bekræftet at have modtaget beløbet samlet dagen før, det første af flere mindre beløb blev hævet.
I sag nr. 5 (18-49176) gav kommunen afslag på uddannelseshjælp. Borgeren havde på ansøgningstidspunktet en børneopsparing og overførte ca. 3 uger efter ansøgningen 29.338,39 kr. til sin mor. Hun oplyste, at det var betaling af gæld. Borgeren havde boet hos forældrene i en periode, hvor forældrene havde afholdt udgifter til forsørgelse og behandling. Ankestyrelsen vurderede, at det var sandsynliggjort, at moderen havde afholdt udgifter for borgeren, men at det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbet skulle tilbagebetales. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var en låneaftale og at moderen havde oplyst, at der ville blive brug for pengene til borgeren til en operation næste år. Ankestyrelsen lagde også vægt på, at det ikke er usædvanligt, at forældre hjælper deres voksne børn, når disse har brug for det, og forældrene har mulighed for det.