Principafgørelsen fastslår
De forvaltningsretlige principper vedrørende kravet om klar hjemmel for at kunne træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft gælder også for revalideringsydelse.
Udbetaling af revalideringsydelse kan først standses, når der er truffet en gyldig afgørelse. Der er ikke grundlag for at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft, og stop af revalideringsydelse sker ikke automatisk.
Fortolkningen af betingelserne for ophør af revalideringsydelse skal ske i overensstemmelse med de fortolkningsprincipper, der er fastslået i en dom fra Østre Landsret af 4. maj 2018.
I dommen fastslår landsretten, at udbetalingen af sygedagpenge først kan standses efter sygedagpengelovens § 7 om arbejdsdygtighed, når der er truffet en afgørelse. Landsretten fastslår, at der efter sygedagpengelovens § 7 ikke er grundlag for at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft, og at stop for udbetaling af sygedagpenge ikke sker automatisk. Se principafgørelse 40-18.
En revalidend har kun ret til revalideringsydelse, hvis revalidenden følger ”Min Plan”.
En revalidend har dog mulighed for at bevare revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, hvis afbrydelserne ikke har betydning for, at revalidenden kan gennemføre ”Min Plan” med hensyn til mål og indhold.
Når en revalidend ikke følger ”Min Plan”, skal det afgøres, om revalidenden fortsat har ret til revalideringsydelse.
Når den bevilgede revalideringsperiode er udløbet, kan der desuden ske forlængelse af revalideringsperioden på grundlag af en samlet vurdering af en række konkrete oplysninger. I vurderingen indgår for eksempel oplysninger, om hvorvidt revalidendens nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne har forhindret pågældende i at gennemføre planen, eller om konkrete omstændigheder i forbindelse med syge børn, barsel, manglende pasningsmuligheder eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemføre ”Min Plan”.
Så længe jobplanen ikke er udløbet, træffes afgørelsen efter aktivlovens § 54. Når den oprindeligt bevilgede revalideringsperiode er udløbet, og revalidenden fortsat har brug for revalidering, sker en eventuel forlængelse af perioden med revalidering efter aktivlovens § 56.
Der er ikke hjemmel til at træffe afgørelser om ophør af revalideringsydelse med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at revalideringsydelsen ikke kan standses fra en tidligere dato end afgørelsesdatoen. Kommunen skal træffe en gyldig afgørelse, inden udbetalingen af revalideringsydelse kan standses. Det gælder, uanset om ”Min Plan” er udløbet eller gennemført.
Virkningstidspunkt
Dommen betyder, at Ankestyrelsen ændrer praksis i denne type sager med virkning fra domstidspunktet den 4. maj 2018.
Genoptagelse
På baggrund af Østre Landsrets dom anser Ankestyrelsen den tidligere praksis for at være baseret på en forkert fortolkning af loven (retsvildfarelse).
Som konsekvens af dommen og praksisændringen skal kommunerne og Ankestyrelsen tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage sager, hvor udbetalingen af revalideringsydelse efter tidligere praksis er standset med tilbagevirkende kraft.
Der kan være tale om, at revalideringsydelsen er blevet stoppet før kommunens afgørelse fra det tidspunkt, hvor det er dokumenteret, at revalidenden ikke længere fulgte planen i forhold til mål og indhold.
I andre tilfælde kan der være tale om, at revalideringsydelsen er blevet stoppet med tilbagevirkende kraft efter det tidspunkt, hvor planen er udløbet.
Afgørelse om genoptagelse skal træffes af den myndighed, der senest har realitetsbehandlet sagen.
Genoptagelse af sager på baggrund af dommen skal ske på myndighedens eget initiativ.
Ankestyrelsen vurderer, at det er muligt for styrelsen at identificere de relevante sager. Ankestyrelsen genoptager derfor sagerne af egen drift og kontakter de berørte borgere.
Ankestyrelsen orienterer kommunerne. De enkelte kommuner skal vurdere, om de kan identificere sagerne, eller om de skal vejlede lokalt om muligheden for at søge om genoptagelse.
Forældelse
Der skal ved behandlingen af en sag om genoptagelse tages stilling til, om der er indtrådt forældelse efter reglerne i lov om forældelse af fordringer. Den løbende udbetaling af revalideringsydelse forældes efter tre år. Fristen for forældelse regnes løbende (successivt) fra det tidspunkt, hvor hver enkelt ydelse kunne have været krævet betalt. Det vil sige fra forfaldstidspunktet.
Ankestyrelsen har fastsat datoen for Østre Landsrets dom som skæringstidspunkt for afbrydelse af forældelsesfristen. Det betyder, at krav på revalideringsydelse, der kunne have været krævet betalt mere end 3 år før den 4. maj 2018, er forældede, medmindre forældelsesfristen i det konkrete tilfælde har været afbrudt.