Principmeddelelsen samler praksis om, hvilke indtægter, der skal fradrages og fastslår:
Indtægter skal som udgangspunkt trækkes fra i kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Kommunen skal konkret vurdere, om beløb, der indgår på en borgers konto er formue eller indtægter, og om der skal ske fradrag i hjælpen.
Hvad er indtægter
Indtægter er pengebeløb eller goder, der ikke er formue, og som udbetales som følge af en forpligtelse eller mod en modydelse.
Der er således tale om beløb eller goder, der ydes i henhold til gældende regler eller vedtægter, et ansættelsesforhold eller en aftale.
Hvis der indgår beløb på en borgers konto, og borgeren trods vejledning herom ikke ved sin forklaring medvirker til at belyse, om beløbet er formue eller indtægter, betragtes beløbet som en indtægt.
Et låneprovenu er normalt formue, men kan undtagelsesvis betragtes som en indtægt, f.eks. hvis lån eller tilbagebetaling af lån overføres helt regelmæssigt til borger til brug for forsørgelse, og borger har baseret sin økonomi herpå. Det lægges i denne situation til grund, at der mellem långiver og –modtager er opstået en stiltiende aftale og dermed en forpligtelse for långiver til, at pengestrømmen fortsætter, indtil andet aftales.
Indtægter der ikke er penge
For goder, der ikke er pengebeløb, gælder herudover, at godet skal kunne omsættes til eller efter sin art træde i stedet for nødvendige forsørgelsesudgifter. Goder, der således er uomsættelige og ikke træder i stedet for nødvendig forsørgelse, betragtes ikke som en indtægt.
Goder, der ikke er pengebeløb, og som træder i stedet for forsørgelsesudgifter, vil dog ikke være indtægter, hvis de ydes uden modydelse (gaver). Goderne er heller ikke indtægter, hvis de efter deres art falder ind under almindeligt socialt samvær, herunder måltider og ophold i forbindelse med besøg eller ferie med familie og venner. Dette vil bero på en helt konkret vurdering, og parternes forklaring om arten og omfanget af sædvanligt samvær vil i den sammenhæng have betydelig vægt.
Fælles husførelse
Goder i form af fordele opnået gennem fælles husførelse betragtes ikke som indtægter, der kan trækkes fra i hjælpen.
En ydelsesmodtager kan uden betydning for hjælpen nedsætte sine leveomkostninger ved at indrette sig med fælles husførelse med en eller flere andre personer. To eller flere personer har fælles husførelse, når de efter en samlet vurdering opnår ikke uvæsentlige økonomiske og/eller ikke-økonomiske fordele ved at bo sammen.
Der er en formodning for fælles husførelse mellem voksne børn og deres forældre eller andre nært beslægtede, der bor sammen i en bolig, der er indrettet til én familie, og når der ikke er oprettet en lejekontrakt.
Overførsler af penge til borgeren til betaling af en andel af de fælles udgifter betragtes som bidrag til den fælles husførelse, såfremt det er ydelsesmodtageren, der rent praktisk afholder de fælles udgifter. Sådanne overførsler betragtes ikke som indtægter og kan ikke trækkes fra i hjælpen.
Kun reelle indtægter
Det er herudover en betingelse, at borgeren reelt får indtægten. Det forhold alene, at borgeren har mulighed for at få en indtægt, kan ikke medføre fradrag. Dette gælder også husleje fra personer, der bor i borgerens bolig, uanset om de er i stand til at betale husleje.
Fejludbetalte midler
En udbetaling af løn, offentlig forsørgelsesydelse eller anden udbetaling skal ikke betragtes som en indtægt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- fejludbetalingen ikke skyldes borgers handlinger eller undladelser,
- det kan dokumenteres, at beløbet skal tilbagebetales og
- det kan godtgøres, at borger i relevant omfang har forsøgt at standse udbetalingen, f.eks. ved at gøre udbetaleren opmærksom på fejludbetalingen.
Der skal foretages en konkret vurdering af, om fejludbetalingen er sket på grund af borgers handlinger eller undladelser. Det kan eksempelvis være, hvis borger har fået en fejludbetaling ved at give utilstrækkelige eller urigtige oplysninger til udbetaleren, eller borger ikke har overholdt tidsfrister eller lignende, der medfører, at ydelsen ikke har kunnet standses i tide.
Der skal endvidere foreligge dokumentation for, at beløbet skal tilbagebetales. Dokumentation kan f.eks. være et tilbagebetalingskrav eller en tilkendegivelse fra udbetaler. Det skal endvidere godtgøres, at borger i relevant omfang har forsøgt at standse udbetalingen, f.eks. ved at gøre udbetaleren opmærksom på fejludbetalingen.
Hvis borger ikke tilbagebetaler de fejludbetalte midler til udbetaleren inden den dato, der er fastsat i tilbagebetalingskravet, vil forudsætningen for ikke at betragte beløbet som formue eller indtægt som udgangspunkt være bristet.
Hvis borger ikke har tilbagebetalt, men dette skyldes, at borgeren ikke har fået udbetalt sin forsørgelsesydelse og derfor har været nødt til at leve af beløbet, vil det være en betingelse for fortsat at se bort fra beløbet, at beløbet tilbagebetales umiddelbart efter, at forsørgelsesydelsen er kommet til udbetaling.
I en konkret sag var en borger af skolen blevet udmeldt fra studiet den 28. maj. Skolen fortsatte ved en fejl udbetalingen af praktikydelsen i juni. Borgeren dokumenterede, at beløbet på 6.777,39 kr. skulle tilbagebetales inden den 8. september. Han havde dog ikke på tidspunktet for kommunens afgørelse og genvurdering tilbagebetalt praktikydelsen, da han havde været nødt til at bruge pengene til forsørgelse i juni måned, hvor de var udbetalt, og hvor han ikke havde modtaget uddannelseshjælp.
Uddannelsesstedet havde selv taget initiativ til udmeldelsen og havde haft mulighed for at standse udbetalingen. Der skulle ses bort fra de fejludbetalte midler. Dog blev det gjort klart for borgeren, at det var en betingelse for, at der fortsat kan ses bort fra praktikydelsen for juni, at han tilbagebetalte beløbet til uddannelsesstedet umiddelbart efter, at kommunen har udbetalt uddannelseshjælpen for juni til ham og at såfremt dette ikke skete, ville den udbetalte uddannelseshjælp kunne blive tilbagebetalingspligtig efter reglerne om tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget uberettiget og mod bedre vidende.
Indtægter der tilhører andre
Hvis indtægten rettelig tilhører en anden person, kan indtægten heller ikke trækkes fra i hjælpen.
Undtagelser fra fradrag
Indtægter skal trækkes fra i hjælpen, medmindre de er undtaget fra fradrag. Undtagelsesreglen opremser udtømmende, hvilke indtægter der kan ses bort fra.
Det er i den forbindelse uden betydning, om indtægten er udbetalt til dækning af konkrete udgifter, og borgeren derfor med den samme indtægt både kommer til at afholde udgiften og tilbagebetale hjælpen.
I en konkret sag havde en borger benyttet Regionens behandlingsgaranti og havde fået nødvendig behandling i udlandet. Regionen udbetalte efter reglerne herom kompensation for opholds- og rejseudgifter til borgeren og hendes ledsager. Beløbene blev betragtet som indtægter og trukket fra i hjælpen. Dog skulle der ses bort fra de beløb, der vedrørte ledsageren.