Principafgørelsen fastslår
En sygemeldt borger har ikke ret til at få udbetalt sygedagpenge under ferie, uanset om ferien holdes i ind- eller udland.
Der er ikke i sygedagpengeloven regler om ferie under sygdagpengeforløbet. Sygemeldte kan efter aftale med kommunen holde ferie under sygeforløbet.
Sygedagpengeudbetalingen kan genoptages fra dagen efter endt ferie, hvis borger fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter ferieafholdelsen.
Hvis ferien ikke er aftalt med kommunen, betragtes afholdelse af ferien som en raskmelding og efterfølgende sygefravær som en ny sygemelding, hvor betingelserne for at få sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet, skal være opfyldt igen.
Kommunen skal løbende vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede og medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Den sygemeldte kan derfor kun efter aftale med kommunen afholde ferie. Det gælder, uanset om den sygemeldte fortsat er i et ansættelsesforhold, ledig eller selvstændig erhvervsdrivende.
Borgeren kan kun holde ferie, hvis ferien er forenelig med sygedagpengeforløbet. En borger, der modtager sygedagpenge, har derfor ikke krav på at holde ferie på et bestemt tidspunkt eller for et bestemt antal dage, selv om der er optjent ret hertil efter ferieloven, arbejdsløshedsforsikringsloven, anden lovgivning eller efter overenskomst. Det er uden betydning, om borger har ret til en ydelse under ferien, eller om ferien holdes for egen regning.
Ved vurderingen af om ferien er forenelig med sygedagpengeforløbet, kan det f.eks. have betydning, om borger er i et praktikforløb, eller om der er andre afklarende foranstaltninger, som ferien vil være en hindring for. Kommunen har derfor mulighed for at afvise ønske om ferieafholdelse, hvis kommunen vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt, at borgeren afholder ferie.
Udgangspunktet er, at der kun kan aftales ferie med kommunen, når der er tale om en ferie, som ligger inden for de rammer, der fremgår af ferielovgivningen. Efter ferieloven er der ret til 25 dages ferie om året, uanset om der er optjent ret til betalt ferie.
I den konkrete sag havde kommunen afslået at godkende borgerens ønske om afholdelse af ferie fra den 29. august til og med 5. september (otte dage).
Borgeren, der var ledigt dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, var i virksomhedspraktik 25 timer ugentligt med forventet optrapning svarende til fuld tid fra den 4. december. Kommunen begrundede afgørelsen med, at borger ikke havde optjent ret til ferie. Borger havde tidligere under sygeforløbet afholdt to ugers ferie uden at have optjent ret hertil. Borgers ønske om yderligere otte dages ferie lå dermed inden for ferielovgivningens rammer.
I sagen var der ingen oplysninger om eller holdepunkter for at antage, at ferien ville være en hindring for borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet, herunder at den fastlagte optrapningsplan ikke ville kunne følges. Borger var fra den 4. juni i virksomhedspraktik 25 timer ugentligt, og først den 25. september blev det aftalt, at arbejdstiden skulle stige til 27 timer ugentligt fra den 11. oktober.
Kommunen burde derfor have godkendt ferien.
Denne principafgørelse er udtryk for en ændring af den praksis, som fremgår af principafgørelse 50-17, hvorefter det er en betingelse for at holde ferie under sygeforløbet, at der er optjent ret til ferie.
Kommunerne skal derfor vurdere, om der kan være grundlag for at genoptage sager, hvor der er givet afslag på ferieafholdelse, under henvisning til, at der ikke var optjent ret til ferie. Der kan alene være grundlag for at genoptage sagen, hvis borger har afholdt ferien, og sygedagpengeudbetalingen ikke er genoptaget efter ferieafholdelsen.
Ankestyrelsen har ikke identificeret sager, der kan være relevante at genoptage.