Principafgørelsen fastslår
Det følger af almenboligloven, at målgruppen for ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger er ældre borgere og borgere, som har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Borgerens alder er uden betydning.
Ældre- og handicapvenlige boliger
Ældre- og handicapvenlige boliger skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. I boligerne er der et større badeværelse, ingen dørtrin, bredere hoveddør m.v. Boligen er indrettet sådan, at kørestolsbrugere og gangbesværede kan komme ind og ud af boligen og benytte de forskellige rum/faciliteter.
Plejeboliger
En plejebolig er en selvstændig ældre- og handicapvenlig bolig, hvor der er servicearealer og tilknyttet personale. Plejeboliger er rettet mod borgere med et omfattende behov for pleje.
Servicearealer er arealer, der alene anvendes til omsorgs-og servicefunktioner. Servicearealer kan fx være lokaler til fælles aktiviteter, kontorer til administration, personalerum, lokaler til genoptræning, depotrum og gangarealer, der forbinder serviceaktiviteter.
Visitationskriterier
Det følger af almenboliglovens bestemmelser, at almene ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger, men der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere retningslinjer for kommunens visitation til boligerne. Det er derfor op til den enkelte kommune at udfærdige saglige kriterier for visitation til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig.
Kriterierne skal tage højde for, at boligerne kan rumme borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Kriterierne må derfor ikke udelukke borgere med psykiske lidelser fra at blive visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig.
Kriterierne skal gøre det gennemskueligt for borgeren, hvornår det er muligt at blive visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig, og kommunen skal sikre sig, at borgerne har adgang til kommunens kriterier. Det kan fx ske ved offentliggørelse på kommunens hjemmeside.
Uanset de opstillede kriterier skal kommunen i de konkrete sager forholde sig til, om der er grundlag for at fravige de opstillede kriterier.
Frit valg
Både ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger er omfattet af retten til frit valg.
Hvis en borger er visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig, har borgeren derfor ret til at vælge mellem tilsvarende boliger, uanset boligens beliggenhed.
Det betyder, at en borger, der er visiteret til en plejebolig efter almenboliglovens regler efter frit valgs-reglerne, kan vælge et botilbud efter servicelovens §§ 108 og 192. Det er betingelse, at det botilbud, borgeren ønsker, er egnet til at tilgodese borgerens behov. Det ønskede botilbud eller den ønskede plejebolig skal desuden fremgå af Tilbudsportalen og må ikke være væsentligt dyrere end det tilbud, som kommunen vurderer, kan tilgodese borgerens behov.
Retten til frit valg betyder også, at en borger, der er visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig, har ret til at vælge en tilsvarende bolig i en anden kommune. Det er dog et krav, at borgeren opfylder både bopælskommunen og tilflytningskommunens kriterier for visitation til enten en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig.
En borger, der er visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig, har ret til, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden, hvorfor boligen i de tilfælde, skal være egnet til to personer. Har borgeren, der er visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig mindreårige børn, skal der være plads til, at de kan flytte med.
Formålet med frit valgs-reglerne er, at en borger selv kan bestemme, hvor borgeren vil bo. Det betyder, at hvis borgeren har behov for den særlige indretning, der er i en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig, kan borgeren gøre brug af det frie valg, uanset om borgeren bor i en bolig på det almindelige boligmarked, eller om borgeren allerede bor i en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig.
Garantiordningen
Det følger også af almenboligloven, at kommunen skal tilbyde ældre, der har et særligt behov for en almen plejebolig en sådan bolig eller plads senest to måneder efter optagelse på en venteliste. Garantiordningen gælder også for plejehjem efter serviceloven.
Denne garanti gælder også, hvis borgeren ønsker en plejebolig i en anden kommune (hvis borgeren er visiteret til en plejebolig i tilflytningskommunen), men ikke, hvis borgeren har valgt en bestemt almen plejebolig eller et bestemt plejehjem efter frit valgs-reglerne, uanset om det er i borgerens bopælskommune eller en tilflytningskommune.
Lejekontrakt
Ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger er selvstændige boliger og er omfattet af reglerne i lov om leje af almene boliger.
Borgeren har derfor en lejekontrakt, hvilket betyder, at borgeren skal være i stand til at kunne udnytte sine rettigheder og håndtere de forpligtelser, der er præciseret i lejekontrakten.
De konkrete sager
I sag nr. 1 hjemviste Ankestyrelsen sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skulle tage stilling til, om borgeren på grund af borgerens psykiske funktionsnedsættelse havde behov for en ældre- og handicapvenlig bolig. Ankestyrelsen lagde vægt på borgerens psykiske funktionsnedsættelse i form af Aspergers Syndrom og det at kommunen alene lagde vægt på borgerens evne til at færdes uden hjælpemidler.
I sag nr. 2 havde borgeren ikke ret til en plejebolig, da borgeren ikke opfyldte kommunens kriterier for visitation til en plejebolig. Ankestyrelsen lagde vægt på borgerens funktionsniveau og kommunens kriterier. Borgeren havde ikke behov for observation og/eller hjælp døgnet rundt og kunne desuden tilkalde hjælp ved akut behov.