Ankestyrelsens principmeddelelse 61-19

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af 1-09 og 2-09.

Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fortsat gælder på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.

Ankestyrelsen har offentliggjort principmeddelelsen for at tydeliggøre og samle de spørgsmål, der er behandlet tidligere og fordi dele af den tidligere principmeddelelse er forældet. Praksis er indarbejdet i denne principmeddelelse.

Love og bekendtgørelser

Lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadeloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017, som er ændret ved lov nr. 550 af 7. maj 2019.

• § 5, om hændelsen sket under arbejdet eller arbejdets forhold

• § 6, om anerkendelse af en ulykke som en arbejdsskade

Praksis

Gældende:

Følgende principafgørelser gælder stadig:

U-5-05: om ulykke og årsagssammenhæng.

36-14: om ulykke og forudbestående lidelser.

32-17: om ulykke og minimumskrav til personskadens omfang.

33-17: om ulykke, herunder personskadebegrebet, forudbestående, og årsagssammenhæng.

Kasserede:

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af følgende tidligere principmeddelelser, som herefter ikke længere gælder (historisk). Praksis er indarbejdet i denne meddelelse:

1-09 og 2-09: om ulykke, herunder forudbestående sygdom, hændelse/påvirkning og årsagssammenhæng.

Sag nr. 1, tidligere principmeddelelse 1-09, j.nr.1205718-07

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

• Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - §§ 5 og 6, stk. 1

Afgørelse:

Sikrede, der var beskæftigelsesvejleder, bad den 1. maj 2006 en beboer om at forlade det dagcenter, hvor hun arbejdede. Beboeren blev vred og råbte ad sikrede og greb ud efter hende og tog hårdt fat i hendes arm. Pludselig slog beboeren ud efter sikredes hoved, og hun undveg slaget ved at kaste sig tilbage, hvorved hun fik et ryk/knæk i nakken og smerter i nakken. Sikrede havde siden sommeren 2005 haft nakkegener. I januar 2006 blev der ved røntgen fundet betydelige degenerative forandringer i nakken, og i februar 2006 blev sikrede henvist til reumatologisk ambulatorium for mulig diskusprolaps i nakken. MR-scanning i juni 2006 viste diskusprolaps.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 16. marts 2007 afgørelse om anerkendelse, idet Arbejdsskadestyrelsen fandt diskusprolapsen i nakken forårsaget af, at sikrede på grund af en voldsom beboer fik et ryk i halsen.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse.

De anmeldte nakkesmerter/diskusprolaps i nakken var ikke en arbejdsskade.

Ankestyrelsen lagde til grund, at en beboer den 1. maj 2006 tog hårdt fat i sikredes venstre overarm og hånd og klemte til. Beboeren holdt fast i sikredes overarm og slog ud efter hendes hoved med en knyttet næve. Per refleks kastede sikrede sig tilbage og undveg slaget, men mærkede et knæk/ryk i nakken. Sikrede fik tillige et blåt mærke på venstre overarm og ømhed svarende til hånden.

Ankestyrelsen fandt, at hændelsen, hvor en vred beboer pludseligt greb ud efter sikrede og tog hårdt i venstre overarm og klemte til, var egnet til at forårsage gener (et blåt mærke) på venstre overarm.

På baggrund af de foreliggende lægelige oplysninger fandt Ankestyrelsen det derimod ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen den 1. maj 2006 havde forårsaget sikredes aktuelle nakkegener/diskusprolaps, selvom der var tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og forværringen af nakkegenerne.

I vurderingen indgik, at der ved bevægelsen, hvor sikrede kastede sit hoved tilbage for at undgå et slag og derved mærkede et knæk/ryk i nakken, var tale om en beskeden og indirekte belastning af nakken. Herudover var der ved røntgenundersøgelse i januar 2006 fundet massiv forudbestående sygdom svarende til nakkehvirvelsøjlen i form af degenerative forandringer, og sikrede var allerede i februar 2006 henvist til reumatologisk diskusambulatorium under diagnose obs. for diskusprolaps i nakken.

Sag nr. 2, tidligere principmeddelelse 2-09, j.nr.1210145-08

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

• Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - §§ 5 og 6, stk. 1

Afgørelse:

Sikrede arbejdede som tømrer og skulle den 29. oktober 2007 løfte en afkortersav på 40x50 cm med en vægt på 30 kilo ind i en bil. Der var tale om et akavet løft, idet saven var svær at håndtere og skulle løftes henover noget andet værktøj i strakte arme. Ved løftet kom der en lyd fra venstre skulder som stof, der blev revet over. Ved lægelig udredning fandtes der ruptur af supraspinatussenen og 1/2 af infraspinatussenen. Sikrede var tidligere blevet opereret 3 gange i venstre skulder.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 22. april 2008 afgørelse om afslag på anerkendelse som en ulykke.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Ulykken den 29. oktober 2007, hvor sikrede fik overrevet supraspinatussenen og ½ af infraspinatussenen i venstre skulder ved et akavet løft af en tung sav, var en arbejdsskade, der havde medført forværring af sikredes forudbestående skuldersygdom.

Ankestyrelsen vurderede, at løftet af en afkortersav på 30 kilo, der blev foretaget i en akavet stilling og med strakte arme, var egnet til at medføre en forværring i form overrivning af supraspinatussenen og ½ af infraspinatussenen af sikredes forudbestående sygdom i venstre skulder.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede i forbindelse med arbejdet som tømrer den 29. oktober 2007 løftede en svær håndterbar afkortersav på cirka 30 kilo med målene 40 x 50 cm ind i en bil. Sikrede oplyste, at løftet blev foretaget i en akavet arbejdsstilling med strakte arme ind over noget andet værktøj med en højde på cirka 30 cm. Højden på bilens lad var 60 cm. I forbindelse med løftet kom der en lyd fra sikredes venstre skulder som stof, der blev revet over. Ultralydsscanning viste ruptur af supraspinatussenen. Ved efterfølgende operation sås total ruptur af supraspinatussenen og ½ af infraspinatussenen.

Sikrede fik i år 2000 en læsion i venstre supraspinatussene, som var ubehandlet indtil 2004, hvor sikrede blev opereret 2 gange. Herefter havde sikrede daglige smerter i venstre skulder. I 2006 blev sikrede opereret for tredje gang i venstre skulder for en mindre længdegående ruptur midt på supraspinatussenen. Infraspinatussenen var uden tegn på læsioner. Af operationsbeskrivelse af 23. januar 2006 fremgik, at supraspinatussenen var blød, let sprød og ikke egnet til yderligere reparation.

Ankestyrelsen fandt, at sikrede havde en forudbestående skuldersygdom i form af forudbestående svaghed i venstre skulders senevæv som følge af tidligere senelæsion og behandling heraf.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den pludselige hændelse den 29. oktober 2007, hvor sikrede under akavede forhold løftede en vanskeligt håndterbar sav på 30 kilo i strakte arme, var relevant belastende i forhold til at forårsage en forværring af sikredes forudbestående venstresidige skuldersygdom. Ankestyrelsen fandt det således tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var tale om en ulykke.