Principafgørelsen fastslår
Kommunen kan give afslag på trangsbestemt hjælp i særlige tilfælde, hvis borgeren selv er i stand til at afholde den ansøgte udgift. Det gælder også, hvis udgiften kun kan afholdes ved at udnytte en kredit, optage et lån eller indgå en afdragsordning.
Kommunen kan ikke uden videre lægge til grund, at borgeren kan udnytte en kredit, optage et lån eller indgå en afdragsordning. Det er en del af sagens oplysning. Kommunen skal indhente oplysninger fra borgeren, om borgeren har kredit- eller lånemuligheder.
Det er, uden betydning, om der er tale om en trækningsret på en kassekredit, et banklån, lån fra venner eller familie, eller om der er tale om en afdragsordning med eksempelvis et forsyningsselskab, tandlægen eller en udlejer. Det afgørende er, at muligheden for udnyttelse af en kredit, et lån eller en afdragsordning, efter en konkret vurdering, er en realistisk mulighed for borgeren.
Realistisk mulighed
I vurderingen af, om en afdragsordning, kredit- eller lånemulighed er realistisk, skal det indgå, om borgeren kan afholde kredit- og låneomkostningerne samt betale afdragene. Den tidsmæssige udstrækning og beløbets størrelse, sammenholdt med den pågældendes økonomi skal også indgå i vurderingen. Kommunen skal derfor beregne borgerens rådighedsbeløb.
Rådighedsbeløbet findes ved at trække borgerens og en eventuel ægtefælles månedlige rimelige, faste udgifter fra nettoindtægten. Har kommunen fastsat et vejledende rådighedsbeløb, skal det danne udgangspunkt for, om der er tale om en realistisk kredit-eller lånemulighed.
Udgiften er afholdt efter ansøgningstidspunktet
Hvis den ansøgte udgift er afholdt efter ansøgningstidspunktet, uden oplysninger om, hvordan borgeren har dækket sit behov, kan der ikke gives afslag på trangsbestemt hjælp alene med den begrundelse, at borgeren selv har afholdt en del af eller hele udgiften.
En ansøger kan godt helt eller delvist opfylde de økonomiske betingelser for trangsbestemt hjælp, selv om ansøgeren helt eller delvist har afholdt en udgift efter ansøgningstidspunktet.
Borgeren kan eksempelvis have anvendt midler, der ellers skulle have været brugt på andre mindre truende udgifter, som betragtes som rimelige ved en rådighedsberegning eller have anvendt midler fra rådighedsbeløbet, der skulle dække rimelige udgifter, eksempelvis til kost og andre fornødenheder.
Hvis kommunen i forbindelse med oplysning af sagen bliver bekendt med, at den ansøgte udgift, helt eller delvist, er afholdt, er oplysningen om, hvordan udgiften er blevet dækket, en del af sagens oplysning.
Forholdene på afgørelsestidspunktet
Bevilling af hjælp i særlige tilfælde forudsætter, at der er et forsørgelsesbehov, der ikke kan dækkes på andre måder end ved bevilling af hjælp. Det er ikke tilstrækkeligt for bevilling af hjælp i særlige tilfælde, at borgeren opfylder betingelserne på et tidspunkt undervejs i ansøgningsforløbet. Det er også en betingelse, at der er et forsørgelsesbehov på udbetalingstidspunktet.
Det forhold, at borgeren mellem ansøgningstidspunktet og kommunens afgørelsestidspunkt, får udbetalt beløb, der skal dække den løbende forsørgelse, vil ikke alene kunne begrunde, at der ikke er et behov for hjælp i særlige tilfælde, på afgørelsestidspunktet. Der skal således foretages en konkret vurdering af, om udbetalingen af forsørgelsesydelsen - ud over at dække forsørgelsen - også kan afhjælpe det konkrete behov for hjælp i særlige tilfælde.
Afgørelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor kommunen, efter oplysning af sagen, træffer sin (første) afgørelse, og ikke det tidspunkt, hvor kommunen genvurderer sagen. Kan kommunen først i forbindelse med genvurderingen foretage en reel vurdering af ansøgningen, fordi borgeren først i forbindelse med klagen og genvurderingen medvirker til sagens oplysning, kan kommunens genvurdering undtagelsesvist betragtes som afgørelsestidspunktet.
Borgeren har optaget lån på eget initiativ
Hvis borgeren på eget initiativ optager et lån for at afholde den ansøgte udgift, kan der normalt gives afslag på hjælp alene med den begrundelse, at borgeren selv er i stand til at afholde udgiften. Dette gælder også, hvis borgeren låner pengene fra familie eller venner.
Når et lån er optaget på borgerens eget initiativ, skal kommunen normalt ikke foretage en vurdering af, om det er realistisk, at borgeren kan tilbagebetale lånet som aftalt med långiveren. Kommunen kan dog som hidtil, undtagelsesvis yde hjælp til en enlig eller en familie ved at betale truende gældsposter.
Oplysninger, der fremkommer efter afgørelsestidspunktet
Hvis en borger klager over en afgørelse, har kommunen pligt til at genvurdere afgørelsen. Ved genvurderingen skal kommunen forholde sig til de oplysninger, der allerede er på sagen og klagens indhold. Kommunen skal også inddrage og indhente nye faktiske oplysninger, i det omfang klagen giver anledning til det. Kommunen skal derefter tage stilling til, om der er grundlag for at give borgeren helt eller delvist medhold i klagen, eller om afgørelsen skal fastholdes.
Det betyder, at kommunen ved genvurderingen, skal inddrage nye faktiske oplysninger for eksempel om, at ansøgeren på eget initiativ har optaget lån eller andre væsentlige, faktiske ændringer i borgerens forhold efter kommunens afgørelsestidspunkt.
Inddragelse af nye faktiske oplysninger kan betyde, at forudsætningerne for at yde hjælp ikke længere er opfyldt, fordi borgerens situation er genoprettet, eller fordi grundlaget for at yde hjælp til det ansøgte formål af andre årsager ikke længere er til stede.
Har borgeren, i tidsrummet frem til genvurderingen, optaget lån på eget initiativ eller på anden måde skaffet midler, der kan dække den ansøgte udgift, skal kommunen inddrage disse oplysninger ved genvurdering af sagen.
Har kommunen bevilget hjælp, kan kommunen være berettiget til at tilbagekalde bevillingen helt eller delvist, hvis forudsætningerne for at yde hjælpen er bristede, eksempelvis fordi borgeren på eget initiativ har optaget lån, der kan dække den ansøgte udgift.
Kommunen har pligt til at yde råd og vejledning
Kommunen har pligt til, at yde en borger, der henvender sig, nødvendig råd og vejledning. Kommunen har kun pligt til at vejlede, hvis der er en anledning til det.
Vejledningspligten om låneoptagelse på eget initiativ opstår ikke alene ved en ansøgning om trangsbestemt hjælp. Modtager kommunen, forud for eller under behandling af sagen, konkrete oplysninger om, at borgeren har mulighed for at optage lån, skal kommunen vejlede om konsekvenserne ved, at borgeren på eget initiativ udnytter denne mulighed.
Oplysninger, der fremkommer efter kommunens genvurdering
Ankestyrelsen foretager en prøvelse af kommunens afgørelse med udgangspunkt i forholdene på tidspunktet for kommunens afgørelse. Hvis der under Ankestyrelsens behandling af sagen fremkommer nye oplysninger vedrørende forholdene på tidspunktet for kommunens afgørelse (nova), eller hvis der fremkommer nye oplysninger om forhold, der er indtrådt efter kommunens afgørelse (mellemkommende fakta), skal disse oplysninger inddrages i Ankestyrelsens vurdering.
Den konkrete sag
I den konkrete sag havde ansøgeren ikke ret til økonomisk hjælp til betaling af depositum og en måneds husleje i forbindelse med en flytning til en midlertidig bolig. Ansøgeren havde selv før kommunens afgørelsestidspunkt, via lån ydet af et familiemedlem, mulighed for at afholde de ansøgte udgifter.