Principafgørelsen samler praksis om, hvordan man trækker indtægter fra i hjælpen, og fastslår:
Indtægter trækkes som udgangspunkt fra i kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse krone for krone.
Indtægter trækkes fra i bruttokontanthjælpen med de faktiske beløb, uafhængigt af hvordan de behandles skattemæssigt. Det gælder også for skattefrie indtægter.
Hvis der er tale om en arbejdsindtægt, skal der foretages et arbejdstimefradrag i indtægten, inden indtægten trækkes fra i hjælpen. Hvis der ikke er angivet et konkret antal arbejdstimer, anvendes den aktuelle omregningsfaktor til at beregne det antal timer, som der skal ske fradrag for. Det er dog et krav, at der reelt er udført arbejde for indtægten. Der foretages derfor ikke et arbejdstimefradrag for løn udbetalt under sygdom, samt for royalties eller tilsvarende indtægter, hvor ydelsesmodtageren ikke aktuelt har udført faktisk arbejde.
Der skal også ses bort fra ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge samt kollektive pensioner i en arbejdsindtægt. Den resterende del af indtægten trækkes fra krone for krone i den beregnede hjælp.
Hvis en ydelsesmodtager er gift, skal ægtefællens indtægter også trækkes fra i hjælpen. Dette sker som udgangspunkt på samme måde som når ydelsesmodtagerens egne indtægter trækkes fra. Dog fratrækkes kun den del af indtægten, som overstiger ægtefællens beregnede hjælp for den pågældende måned.
Hvornår skal en indtægt trækkes fra
Indtægter, der er udbetalt før bevillingsdatoen, trækkes ikke fra i hjælpen. Indtægter udbetalt efter bevillingsdatoen trækkes fra i hjælpen på tidspunktet for udbetalingen af indtægten.
Dette gælder også for acontoudbetalinger. For acontoudbetalinger foretages et eventuelt arbejdstimefradrag i forbindelse med udbetalingen af den resterende del af indtægten. På samme tidspunkt ses der også bort fra ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge og kollektive pensioner, som vedrører acontoudbetalingen.
I en konkret sag havde ansøgeren modtaget en del af sin løn som et acontobeløb før bevillingsdatoen, mens den resterende løn blev opgjort og udbetalt efter bevillingsdatoen. Da udbetalingen af acontobeløbet skete før bevillingsdatoen, skulle den ikke trækkes fra i hjælpen. Ved beregningen af, hvor stor en del af den resterende løn, der skulle trækkes fra i hjælpen, blev der set bort fra det fulde arbejdstimefradrag for hele lønperioden, selvom en del af lønnen var udbetalt som et acontobeløb på et tidligere tidspunkt.
Stor indtægt
Hvis en borger har en stor indtægt før ansøgningen om hjælp til forsørgelse, indtræder retten til hjælp først, når beløbet er levet op, idet man ved udbetaling af en stor indtægt ikke står i en situation, hvor man ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin forsørgelse. Hvis en ydelsesmodtager har en stor indtægt, skal kommunen træffe afgørelse om at standse hjælpen, og indtægten skal derfor ikke trækkes fra i hjælpen.
En stor indtægt er en indtægt, der betydeligt overstiger et beløb svarende til to månedslønninger excl. pension og feriepenge for en fuldtidsstilling på almindelige løn- og arbejdsvilkår inden for et reguleret lavtlønsområde. Ved beregningen af indtægten foretages der ikke et eventuelt arbejdstimefradrag.
En stor indtægt betragtes som en formue, når der er gået mere end to måneder efter erhvervelsen, hvis borgeren i dette tidsrum ikke har modtaget eller ansøgt om hjælp til forsørgelse, hvor indtægter skal trækkes fra i hjælpen.
Hvordan indtægter trækkes fra i ansøgningsmåneden:
Indtægter, der udbetales i ansøgningsmåneden efter bevillingsdatoen, skal trækkes fra krone for krone. Det gælder, uanset hvornår i måneden borger ansøger om hjælp fra. Det gælder også, selvom hjælpen for ansøgningsmåneden, før indtægten trækkes fra, sammenlagt med indtægten måtte være mindre end en hel måneds hjælp.
Hvis ydelsesmodtagerens ægtefælle har indtægter, der udbetales i ansøgningsmåneden efter bevillingsdatoen, skal disse indtægter kun trækkes fra i ydelsesmodtagerens hjælp med den del, som overstiger en fuld måneds hjælp for ægtefællen, uanset om bevillingsdatoen er senere end den 1. i måneden.
I en konkret sag ansøgte borgeren om hjælp den 15. i måneden. Ansøgerens ægtefælle fik udbetalt løn sidst på måneden. Det var alene den del af ægtefællens indtægt, som oversteg ægtefællens kontanthjælpssats for en fuld måned, som skulle trækkes fra i ansøgerens hjælp.
Hvordan indtægter trækkes fra i ophørsmåneden:
En ydelsesmodtager, der starter i ordinært fuldtidsarbejde efter den 1. i en måned, kan være berettiget til udbetaling af supplerende kontanthjælp for den del af ophørsmåneden, hvor han eller hun var ledig og stod til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis der både er et tidsmæssigt forsørgelsesslip i den efterfølgende måned, og der samtidig er et økonomisk behov for hjælp til forsørgelse.
Det skal således først vurderes, om ydelsesmodtageren har et forsørgelsesslip i måneden efter ophørsmåneden. Herefter skal forsørgelsesslippet omregnes til et økonomisk behov for hjælp til forsørgelse. Først herefter kan der beregnes evt. supplerende hjælp.
Hvornår er der et forsørgelsesslip
Hjælp udbetalt for måneden, før den måned en ydelsesmodtager starter i arbejde, dækker forsørgelsen i ophørsmåneden. Hvis arbejdet er forudbetalt, vil der derfor ikke opstå et forsørgelsesslip i den efterfølgende måned, uanset om der er tale om et månedslønnet eller 14-dages lønnet arbejde.
En ydelsesmodtager vil opleve et tidsmæssigt forsørgelsesslip, når lønnen er bagudbetalt, og:
Arbejdet er månedslønnet, og første arbejdsdag er efter den 1. i måneden-.
Arbejdet er 14-dages lønnet, og den første lønudbetaling for en hel lønperiode først falder i måneden efter ophørsmåneden.
Forsørgelsesslippet beregnes i antal dage fra den 1. i måneden efter ophørsmåneden, til dagen før borgeren er fuldt ud forsørget af sine løbende lønindtægter. For en månedslønnet borger udgør forsørgelsesslippet det antal dage, som der er i den efterfølgende måned. Hvis borger er 14-dages lønnet, er der et forsørgelsesslip i perioden frem til datoen for udbetalingen af den første lønudbetaling, som dækker en hel lønperiode.
Hvis indtægten fra en eller flere arbejdsdage i perioden fra første arbejdsdag til udgangen af ophørsmåneden ikke udbetales i ophørsmåneden, fordi udbetalingen er forsinket i forhold til det normale udbetalingstidspunkt, nedsættes forsørgelsesslippet med det antal dage, som den ikke udbetalte løn dækker over. I de tilfælde er der alene tale om et midlertidigt likviditetsproblem.
Det er uden betydning for beregning af forsørgelsesslippet, om lønniveauet ligger under ydelsesmodtagerens hjælpsniveau. Et lavt lønniveau kan i sig selv ikke betyde, at forsørgelsen ikke er dækket fuldt ud af lønnen. Det skyldes, at retten til hjælp ophører, når en ydelsesmodtager starter i ordinært fuldtidsarbejde.
Hvordan beregnes den supplerende hjælp
Kommunen kan kun udbetale hjælp til forsørgelse, når borgeren konkret har behov for hjælp til forsørgelse.
Indtægter, der er udbetalt i en ophørsmåned, skal anvendes til at dække forsørgelsen i den efterfølgende måned. Indtægter i ophørsmåneden trækkes derfor fra i det økonomiske behov for hjælp til forsørgelse, når det skal vurderes, om der er et økonomisk behov for hjælp til forsørgelse, og om borger dermed har ret til udbetaling af supplerende hjælp for ophørsmåneden.
Det økonomiske behov for hjælp beregnes som det beløb, ydelsesmodtageren ville kunne modtage i hjælp til forsørgelse i den periode, hvor der er et forsørgelsesslip, fratrukket eventuelle indtægter udbetalt i ophørsmåneden. Det gælder uanset længden af lønperioden, og uanset om det er en indtægt, der kommer til udbetaling før eller efter første arbejdsdag.
Hvis indtægten fra en eller flere arbejdsdage i perioden fra første arbejdsdag til udgangen af ophørsmåneden ikke udbetales i ophørsmåneden, fordi udbetalingen er forsinket i forhold til det normale udbetalingstidspunkt, trækkes indtægten ikke fra, men de dage, lønnen dækker, bruges til at beregne forsørgelsesslippet. Se ovenfor.
Der kan maksimalt udbetales supplerende hjælp for ophørsmåneden med det beløb, som kan beregnes til ydelsesmodtageren for det antal dage, som han eller hun har været ledig og stået til rådighed for arbejdsmarkedet, inden arbejdet blev påbegyndt i ophørsmåneden.
I en konkret sag startede borger i 14-dages lønnet arbejde den 28. januar, og første lønudbetaling var den 15. februar, hvorefter forsørgelsen var dækket af de løbende udbetalinger. Borger havde derfor kun et forsørgelsesslip i perioden fra den 1.-14. februar. Borger havde også haft en mindre indtægt den 4. januar, som blev fratrukket borgers økonomiske behov for hjælp i forsørgelsesslippet på 14 dage. Hjælpen blev herefter beregnet således, at den udbetalte supplerende hjælp sammen med indtægten fra januar måned kunne dække borgers forsørgelse frem til første lønudbetaling. Det økonomiske behov for hjælp til forsørgelse i februar måned oversteg ikke den hjælp, som kunne beregnes for perioden fra den 1. januar til den 27. januar, hvorfor borger var berettiget til at få udbetalt supplerende hjælp med et beløb svarende til det økonomiske behov for hjælp. Størrelsen af lønnen, som blev udbetalt den 15. februar, havde ingen betydning for beregningen af hjælpen.
Overløb:
Hvis en indtægt ikke kan trækkes fuldt ud fra i udbetalingsmåneden, fordi den overstiger hjælpen i den pågældende måned, skal den overskydende del trækkes fra i den eller de efterfølgende måneder (overløb).
Når en ægtefælles indtægter trækkes fra, beregnes der overløb, når indtægten overstiger den samlede hjælp for ægtefællerne. I den efterfølgende måned trækkes overløbet fra i ægtefællens beregnede hjælp, hvorefter den del, som overstiger ægtefællens beregnede hjælp, trækkes fra i ydelsesmodtagerens beregnede hjælp.
I en ansøgningsmåned, hvor hjælpen er bevilliget senere end den 1. i måneden, er det kun den del af indtægten, som overstiger en fuld måneds hjælp, som kan trækkes fra i næste måned. Når en ægtefælles indtægter trækkes fra i ansøgningsmåneden er det kun den del, som overstiger, hvad der svarer til fuld måneds hjælp til begge ægtefæller, som kan trækkes fra i næste måned.