Principafgørelsen samler praksis om oplysningspligt og betydningen af kommunens vejledning i forbindelse med tilbagebetaling af hjælp efter aktivloven, der er modtaget uberettiget og fastslår:
Det er en betingelse for, at kommunen kan kræve tilbagebetaling af hjælp efter aktivloven, der er modtaget uberettiget, at borgeren mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt eller mod bedre vidende har modtaget hjælpen.
1. Uberettiget modtaget hjælp
Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælp, der er modtaget uberettiget.
Det må derfor først vurderes, om borgeren opfylder de grundlæggende betingelser for at få hjælp.
2. Tilbagebetaling
Hvis borgeren uberettiget har modtaget hjælp, skal det undersøges, om betingelserne for at kræve hjælpen tilbagebetalt er opfyldt.
Kommunen skal i sin afgørelse begrunde:
hvorfor borgeren uberettiget har modtaget hjælp, og
o hvorfor borgeren har tilsidesat sin oplysningspligt og
o hvorfor det er sket mod bedre vidende,
eller
o hvorfor borgeren i øvrigt har modtaget hjælpen mod bedre vidende.
2.1. Tilsidesat oplysningspligt
En person, der modtager hjælp efter aktivloven, har pligt til at oplyse om ændringer i sine forhold, der har betydning for hjælpen.
Der er pligt til at oplyse om ændringer, der har betydning for hjælpen, også selv om kommunen eventuelt fejlagtigt ikke tidligere har reageret på oplysningerne. Er oplysningspligten imidlertid overholdt, kan kommunens manglende reaktion få betydning for vurderingen af, om hjælpen er modtaget mod bedre vidende. Se afsnit 2.2.
2.1.1 Hvornår er oplysningspligten tilsidesat
Oplysningspligten er overholdt, hvis borgeren oplyser om ændringerne hurtigst muligt efter, at han eller hun bliver bekendt med disse, også selv om kommunen ikke kan nå at standse hjælpen eller beregne hjælpen for den aktuelle periode korrekt.
Oplysningspligten er også overholdt, hvis borgeren oplyser om ændringerne på et tidspunkt, hvor kommunen stadig kan nå at standse hjælpen eller beregne hjælpen for den aktuelle periode korrekt, selv om det ikke sker hurtigst muligt efter, at han eller hun er blevet bekendt med ændringerne.
Selv om kommunen ikke kan nå at standse hjælpen eller beregne hjælpen korrekt, er oplysningspligten således overholdt, hvis borgeren hurtigst muligt har oplyst om:
Uddannelse, når borgeren får meddelelse om optagelse på en uddannelse
Arbejde, når borgeren får meddelelse om, at have fået arbejde
Indtægtens størrelse, når indtægten udbetales på borgerens konto, eller når borgeren har oplysninger om indtægtens størrelse.
Øvrige forhold, når borgeren med rimelig sikkerhed er eller burde være klar over, at ændringen vil indtræde.
Hvis borgeren oplyser om ændringerne så sent, at kommunen ikke kan nå at beregne korrekt hjælp til vedkommende, skal kommunen undersøge, hvornår borgeren er blevet bekendt med ændringerne.
Det afgørende er, hvornår borgeren bliver bekendt med de ændringer, der medfører en ændret ret til hjælp, og om borgeren har oplyst om ændringerne hurtigst muligt herefter.
2.1.2 Oplysningspligten skal være tilsidesat mod bedre vidende
Der skal træffes afgørelse om tilbagebetaling af uberettiget modtaget hjælp, hvis borgeren mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt omkring de forhold, der medfører en ændret ret til hjælp.
Oplysningspligten er tilsidesat mod bedre vidende, hvis borgeren kan udlede af den skriftlige vejledning om oplysningspligten, at der er pligt til at give kommunen en bestemt oplysning, men ikke gør det, har borgeren tilsidesat sin oplysningspligt.
Det er således en forudsætning for at træffe afgørelse efter denne bestemmelse, at borgeren er blevet vejledt om sin oplysningspligt og om, hvilke typer af ændringer, der kan have betydning for hjælpen og derfor skal oplyses.
2.2. Mod bedre vidende modtaget hjælp
Hvis borgeren har modtaget uberettiget hjælp, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis hjælpen er modtaget bedre vidende.
Hjælpen er modtaget mod bedre vidende, hvis borgeren i den aktuelle situation ved eller burde vide, at han eller hun ikke har ret til hjælp eller har modtaget for meget i hjælp.
Er borgeren vejledt skriftligt, f.eks. om sin oplysningspligt, og kan det af vejledningen udledes, at der ikke er ret til hjælp i den aktuelle situation, har borgeren modtaget hjælp mod bedre vidende.
Andre omstændigheder kan også føre til, at borgeren ved eller burde vide, at hjælpen er modtaget uberettiget.
Hvis borgeren tidligere har været i samme situation, og kommunen har truffet afgørelse om ophør, fradrag eller tilbagebetaling, vil borgeren vide eller burde vide, der i en tilsvarende situation ikke er ret til hjælp.
Hvis borgeren har opfyldt sin oplysningspligt, kan omstændighederne dog føre til, at kommunen er nærmest til at bære risikoen for fejlagtig udbetaling. Det kan f.eks. ske, hvis borgeren har oplyst om ændringerne, kommunen ikke reagerer på oplysningerne, og den manglende reaktion fra kommunen har skabt en berettiget forventning hos borgeren om, at der er ret til hjælp i den aktuelle situation.
I den konkrete sag havde kommunen truffet afgørelse om tilbagebetaling, fordi en borger uberettiget havde modtaget hjælp. Borgeren havde fået udbetalt hjælp for den måned, hvor hendes forsørgelse var dækket af SU. Kommunen vurderede, at borgeren havde tilsidesat sin oplysningspligt, da hun ikke havde oplyst om uddannelse og SU. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at hjælpen var modtaget uberettiget, da borgerens forsørgelse var dækket af SU. Beskæftigelsesudvalget vurderede også, at borgeren havde tilsidesat sin oplysningspligt, da hun ikke hurtigt muligt efter, at hun var blevet bekendt med, at hun overgik til SU, havde oplyst kommunen herom. Borgeren havde, dagen før hjælpen blev udbetalt, oplyst om, at hun overgik til SU. Kommunen kunne, på baggrund af den sene oplysning fra borger, ikke nå at standse uddannelseshjælpen til borgeren.