Principafgørelsen fastslår
Kommunen kan give økonomisk støtte til en forældremyndighedsindehaver til udgifter, der iværksættes af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte i forskellige situationer.
I nogle tilfælde gives hjælpen uafhængigt af forældremyndighedsindehaverens økonomiske forhold. I andre tilfælde skal kommunen vurdere, om udgiften vil bringe et ellers rimeligt budget ud af balance.
Hvis en forældremyndighedsindehaver har udgifter i forbindelse med, at man deltager i en foranstaltning med sit barn, for eksempel familiebehandling, kan man kun få økonomisk støtte, hvis man ikke selv har tilstrækkelige midler til at dække udgiften. Hvis man mister en arbejdsindtægt ved at deltage, regnes dette for en udgift ligesom andre udgifter.
Hvis en forældremyndighedsindehaver har afgrænsede enkeltudgifter, som konkret kan afværge en anbringelse eller konkret kan fremme en hjemgivelse, kan disse udgifter dækkes, uden at man skal foretage en vurdering af de økonomiske forhold.
I den konkrete sag havde kommunen blandt andet truffet afgørelse om, at forældremyndighedsindehaverne ikke havde ret til økonomisk støtte til dækning af løntab i forbindelse med familiebehandling. Begrundelsen herfor var, at udgiften ikke ville bringe familiens rimelige budget ud af balance.