Ankestyrelsens principafgørelse 80-19

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, om en kvinde, der føder et barn, har en begrænset arbejdsevne og dermed er undtaget fra det skærpede rådighedskrav (225-timersreglen).

Love og bekendtgørelser

Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019.

• § 13 f, stk. 1 om arbejdskravet, stk. 9 om undtagelser fra arbejdskravet og stk. 14 om generhvervelse af hjælpen.

Lov nr. 566 af 9. juni 2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 2019

• § 7 om en moders ret og pligt til fravær i de første 2 uger efter en fødsel.

Praksis

Følgende principafgørelse er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

Ankestyrelsens principafgørelse 6-17 slår fast, at vurderingen af, om en person har en begrænset arbejdsevne, der medfører, at personen er undtaget fra 225-timersreglen, sker i forhold til det ordinære arbejdsmarked og skal ses i forhold til arbejdskravet. Har borgeren væsentlige begrænsninger i sin arbejdsevne i forhold til effektivitet eller større begrænsninger i forhold til de arbejdsopgaver, der kan udføres, kan de skånehensyn, der skal tages til borgeren, være så omfattende, at de ikke vil kunne tilgodeses på det ordinære arbejdsmarked. Borgeren vil derfor være omfattet af undtagelsen, selv om borgeren evt. kan arbejde op til 37 timer med nedsat effektivitet/betydelige skånehensyn. Kan borgeren derimod arbejde fuldt effektivt, men kun i kortere tid, må arbejdsevnen vurderes i forhold til det begrænsede arbejdskrav, dvs. mellem 5-6 timer hver uge eller 1½ måned fuld tid inden for et år. Borgeren vil i dette tilfælde ikke være omfattet af undtagelsen

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

Vejledninger

Vi har også anvendt Vejledning om 225-timersreglen for ægtepar og ugifte, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 11. Vejledning nr. 10310 af 20. december 2016.

• Punkt 2 om undtagelse fra arbejdskravet

• Punkt 6 om generhvervelse af hjælpen

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om nedsættelse af din hjælp under barsel på grund af 225-timersreglen. Kommunen afgjorde sagen den 29. august 2018.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Du har ikke ret til at få genoptaget udbetalingen af fuld kontanthjælp i hele eller dele af din barselsperiode.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at din arbejdsevne ikke har været så begrænset, at du ikke kunne varetage beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked i et omfang, så du kunne opfylde arbejdskravet.

Vi vurderer, at arbejdsevnen ikke er begrænset i forhold til 225-timersreglen, hvis der alene er tale om en midlertidig nedsættelse og arbejdsevnen forventes at forbedres, så det igen er muligt at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, i løbet af kortere eller længere tid.

Vi vurderer i den forbindelse, at der var en forventning om, at din arbejdsevne ville blive genvundet efter din fødsel.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger kommunens afgørelse om, at din hjælp er nedsat pr. 1. oktober 2016 på grund af manglende opfyldelse af arbejdskravet, til grund.

Vi lægger herudover til grund, at du ikke efterfølgende har dokumenteret sammenlagt 225 timers arbejde inden for 12 måneder. Det betyder, at vi går ud fra, at kommunens oplysninger om dette er korrekte, og at vi ikke har undersøgt det nærmere.

Vi lægger således til grund, at du ikke på det tidspunkt, hvor du går på barsel, har generhvervet retten til fuld ydelse.

Vi er opmærksomme på, at du ikke har været i stand til at arbejde i en periode omkring fødslen. Vi er også opmærksomme på, at du efter reglerne i barselsloven tidligst kunne påtage dig arbejde igen 14 dage efter fødslen.

Vi lægger dog vægt på, at de personer, der i reglerne forudsættes undtaget fra arbejdskravet er personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat eller hvor det er uafklaret, om nedsættelsen er varig.

Vi lægger således vægt på, at der ikke i de lægelige akter, der er indhentet fra fødestedet, er oplysninger, der tyder på, at din fødsel ikke har været normalt forløbende.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det af journalen fremgår, at der har været tale om en ukompliceret, ambulant fødsel.

Vi lægger i den forbindelse også vægt på, at en kvinde, der gennemfører en normalt forløbende graviditet og fødsel, forventes at genvinde sin fulde arbejdsevne i løbet af kortere tid.

Om reglerne

Efter reglerne er det en betingelse for at modtage fuld hjælp ud over sammenlagt 1 år inden for 3 år, at man udnytter sine arbejdsmuligheder.

Hvis man ikke har udnyttet sine arbejdsmuligheder nedsættes eller bortfalder hjælpen.

Når hjælpen er nedsat, kan man først igen blive berettiget til fuld hjælp, når man dokumenterer at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Arbejdet skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen ophørte eller blev nedsat.

En person, hvis arbejdsevne vurderes at være så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er dog ikke omfattet af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Efter reglerne har en moder ret og pligt til fravær i de første 2 uger efter en fødsel.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.