Principmeddelelsen fastslår
Det er en betingelse for at modtage fuld kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse ud over sammenlagt 1 år inden for 3 år, at man udnytter sine arbejdsmuligheder.
En modtager af hjælp anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, når han eller hun ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder (det skærpede rådighedskrav). Opfyldes dette krav ikke, vil hjælpen bortfalde eller nedsættes.
Personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de ikke vil kunne udføre arbejde på det ordinære arbejdsmarked i et omfang, så arbejdskravet kan opfyldes, er undtaget fra det skærpede rådighedskrav efter 225-timersreglen.
Disse personer vil igen få ret til fuld hjælp, hvis deres hjælp allerede er bortfaldet eller nedsat på grund af 225-timersreglen.
Sygdom medfører ikke, at man undtages fra arbejdskravet. Der må derfor skelnes mellem sygdom og begrænset arbejdsevne.
Sygdom må i forhold til 225-timersreglen ses som en afgrænset periode med nedsat arbejdsevne, som den syge forventes at overvinde i løbet af kortere eller længere tid.
Hvis personen på grund af sygdom eller af andre grunde ikke (længere) må forventes at ville genvinde arbejdsevnen i et omfang, så han eller hun igen vil kunne opfylde arbejdskravet, eller er det uafklaret, om arbejdsevnen vil kunne genvindes i et sådant omfang, vil arbejdsevnen skulle vurderes som aktuelt begrænset, og borgeren skal fritages for det skærpede rådighedskrav. Der er tale om en løbende vurdering.
En kvinde, der gennemfører en normal graviditet og fødsel, vil forventes at genvinde sin arbejdsevne efter endt fødsel og nødvendig restitution. Fødsel og barsel medfører som udgangspunkt ikke en begrænset arbejdsevne i forhold til 225-timersreglen og kan derfor ikke i sig selv medføre en genoptagelse af udbetalingen af fuld hjælp.
I den konkrete sag var hjælpen til en kvinde nedsat på grund af 225-timersreglen. Kvinden blev gravid og fødte et barn. Der var ikke i de lægelige akter oplysninger om, at fødslen ikke havde været normalt forløbende.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kvindens arbejdsevne ikke havde været så begrænset, at hun ikke kunne varetage beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked i et omfang, så hun kunne opfylde arbejdskravet.
Medlemmerne af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg var opmærksomme på, at kvinden i en periode omkring fødslen ikke var i stand til at arbejde og at hun efter reglerne i barselsloven tidligst kunne påtage sig arbejde igen 14 dage efter fødslen.
Udvalget lagde dog vægt på, at de personer, der i reglerne forudsættes undtaget fra arbejdskravet er personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat eller hvor det er uafklaret, om nedsættelsen er varig, og at en kvinde, der gennemfører en normalt forløbende graviditet og fødsel, forventes at genvinde sin fulde arbejdsevne i løbet af kortere tid.
Kommunens afgørelse om ikke at genoptage udbetalingen af fuld hjælp i hele eller dele af barselsperioden blev stadfæstet.