Principafgørelsen fastslår
Forældre, der forsørger og passer et barn i hjemmet med nedsat funktionsevne, kan få dækket merudgifter ved forsørgelsen af barnet og tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barnet efter serviceloven.
Det er en betingelse, at behovet for dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.
Undervisningssektorens ansvar
Det følger af princippet om sektoransvarlighed, at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse eller en service, også er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne. Sektoransvarlighedsprincippet er udgangspunktet for afgrænsningen af, i hvilket regi et opgaveområde hører hjemme.
Det betyder, at det er undervisningssektorens ansvar at sørge for, at børn kan komme til og fra skole. Det er derfor ikke et ansvar for den sociale sektor at dække merudgifter, hvis forældrene har udgifter til at følge barnet til og fra skole. Det er heller ikke et ansvar for den sociale sektor at dække tabt arbejdsfortjeneste, hvis forældrene har et indtægtstab forbundet med at følge barnet til og fra skole.
Der kan ikke gives hjælp efter serviceloven til transport til og fra skole
Hjælp til transport af elever til og fra skole, herunder elever med nedsat funktionsevne, er reguleret i folkeskolelovens regler.
Det er alene transport mellem skole og bopælsadressen, der kan gives hjælp til efter folkeskolelovens regler. Der kan ikke gives hjælp til transport mellem skole og en samværsforælders adresse efter folkeskolelovens regler. Folkeskoleloven gør udtømmende op med muligheden for hjælp til transport til og fra skole. Det skyldes, at folkeskoleloven udtrykkeligt angiver, hvornår der skal gives hjælp til transport.
Transport til og fra en heldagsskole, hvor fritidslignende aktiviteter er en integreret del af det samlede undervisningstilbud, er også transport til og fra skole.
Der kan ikke bevilges merudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste til transport til og fra skole efter serviceloven.
Der kan gives hjælp efter serviceloven til transport til og fra skolefritidsordning
Hjælp til transport til og fra skolefritidsordning er ikke reguleret i folkeskoleloven, men i befordringsbekendtgørelsen, som ikke udtrykkeligt angiver, hvornår der kan gives hjælp til transport til og fra skolefritidsordning. Bekendtgørelsen angiver alene, hvornår hjælp til transport undtagelsesvist kan gives efter folkeskolelovens regler. Reglerne i bekendtgørelsen gør derfor ikke udtømmende op med muligheden for at få hjælp til transport til og fra skolefritidsordning.
Hjælpen kan kun gives efter befordringsbekendtgørelsen, hvis transporten kan ske uden etablering af en særskilt transportordning, det vil sige uden merudgift for undervisningssektoren.
Muligheden for at få hjælp til dækning af udgifter til transport efter reglen om nødvendige merudgifter i serviceloven er subsidiær i forhold til muligheden for at få hjælp efter reglerne i anden lovgivning. Det betyder, at det først skal afklares, om der er mulighed for at dække transportudgiften efter befordringsbekendtgørelsens regler.
Kommunen kan ikke give afslag på at give hjælp til dækning af merudgiften til transport med henvisning til, at hjælpen kan dækkes af undervisningssektoren, medmindre det er afklaret, at hjælpen faktisk kan dækkes efter befordringsbekendtgørelsen.
Kommunen skal derfor tage stilling til, om der kan bevilges hjælp af undervisningssektoren.
Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne kan herefter få dækket udgiften til transport til og fra skolefritidsordning, i det omfang udgiften overstiger den udgift forældre i samme livssituation har til transport af børn uden funktionsnedsættelser på samme alder.
Hvis der ikke kan gives hjælp til transporten efter reglerne i befordringsbekendtgørelsen kan forældrene til et barn med nedsat funktionsevne have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt, herunder at det er en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse, at forældrene transporterer barnet frem og tilbage, og at forældrene derved har et indtægtstab.
Dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når forældrene ikke bor sammen
Det er ikke usædvanligt, at forældre ophæver samlivet, og at én eller begge forældre i den forbindelse flytter væk fra den tidligere bopæl. Da samlivsophævelser ikke er usædvanlige, kan kommunen ikke give afslag på dækning af merudgiften eller tabt arbejdsfortjeneste til transport med henvisning til, at udgiften er en følge af samlivsophævelsen og ikke barnets funktionsnedsættelse.
Inden for serviceloven gælder der et kompensationsprincip. Det betyder, at forældre til et barn med nedsat funktionsevne så vidt muligt skal kompenseres for udgifter og indtægtstab, der er en følge af barnets funktionsnedsættelse. Forældrene kan ikke kompenseres for udgifter og indtægtstab, som andre forældre med børn på samme alder uden funktionsnedsættelse og i samme livssituation også har. Forældre i samme livssituation er i denne sammenhæng også forældre, der ikke bor sammen.
Derfor kan begge forældre få dækket merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til transport til og fra skolefritidsordning.
De konkrete sager
I den ene konkrete sag havde en forælder ret til dækning af merudgifter til taxakørsel mellem skolefritidsordningen og sin adresse, som ikke var barnets bopælsadresse. Den udgift, som forælderen ville have haft til transport mellem skolefritidsordningen og sin adresse, hvis barnet ikke havde haft en nedsat funktionsevne, skulle trækkes fra ved beregningen af merudgiften. Ankestyrelsen var dermed ikke enig i, at merudgiften skulle beregnes med udgangspunkt i udgiften til transport mellem skolefritidsordningen og barnets bopælsadresse.
I den anden konkrete sag havde en forælder ikke ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til at køre barnet til og fra skole. Det skyldes, at det er undervisningssektorens ansvar at give hjælp til transport til og fra skole. Den omstændighed, at der ikke kan gives hjælp efter folkeskoleloven kan ikke begrunde, at der kan gives hjælp efter serviceloven. Ankestyrelsen kan ikke tage stilling til hjælp til transport efter folkeskoleloven.