Principmeddelelsen fastslår
Personer med en varig og betydelig funktionsnedsættelse kan få personlig assistance til udførelsen af de arbejdsopgaver, som personen på grund af funktionsnedsættelsen har behov for hjælp til. Hvis personen kommunikerer ved hjælp af tegnsprog, kan tolkebrugerens arbejdsgiver få et tilskud til udgiften til tegnsprogstolken svarende til den ordinære sats for tegnsprogstolkning, hvis der anvendes en tolk fra et tolkebureau. Tilskuddet kan dog ikke overstige satsen fastsat af Center for Døve. Hvis tolken ansættes som personlig assistent, kan tilskuddet ikke overstige lønudgiften til assistenten.
Det er en betingelse for, at jobcenteret kan udbetale tilskud til tegnsprogstolkning, der rekvireres fra et tolkebureau, at hverken tolkebrugeren, tolkebrugerens arbejdsgiver eller disses nærmeste pårørende har økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkeydelsen rekvireres. Tolkebrugeren, dennes arbejdsgiver og tolken skal erklære på tro og love, at der ikke er sådanne sammenfaldende økonomiske interesser, før jobcenteret kan udbetale tilskud.
Formålet med betingelsen er, at det ikke må være muligt at få et tilskud til personlig assistance, som er langt højere end den faktiske udgift til tolkeydelsen, så der skabes et overskud ved at levere tolkeydelser til sig selv.
Det er en konkret vurdering, om to personer må anses for at være nærmeste pårørende, og om der foreligger økonomisk interesse.
En ægtefælle vil som hovedregel anses som nærmeste pårørende. Men derudover kan en fast samlever, familie i direkte op- eller nedadstigende linje, søskende, fætre, kusiner og lignede også betragtes som nærmeste pårørende. En nærmeste pårørende kan efter omstændighederne også være en nær ven.
Når der er tale om virksomheder, foreligger der f.eks. økonomisk interesse, når et eventuelt overskud i tolkevirksomheden kan komme arbejdsgivervirksomheden til gode og omvendt, fordi virksomhederne har en ejerstruktur, der omfatter samme eller nærtstående personer eller organisationer.
Hvis overskuddet ikke kan flyde mellem tolke- og arbejdsgivervirksomhederne, vil det afhænge af en konkret vurdering, om der er en økonomisk interesse.
Er der økonomisk interesse, kan der ikke udbetales tilskud til personlig assistance. Der vil dog kunne udbetales tilskud svarende til lønudgiften, hvis arbejdsgiveren i stedet ansætter en eller flere tolke som personlig assistent direkte i virksomheden. Der vil også kunne udbetales tilskud svarende til satsen fastsat af Center for Døve, hvis der rekvireres tolkebistand fra en tolkevirksomhed, hvor der ikke er en økonomisk interessekonflikt.
Dispensation
Jobcentret kan efter en konkret vurdering fravige betingelserne om økonomisk uafhængighed. Kommunen skal derfor i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der er grund til at dispensere fra reglerne. Kommunen skal anvende saglige kriterier og må ikke forskelsbehandle ansøgerne. Eksempler på kriterier, som kommunen kan anvende i vurderingen, er:
- om der er andre relevante tolkemuligheder henset til de geografiske forhold i forhold til placeringen af arbejdsstedet,
- om der er tale om en almindelig tolkeopgave eller en opgave, der kræver særlig faglig viden, og/eller
- omfanget af behovet for tolkning.
En afgørelse om ikke at dispensere fra reglerne er en afgørelse, der skal begrundes efter reglerne i forvaltningsloven. Det betyder, at kommunen i afgørelsen skal beskrive de kriterier, sagen er vurderet efter, de vurderinger, kommunen har foretaget, og de faktiske oplysninger, der er lagt til grund ved afgørelsen om ikke at dispensere fra reglerne.
I en konkret sag var borgeren, der var døv og havde behov for tegnsprogstolkning, ansat i en socialøkonomisk virksomhed, der ikke blev drevet med profit for øje. Arbejdsgivervirksomheden rekvirerede tegnsprogstolk til borgeren fra en tolkevirksomhed, som blev drevet under samme organisation som arbejdsgivervirksomheden. Det fremgik af tilgængelige regnskabsoplysninger, at over- og underskud fra de enkelte virksomheder flød til hovedorganisationen, der kunne anvende overskud fra én virksomhed til at finansiere aktiviteter i en anden virksomhed.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede på denne baggrund, at der var tale om sammenfaldende økonomiske interesser mellem arbejdsgivervirksomheden og tolkevirksomheden.
Kommunen havde i sagen vurderet, at der ikke kunne gives dispensation. Kommunen havde anvendt kriterier som den geografiske placering, herunder muligheden for at rekvirere tolke fra en anden virksomhed i nærområdet, størrelsen og forudsigeligheden af behovet for tolkning og fraværet af behov for specialkendskab til borgeren og dennes arbejdsområde.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kriterierne var saglige og lovlige, og der var ikke oplysninger om, at andre ansøgere i en tilsvarende situation havde fået dispensation. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede derfor kommunens afgørelse.