Principmeddelelsen fastslår
Støjbetinget hørenedsættelse kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme punkt A. 1., hvis der har været arbejde i kraftig støj gennem flere år, og der lægeligt er stillet diagnosen støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis). Tilskadekomne skal sandsynliggøre, både at diagnosekravet og påvirkningen er opfyldt.
Hvis diagnosen støjbetinget hørenedsættelse lægeligt er stillet på baggrund af et karakteristisk audiogram for en støjskade, og der har været en kraftig støjudsættelse på arbejdet i mindst 5 år, har tilskadekomne som udgangspunkt sandsynliggjort sygdommen.
Hvis diagnosen lægeligt er stillet ud fra et ukarakteristisk audiogram for en støjskade, foretager arbejdsskademyndigheden en konkret bedømmelse af, om diagnosekravet alligevel er sandsynliggjort ud fra audiogrammet og sagens øvrige lægelige oplysninger. Det samme er tilfældet, hvis der kun er mistanke om diagnosen (obs. pro.), eller hvis diagnosen ikke er stillet.
Ved vurderingen af diagnose, støjeksposition og audiogrammer i sagen skal der altid foretages en helhedsvurdering, hvor følgende elementer kan indgå:
• Det samlede forløb af hørekurven i audiogrammet.
• Hvordan en forventet støjskade ville vise sig i audiogrammet ud fra oplysninger om den konkrete støjeksposition.
• Hvordan hørekurven ville se ud i audiogrammet uden indregnet skønnet aldersrelateret hørenedsættelse.
• Hvilken art hørenedsættelsen har (indreøre, mellemøre, blandet).
• Tidligere/flere audiogrammer er vigtige at inddrage, da de viser, hvordan den historiske udvikling i audiogrammerne er. Sker der en forværring/forbedring og på hvilke frekvenser.
Hvad taler for diagnosen:
• Der er normal hørelse frem til og med 2000 Hz.
• Hørelsen på 4000 Hz er dårligere end hørelsen på 3000 Hz.
• Der er et stejlt V-formet dip nedad på 4000-6000 Hz med mindst 10 dB til nabo-frekvenser, som passer med oplysninger om støjekspositionen (kontinuerlig støj eller impulsstøj).
• Der er hørenedsættelse i diskanten, som passer med oplysninger om omfanget af støjekspositionen indregnet skønnet aldersrelateret hørenedsættelse.
• Der er symmetrisk hørenedsættelse.
Hvad taler imod diagnosen:
• Tidligt fald i hørekurven.
• Hørelsen på 3000 Hz er for dårlig i forhold til hørelsen på 4000 Hz.
• Hørekurven er flad eller bred U-formet i diskanten.
• Hørenedsættelsen er større end støjekspositionen kan forklare.
• Der er asymmetrisk hørenedsættelse og/eller krydsende hørekurver.
• Der er atypiske stapediusreflekser.
• Der er normale alderssvarende høretærskler i diskanten.
• Hørekurven har uanset hørenedsættelse i diskanten en form, der altovervejende peger på anden hørelidelse som årsag til hørenedsættelsen - som slope (lineært faldende kurve fra bassen) eller skislope (støt faldende kurve fra mellemområdet, der danner et bredt U-formet eller fladt diskanttab).
Andre elementer kan indgå, og listen er derfor ikke udtømmende.
Det er en juridisk vurdering, om tilskadekomne har løftet sin bevisbyrde, men det vil i den forbindelse oftest være relevant at få lægefaglig vejledning i forhold til tolkning af sagens lægelige oplysninger. Dette skyldes, at audiogrammet, som viser tilskadekomnes hørekurve, er det primære redskab for vurderingen af diagnosen. Arbejdsskademyndighederne er ikke bundet af de diagnoser, der er stillet i sagen, men vurderer selv, om diagnosen er sandsynliggjort ud fra en samlet bedømmelse af sagens oplysninger, herunder de lægelige.
Ankestyrelsen har behandlet fire sager om anerkendelse af støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis), hvor diagnosen lægeligt er stillet efter arbejde i kraftig støj gennem flere år.
De konkrete sager
I sag nr. 1 var der oplysninger om en relevant støjeksposition gennem flere år som blandt andet smed og reparatør, og diagnosen støjbetinget hørenedsættelse var stillet i speciallægeerklæringen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde afslået anerkendelse, da diagnosen ikke kunne stilles med tilstrækkelig sikkerhed.
Ankestyrelsen vurderede, at betingelserne for anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme ikke var opfyldte, da diagnosen ikke var sandsynliggjort i audiogrammerne uanset en formodet relevant støjeksposition. Audiogrammerne viste høretab i de lavere frekvenser, og høretabet i diskanten var for stort og for bredt til at kunne skyldes støj.
I sag nr. 2 var der oplysninger om en relevant mangeårig støjeksposition som bådebygger og procesoperatør, og diagnosen støjbetinget hørenedsættelse var stillet i speciallægeerklæringen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde anerkendt støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom. De vurderede, der var sandsynliggjort en relevant støjeksposition, og audiogrammer viste tegn på støjbetinget hørenedsættelse.
Ankestyrelsen vurderede, at betingelserne for anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme ikke var opfyldte, da diagnosen ikke var sandsynliggjort i audiogrammerne uanset en formodet relevant støjeksposition. Audiogrammet i speciallægeerklæringen viste påvirket hørelse i hele frekvensbilledet med krydsende hørekurver og asymmetri. Hørekurven havde på trods af hørenedsættelse i diskanten en form, der sandsynliggjorde, at der var tale om aldersbetinget hørenedsættelse med et arveligt element. Audiogrammet kunne ikke indeholde en mulig støjskade ud fra oplysninger om tilskadekomnes støjeksposition.
I sag nr. 3 var der oplysninger om en relevant støjeksposition som værkfører gennem flere år, og diagnosen støjbetinget hørenedsættelse var stillet i speciallægeerklæringen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde anerkendt støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom. De vurderede, der var sandsynliggjort en relevant støjeksposition, og audiogrammer viste tegn på støjbetinget hørenedsættelse.
Ankestyrelsen vurderede, at betingelserne for anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme ikke var opfyldte, da diagnosen ikke var sandsynliggjort i audiogrammerne uanset en formodet relevant støjeksposition. Tidligste audiogram viste nedsat hørelse på 6000 Hz, som generelt set kunne ligne en støjskade. Men ved at sammenholde audiogrammet med tilskadekomnes skønnede aldersrelaterede hørenedsættelse, var der ikke sandsynliggjort en støjskade. Hørelsen var næsten alderssvarende normal – specielt på frekvenserne, hvor en støjskade ville vise sig. Audiogrammet sandsynliggjorde derfor ikke en mulig støjskade ud fra oplysninger om tilskadekomnes støjeksposition.
I sag nr. 4 var der oplysninger om en relevant mangeårig støjeksposition som konstabel i Forsvaret og specialarbejder, og diagnosen støjbetinget hørenedsættelse var stillet i speciallægeerklæringen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde anerkendt støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom. De vurderede, der var sandsynliggjort en relevant støjeksposition, og at tidligste audiogram viste tegn på støjbetinget hørenedsættelse.
Ankestyrelsen vurderede, at betingelserne for anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme var opfyldte, da diagnosen var sandsynliggjort i tidligste audiogram med dip på 6000 Hz, som passede med tilskadekomnes støjeksposition som konstabel i Forsvaret. Der var ikke sandsynliggjort en forværring af støjskaden fra senere støjeksposition som specialarbejder. Audiogrammet i speciallægeerklæringen viste med et nærmest vandret kurveforløb anden årsag til høretabet i form af et arveligt høretab med et aldersbetinget element.