Principmeddelelsen fastslår
Hvis en tilskadekommen var tilknyttet efterlønsordningen, kan en arbejdsskade betyde, at tilskadekomne ikke optjener de efterlønspræmier, som vedkommende ville have gjort, hvis arbejdsskaden ikke var sket.
Højesteret har i dommen offentliggjort som U. 2013.3120/2H afgjort, at mistet efterlønspræmie er ”erstatningsretligt værnet”. Østre Landsret har i dommen offentliggjort som FED. 2019.425 afgjort, at det ikke er en betingelse for at tillægge mistet efterlønspræmie til årslønnen, at tilskadekomne er påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie på skadestidspunktet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen vurderer, om tilskadekomne har sandsynliggjort, at vedkommende ville have optjent efterlønspræmier, hvis arbejdsskaden ikke var sket, og i givet fald, hvor mange.
Mistet efterlønspræmie tillægges kun ved fastsættelse af årslønnen. Der kan maksimalt tillægges fire præmieportioner. Præmieportionerne tillægges med deres værdi på skadestidspunktet.
Mistet efterlønspræmie indgår ikke ved fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten.
Vurderingen af, om tilskadekomne har mistet efterlønspræmie som følge af arbejdsskaden :
Hvis optjeningen af efterlønspræmie var påbegyndt, da skaden skete, vil dette som udgangspunkt tale for, at tilskadekomne ville have optjent efterlønspræmie, hvis skaden ikke var sket, hvis der ikke er oplysninger i sagen, der tyder på, at tilskadekomne ikke ville være fortsat i arbejde på samme vilkår og i samme omfang.
Hvis optjeningen af efterlønspræmie ikke var påbegyndt på skadestidspunktet, kan bl.a. følgende momenter inddrages i vurderingen:
- Alder på skadestidspunktet (hvor tæt var tilskadekomne på at kunne have påbegyndt optjening af efterlønspræmie)
- Siger tilskadekomne selv, at han ville fortsætte med at arbejde frem til folkepensionen (eller et andet tidspunkt).
- Hvor lang tid har tilskadekomne været på arbejdsmarkedet?
- Har der været tale om en fast eller løs tilknytning til arbejdsmarkedet?
- Har tilskadekomne arbejdet på fuld tid eller på deltid?
- Havde tilskadekomne andre helbredsproblemer?
- Har tilskadekomne en aftale med arbejdsgiver om at arbejde videre, eller det modsatte? Dette moment har dog mindre betydning, hvis en eventuel aftale er indgået lang tid før, det bliver relevant. Se herved også principafgørelse 38-14.
Sådan tillægges mistet efterlønspræmie til årslønnen :
Årsløn forstås begrebsmæssigt som indtægt i ét år (12 måneder). Derfor kan der maksimalt tillægges et beløb svarende til et års (fire kvartaler) efterlønspræmieportioner til årslønnen, uanset om tilskadekomne har mistet flere end 4 præmieportioner. Hvis tilskadekomne har mistet mindre end fire præmieportioner tillægges et beløb svarende til det faktiske antal.
I praksis fastsættes årslønnen først efter de almindelige regler. Herefter tillægges et beløb svarende til det mistede antal præmieportioner, op til fire. Præmieportionerne tillægges med deres værdi på skadstidspunktet, da årslønnen er udtryk for indtjeningsevnen på skadestidspunktet.
Mistet efterlønspræmie skal ikke indgå ved fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten :
Den mistede efterlønspræmie skal ikke indgå ved fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten. Mistet efterlønspræmie skal således ikke lægges til den forventede indtægt uden arbejdsskaden.
Den mistede efterlønspræmie skal kun indgå ved fastsættelsen af årslønnen. Derved medfører tillæg af den mistede efterlønspræmie til årslønnen, at selve erhvervsevnetabserstatningen (i kroner) bliver højere, end den ellers ville have været.
Dette følger af landsretsdommen FED. 2019.425, hvor der bl.a. står: ”Den årsløn, som danner grundlag for beregning (Ankestyrelsens fremhævelse) af erhvervsevnetabserstatningen, skal dermed fastsættes skønsmæssigt i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, under hensyntagen til den mistede efterlønspræmie. ”
Højesteret anfører i U. 2013.3120/2H: ”Der er ikke grundlag for at antage, at en skønsmæssig beregning efter § 7, stk. 2, (skønsmæssig fastsættelse af årsløn efter erstatningsansvarsloven, Ankestyrelsen bemærkning) ville have ført til en større erhvervsevnetabserstatning, end A blev tilkendt. ”
I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsen, at 1 års (fire præmieportioner) mistet efterlønspræmie skulle tillægges årslønnen, da tilskadekomne havde sandsynliggjort, at han ville have optjent efterlønspræmie frem til folkepensionsalderen, hvis han ikke havde været udsat for en arbejdsskade. Præmieportionerne blev tillagt med deres niveau på skadestidspunktet. Dette medførte, at årslønnen blev højere end lovens maksimum. Årslønnen blev derfor fastsat til den maksimale årsløn for skadesåret. De mistede præmieportionerne skulle ikke tillægges den forventede indtægt uden arbejdsskaden. De havde derfor ikke betydning for fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten. Ankestyrelsen var derfor enig i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.
Genoptagelse
Østre Landsretsdommen betyder, at der ikke har været hjemmel til Ankestyrelsens praksis om kun at tillægge mistet efterlønspræmie til årslønnen, når tilskadekomne har påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie på skadestidspunktet.
Det betyder, at tilskadekomne, der har fået afslag på at få tillagt mistet efterlønspræmie til årslønnen, med den begrundelse at de ikke havde påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie på skadestidspunktet, vil kunne anmode om at få deres sag genoptaget på ulovbestemt grundlag. Anmodningen om genoptagelse skal rettes til den myndighed (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen), der har truffet den seneste afgørelse om årsløn.
Det samme gælder for de tilskadekomne, der mener, at de har mistet efterlønspræmie som følge af en arbejdsskade, men hvor der ikke blev taget stilling til dette forhold ved afgørelsen om årsløn.
Ankestyrelsen kan ikke selv finde de relevante sager frem. Vi vil derfor offentligt orientere om muligheden for at få genoptaget disse sager.