Principmeddelelsen fastslår
Efter arbejdsskadesikringsloven er der tre situationer, hvor tilskadekomne kan blive pålagt at tilbagebetale en ydelse, som han/hun har modtaget uberettiget og mod bedre vidende. I de første to situationer har tilskadekomne mod bedre vidende enten undladt at give oplysninger eller afgivet urigtige oplysninger, og undladelsen/de urigtige oplysninger har ført til en forkert afgørelse. Den tredje situation er, når tilskadekomne i øvrigt uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ydelser.
Denne principmeddelelse handler om spørgsmålet om tilbagebetaling som følge af, at tilskadekomne i øvrigt uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ydelser. I vurderingen af om der skal ske tilbagebetaling indgår dels en objektiv vurdering – er ydelsen modtaget uberettiget – og dels en subjektiv vurdering – hvad tilskadekomne vidste eller burde vide.
Er ydelsen modtaget uberettiget
Hvis der sker en ændring i tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold, der betyder, at tilskadekomnes indtjeningstab er blevet mindre, end det var, da arbejdsskademyndighederne traf afgørelse om erhvervsevnetab, bliver den løbende ydelse, der udbetales, for høj. Tilskadekomne har således enten ikke længere ret til erstatningen efter ændringen er indtrådt eller får udbetalt for meget i løbende erstatning efter, at ændringen er indtrådt.
Er ydelsen modtaget mod bedre vidende
Det er en konkret vurdering, om en for høj erstatning for tab af erhvervsevne er modtaget mod bedre vidende. Følgende elementer kan indgå i vurderingen:
Det der kan tale for, at tilskadekomne har modtaget erstatningen mod bedre vidende:
- Tilskadekomne er vejledt om sin oplysningspligt
- Det fremgår tydeligt af begrundelsen for afgørelsen på hvilket grundlag tilskadekomne har ret til erstatning for tab af erhvervsevne og hvornår en ændring i den erhvervsmæssige situation derfor kan have betydning for retten til erstatning
- Karakteren af ændringen af den erhvervsmæssige situation. Hvis tilskadekomne fx overgår fra at være uden for arbejdsmarkedet til at komme i arbejde
- Væsentlige forbedringer i tilskadekomnes helbredsmæssige situation, som gør, at der ikke længere er et tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden, uanset at den erhvervsmæssige situation er den samme
Det der kan tale imod, at tilskadekomne har modtaget erstatningen mod bedre vidende:
- Tilskadekomne er ikke vejledt om sin oplysningspligt
- Mindre ændringer af den erhvervsmæssige situation, fx hvis tilskadekomne overgår fra én offentlig ydelse til en anden, uden at dette medføre en væsentlig ændring i tilskadekomnes dagligdag
Opregningen er ikke udtømmende.
Når tilskadekomne uberettiget og mod bedre vidende har modtaget en løbende erstatning, har arbejdsskademyndighedernes sagsbehandlingstid som udgangspunkt ikke nogen betydning for spørgsmålet om tilbagebetaling.
Forsikringsselskabet får ikke en bedre retsstilling ved at tage et forbehold over for tilbagebetaling af erstatning for tab af erhvervsevne, men hvis der er taget et forbehold indgår det i den samlede vurdering af, om tilskadekomne skal tilbagebetale erstatningen.
Ankestyrelsen har i to sager behandlet spørgsmålet om tilbagebetaling i den situation, hvor tilskadekomne har modtaget en løbende erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til en tidligere truffet afgørelse, og hvor der efter afgørelsen er sket en ændring i tilskadekomnes forhold.
I sag nummer 1 modtog tilskadekomne en midlertidig erstatning på 25 procent, da han ikke kunne vende tilbage til rengøringsarbejdet og på daværende tidspunkt ikke havde mulighed for at opretholde sin hidtidige indtægt ved andet ufaglært arbejde. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (dengang Arbejdsskadestyrelsen) havde i afgørelsen af 6. maj 2014 vejledt tilskadekomne om, at han skulle oplyse om ændringer i de forhold, som havde indflydelse på forsørgelsesgrundlaget. Efter afgørelsen begyndte tilskadekomne at arbejde med rengøring igen. Fra den 1. september 2016 arbejdede han på fuld tid og senere på mere end fuld tid. Tilskadekomne oplyste ikke arbejdsskademyndigheden om ændringen.
Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomne fra den 1. september 2016 uberettiget og mod bedre vidende havde modtaget den løbende ydelse. Tilskadekomne burde vide, at skiftet fra at stå uden for arbejdsmarkedet til igen at arbejde på fuld tid i et ordinært arbejde inden for samme branche som på skadestidspunktet, kunne have betydning for den løbende ydelse. Endvidere havde tilskadekomne en højere indtjening end før arbejdsskaden, hvilket betød, at han ikke længere havde en lønnedgang som følge af arbejdsskaden.
Det forhold, at der havde været tale om en sagsbehandlingstid hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på omkring to år, ændrede ikke på resultatet. Tilskadekomne skulle derfor betale den erstatning tilbage, som han havde modtaget siden den 1. september 2016. Ankestyrelsen bemærkede, at selvom han havde oplyst om ændringen i tidsmæssig sammenhæng med, at han igen begyndte at arbejde fuld tid den 1. september 2016 (hvad han altså ikke gjorde), så ville han alligevel have modtaget erstatningen mod bedre vidende, og ville således også i dén situation skulle have betalt erstatningen tilbage.
I sag nummer 2 modtog tilskadekomne ressourceforløbsydelse, og modtog en løbende erstatning for tab af erhvervsevne på 80 procent efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 6. april 2017. Den 31. juli 2018 blev han tilkendt fleksjob og overgik til ledighedsydelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde i afgørelsen af 6. april 2017 vejledt tilskadekomne om hans oplysningspligt. Tilskadekomne oplyste om ændringen den 9. august 2018. Den 10. september 2018 gjorde forsikringsselskabet opmærksom på, at der var en stærk formodning for, at tilskadekomne modtog for meget i løbende erstatning og skrev, at de tog forbehold for tilbagebetaling. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nedsatte den 15. oktober 2018 den løbende erstatning fra 80 til 55 procent.
Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomne havde modtaget erstatningen uberettiget, men ikke mod bedre vidende. Tilskadekomne burde ikke på baggrund af ændringens karakter indse, at det kunne have betydning for den månedlige erstatning at overgå fra en offentlig ydelse til en anden. Tilkendelsen af fleksjob bestyrkede tilskadekomne i, at han havde en nedsat erhvervsevne. Derudover stod han fortsat efter tilkendelsen af fleksjob uden for arbejdsmarkedet, idet han ikke var ansat i fleksjob. Tilskadekomne kunne eller burde ikke være vidende om, at ændringen havde betydning for efter hvilken bestemmelse arbejdsskademyndighederne vurderede sagen, og at det havde en betydning for størrelsen af erhvervsevnetabet efter arbejdsskaden. Forsikringsselskabet får ikke en bedre retsstilling ved at tage et forbehold over for tilbagebetaling af erstatningen.