Principmeddelelsen fastslår
Når myndigheden skal vurdere, om en person kan anses for at indgå i et ægteskabslignende forhold, skal der foretages en samlet vurdering af alle forhold i sagen, herunder praktiske, personlige og økonomiske forhold. I vurderingen er myndigheden ikke bundet af skrevne regler. Der er tale om såkaldt fri bevisbedømmelse.
Denne principmeddelelse omhandler spørgsmål i relation til oplysninger om ydelsesmodtagers økonomiske forhold.
Ved vurderingen af, om en ydelsesmodtager kan anses for at indgå i et ægteskabslignende forhold, og dermed ikke reelt er enlig, kan der ikke alene lægges vægt på den ”nettofordel”, som ydelsesmodtageren eventuelt opnår ved overførsler af penge mellem ydelsesmodtager og den formodede samlever.
Enlig forsørger
Det er en betingelse for at være berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud, at modtageren er enlig forsørger og således ikke lever i et samlivsforhold.
En person betragtes som samlevende, når den pågældende har et ægteskabslignende forhold til en anden person, som det efter dansk lov er muligt at indgå ægteskab med.
Formålet med ydelser til enlige er at yde kompensation for de fordele, som gifte og samlevende har. Det er navnlig kompensation af de økonomiske fordele i forbindelse med betaling af faste udgifter og udgifter til daglig forbrug, men også kompensation for den manglende praktiske hjælp i hverdagen med opgaver såsom at hente, bringe og passe børn, indkøb, madlavning, rengøring mv.
Man har fælles husførelse, når man samlet set har økonomiske og praktiske fordele, som svarer til de fordele, som gifte og samlevende har, ved at være to om at betale faste løbende udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet.
En samlet vurdering af alle forhold i sagen
Idet der er tale om en samlet vurdering af alle forhold i sagen, kan myndighederne ikke uden nærmere undersøgelser alene lægge vægt på ydelsesmodtagerens økonomiske forhold.
Hvis der ikke er oplysninger i sagen om det personlige og praktiske forhold mellem ydelsesmodtageren og den formodede samlever, og ydelsesmodtageren ikke har tilvejebragt sådanne oplysninger, kan der dog opstå en situation, hvor de eneste faktiske oplysninger, som indgår i sagen, er oplysninger om økonomiske forhold.
Myndigheden må ikke alene lægge vægt på den økonomiske ”nettofordel”, som ydelsesmodtageren eventuelt opnår ved overførsler af penge mellem ydelsesmodtager og den formodede samlever. Der skal foretages en samlet vurdering af alle forhold, herunder eksempelvis betalingsmønster, hyppigheden af overførsler, variation i størrelsen af overførte beløb og indkomstforhold hos tilskudsmodtager.
Eksempler på situationer, der handler om økonomiske forhold:
Fælles konto
Har ydelsesmodtager fælles bankkonto med den formodede samlever, kan det indikere, at parterne har en fælles sammenblandet økonomi uanset, at parterne ikke er registreret på samme adresse. Det er ikke af afgørende betydning, om den formodede samlever overfører flere penge til den fælles konto end ydelsesmodtageren.
Væsentlige bidrag til husførelsen
Det kan indgå i vurderingen, om der er tale om overførsler, som udgør et væsentligt bidrag til ydelsesmodtagerens økonomi. Ved denne vurdering kan indtægten hos ydelsesmodtageren indgå som et moment. Er der eksempelvis tale om en studerende på SU, vil et mindre beløb udgøre et væsentligt bidrag til økonomien i modsætning til, hvis ydelsesmodtager har en højere indtægt.
Hvis overførslerne forklares som betaling af børnebidrag, uden at dette fremgår af selve overførslen, kan det indgå i vurderingen, om der er tale om overførsler, som svarer til normalbidragets størrelse.
Køb af bolig sammen
Køber ydelsesmodtageren en bolig sammen med den formodede samlever, kan det indikere, at man opnår væsentlige økonomiske fordele, også selv om det kun er ydelsesmodtageren, som efterfølgende skal bo i boligen. Ved at være to om at købe en bolig sammen, kan man eksempelvis lettere godkendes til låneoptagelse, og man kan købe en bedre bolig, end man ville kunne købe alene.
De konkrete sager
I sag nr. 1 vurderede Ankestyrelsen, efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at en ydelsesmodtager ikke kunne anses som enlig forsørger og derfor ikke havde haft ret til ordinært og ekstra børnetilskud fra 1. juli 2016.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at ydelsesmodtageren og den formodede samlever tidligere havde boet sammen, og at de igen var registreret på samme adresse fra maj 2017. De havde desuden to børn sammen født i henholdsvis 2007 og 2009.
Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at ydelsesmodtageren sammen med sin tidligere samlever havde to fælles bankkonti. På den ene fælles konto indgik begges lønninger, og herfra overførtes hver måned et beløb til en fælles budgetkonto, hvorfra begges udgifter blev betalt. Det fremgik af kontoudskrifterne, at ydelsesmodtagerens månedsløn var på ca. 15.000 kr., og at den formodede samlevers løn var på ca. 35.000 kr.
Ankestyrelsen lagde særlig vægt på, at deres økonomi måtte anses for fælles og sammenblandet, også i de perioder, hvor de ikke var registreret på samme adresse. Det var ikke i sig selv af afgørende betydning, at den formodede samlever overførte ca. 20.000 kr. mere end ydelsesmodtageren til den fælles lønkonto hver måned. Afgørende var det, at deres økonomi måtte anses for fælles og sammenblandet.
I sag nr. 2 vurderede Ankestyrelsen, efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at en ydelsesmodtager ikke kunne anses som enlig forsørger fra april 2016, og derfor ikke havde haft ret til ordinært og ekstra børnetilskud fra 1. juli 2016.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om tidligere ægtefæller, som havde to børn sammen født henholdsvis i 2006 og 2010.
Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at den formodede samlever efter samlivsophævelsen havde haft adresse hos sine forældre i knapt 3 år.
Ankestyrelsen lagde også vægt på, at ydelsesmodtageren i pågældende periode havde modtaget adskillige overførsler fra den formodede samlever af varierende beløb på mellem
14 kr. og 15.000 kr.
Ydelsesmodtageren oplyste, at en del af overførslerne skulle dække tilbagebetaling af fælles lån, og en anden del var gaver til børnene. Hun oplyste videre, at årsagen til, at hun alene var registreret som låntager på de fremsendte lånedokumenter var, at eksmanden var registreret i RKI. Dette kunne efter Ankestyrelsens vurdering ikke tillægges afgørende betydning.
Ankestyrelsen lagde derimod vægt på, at de beløb, som ydelsesmodtageren modtog fra den tidligere ægtefælle til børnene, langt oversteg normalbidragets størrelse. Ankestyrelsen lagde også vægt på, at der ikke var et mønster i overførslerne, som kunne tyde på tilbagebetaling af lån eller betaling af børnebidrag. Det fremgik desuden ikke af kontoudskrifterne, hvad overførslerne skulle dække.
Ankestyrelsen lagde også vægt på, at ydelsesmodtageren var studerende, hvorfor de beløb, som hun havde modtaget, måtte antages at udgøre meget væsentlige bidrag til hendes økonomi.
I sag nr. 3 vurderede Ankestyrelsen, efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at det var af afgørende betydning, at ydelsesmodtageren – ved at købe hus sammen med sin kæreste – opnåede fordele, som svarede til de fordele, som gifte og samlevende har. Dette gjaldt, selv om det kun var ydelsesmodtageren og hendes børn, som skulle bo i huset. Det var Ankestyrelsens opfattelse, at en person, der køber en bolig sammen med en anden person, har mulighed for at købe en bedre bolig, end det er muligt som enlig køber. Man opnår også en fordel ved at bo alene i et hus, som man kun ejer halvdelen af, uden at skulle betale husleje for den anden halvdel.
Ydelsesmodtager kunne derfor ikke anses som enlig forsørger fra 1. februar 2020, som var overtagelsesdagen.