Principmeddelelsen fastslår
Hvis kommunen kan hjælpe en ledig person ind på arbejdsmarkedet gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats i form af fx virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatsloven, er personen ikke i målgruppen for et ressourceforløb. Det gælder også, selvom personen har en varig og væsentlig funktionsnedsættelse som følge af helbredsmæssige forhold.
Tilbudsviften (almindelig beskæftigelsesrettet indsats)
Kommunen kan give tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatsloven (tilbudsviften). Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Hvis en person alene har behov for beskæftigelsesrettede indsatser med henblik på afklaring og udvikling af arbejdsevnen, kan kommunen iværksætte en almindelig beskæftigelsesrettet indsats i form af fx vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.
Ressourceforløb (tværfaglig indsats)
Hvis personen har sammensatte komplekse problemer ud over ledighed og har behov for et helhedsorienteret forløb, hvor der skal iværksættes tværfaglige indsatser, kan personen være i målgruppen for et ressourceforløb. Tværfaglige indsatser er indsatser inden for beskæftigelsesområdet og social- og/eller sundhedsområdet.
Det er endvidere en betingelse, at personen enten har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, har deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.
Tilbudsviften eller ressourceforløb?
Det er en konkret og individuel vurdering, om en borger skal visiteres til et ressourceforløb.
Ved vurderingen af, om en borger skal hjælpes videre enten ved de almindelige beskæftigelsesrettede tilbud som fx virksomhedspraktik eller en tværfaglig indsats i form af ressourceforløb, er det relevant at overveje følgende:
- Har personen komplekse problemer, fx i form af helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold, m.v., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang?
- Er der behov for yderligere lægelig udredning og/eller behandling for personens helbredstilstand?
- Er der allerede forsøgt med almindelige beskæftigelsesrettede indsatser, herunder støtte, og i så fald med hvilket resultat?
- Er der allerede iværksat støtte- og hjælpeforanstaltninger efter anden lovgivning og/eller er der behov for en tværfaglig indsats, som bedst kan varetages i et ressourceforløb?
- Er det nødvendigt med en længerevarende indsats på mindst 1 års varighed, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål?
En varig og væsentlig funktionsnedsættelse som følge af helbredsmæssige forhold er ikke i sig selv ensbetydende med, at der er behov for, at personens arbejdsevne skal afklares og udvikles i et ressourceforløb. Hvis der er iværksat relevant behandling, og det i øvrigt er afklaret, hvilken form for hjælp personen skal have, og hjælpen er iværksat, vil der som udgangspunkt ikke være behov for etablering af et længerevarende forløb i form af et ressourceforløb.
De konkrete sager
I sag nr. 1 har borgeren i en længere periode fået støtte, som ikke har været tilstrækkelig til at hjælpe hende videre. Borgeren er mentalt retarderet og har brug for meget struktur og forudsigelighed. Hun udviser passivitet og har svært ved at fastholde struktur. Borgerens helbredstilstand kan ikke bedres og borgerens funktionsevne er som følge deraf nedsat. Der er behov for omfattende og mere støtte end de indsatser, som allerede er forsøgt. Efterfølgende er der behov for afklaring og udvikling af arbejdsevnen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der er behov for en tværfaglig indsats i forbindelse med afklaring og udvikling af borgerens arbejdsevne. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede kommunens afgørelse og vurderede, at borgeren er i målgruppen for et ressourceforløb.
I sag nr. 2 får borgeren støtte med henblik på udvikling af kompetencer og færdigheder på bostedet, herunder støtte i forhold til blive opfordret til og fastholdt i hverdagsopgaver, i forhold til økonomi og ved kontakt med offentlige instanser. Borgeren er mentalt retarderet og har ADHD. Borgerens helbredstilstand kan ikke kan bedres og hans funktionsevne er som følge deraf nedsat. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der ikke er behov for en tværfaglig indsats i form af et ressourceforløb i forbindelse med afklaring og udvikling af borgerens arbejdsevne, da behovet for hjælp er afklaret, og der er etableret støtteforanstaltninger, der tilgodeser borgerens støttebehov. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse om, at der alene er behov for beskæftigelsesrettede indsatser, og at borgeren dermed ikke er i målgruppen for et ressourceforløb.