Principmeddelelsen fastslår
En indsat, hvis bolig bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen, har som udgangspunkt ret til hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hvis pågældende ikke selv har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne.
Ved beregning af hjælp til dækning af løbende boligudgifter under varetægtsfængsling eller afsoning, skal beregningen af hjælpen som hovedregel ske på baggrund af den indsattes og en eventuel ægtefælles faktiske indtægter.
Hjælpen kan ikke overstige den indsattes andel af boligudgifterne.
Når en kommune skal vurdere, om en indsat har ret til hjælp til dækning af løbende boligudgifter, er det som hovedregel den indsattes faktiske indtægter udbetalt i måneden før, der skal indgå i beregningen af hjælpen til dækning af boligudgifterne i måneden efter. Der skal derfor under indsættelsen ske en ny beregning hver måned på baggrund af de faktiske indtægter.
Hvis den indsatte f.eks. ansøger om hjælp til dækning af boligudgifterne for september måned, skal indtægterne udbetalt i august måned indgå i beregningen af hjælpen.
Bliver borgeren indsat midt i måneden, er det indtægter udbetalt i hele måneden op til indsættelsen, der indgår i beregningen. Er den indsatte f.eks. blevet indsat i midten af august, er det indtægter udbetalt i hele august måned, der skal indgå i beregningen af hjælp til dækning af boligudgifterne i september måned.
Det er alle faktiske indtægter, der skal indgå i beregningen. Der er ikke mulighed i reglerne for at se bort fra en indtægt. Som indtægt betragtes bl.a. kostbeløb, værdien af kost, selvforsørgelsesbeløb, grundtimeløn, stabilitetstillæg, kompetencetillæg og lignende, der bliver udbetalt eller ydes under indsættelsen.
Hvis den indsatte er gift, indgår ægtefællens faktiske indtægter også i beregningen.
Indtægter efter skat
Det er den indsattes indtægter efter skat, der skal fradrages i hjælpen. Fradraget sker med det beløb, som indtægterne sammenlagt med hjælp til boligudgifter, forsørgelsesudgifter, samværsudgifter og udgifter til opbevaring af bohave overstiger det beløb, som den indsatte ville være berettiget til efter skat i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Hvis den indsatte er gift, er det ægteparrets samlede nettoindtægter, der fradrages i hjælpen, i det omfang nettoindtægterne overstiger, hvad ægteparret tilsammen ville være berettiget til efter skat i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
I forhold til hjælp med forsørgersats betragtes den indsatte dog kun som forsørger, hvis den indsatte har forsørgelsespligt over for børn, og rent faktisk bidrager til forsørgelsen med et beløb, der mindst svarer til normalbidraget.
Hvis den indsattes og eventuelle ægtefælles nettoindtægter sammenlagt med hjælpen ikke overstiger det beløb, som den indsatte og eventuelle ægtefælle ville have ret til efter skat i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, har den indsatte ret til dækning af hele sin andel af boligudgiften.
Hvis den indsattes og eventuelle ægtefælles nettoindtægter sammenlagt med hjælpen derimod overstiger det beløb, som den indsatte og eventuelle ægtefælle ville have ret til efter skat i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, foretages der fradrag for det overskydende beløb i hjælpen (borgers andel af boligudgiften, forsørgelsesudgifter, samværsudgifter og udgifter til opbevaring af bohave).
Den konkrete sag
I den konkrete sag traf kommunen afgørelse om, at den indsatte, som er gift, ikke havde ret til dækning af sin andel af de løbende boligudgifter under afsoning. Den indsatte havde ikke frasagt sig muligheden for at arbejde under afsoningen. Kommunen havde dog foretaget sin beregning på grundlag af en gennemsnitlig månedlig indkomst, der blev udregnet efter Kriminalforsorgens minimumstakster for dusør og kost. På bagrund af beregningen havde kommunen vurderet, at den indsatte selv kunne afholde sin andel af de løbende boligudgifter.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at da den indsatte borger ikke havde frasagt sig muligheden for at arbejde under sin afsoning, skulle hjælpen beregnes efter den indsattes og dennes ægtefælles faktiske indtægter. Beskæftigelsesudvalget lagde herefter vægt på, at der manglede oplysninger om den indsattes og ægtefællens faktiske nettoindtægter og hjemviste sagen.