Ankestyrelsens principmeddelelse 43-22 om merudgifter - tabt arbejdsfortjeneste - personkreds - behandlingsmuligheder - medicin - støttetiltag - flere lidelser - diagnose

Ankestyrelsen har behandlet en dobbeltsag principielt. Det har vi gjort for at præcisere, hvornår forældre til et barn med nedsat funktionsevne er omfattet af personkredsen for dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når der er mulighed for, at medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse inden for kortere tid.

 

Derudover indeholder principmeddelelsen videreført praksis fra principmeddelelse 10-17. Den praksis, som Ankestyrelsen har slået fast i de tidligere offentliggjorte sager, gælder således fortsat på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.

 

Love og bekendtgørelser

Lov om social service, serviceloven, seneste bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022.

• 41 om dækning af merudgifter.
  
  
• 42 om dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

 

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, nr. 932 af 19. juni 2020.

 

• 1, stk. 2, om indgribende lidelse.

 

• 1, stk. 4, om langvarig lidelse.

 

Praksis

 

Kasserede:

Følgende principmeddelelser er kasserede og gælder ikke længere (historiske).

 

Praksis er indarbejdet i denne principmeddelelse:

 

10-17:

Følgelidelser
Hvis et barn har lidelser, der er en følge af en betydelig og varig funktionsnedsættelse, skal de lidelser ikke i sig selv være indgribende eller langvarige.

 

Formålet med reglerne om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er blandt andet at kompensere for følgerne af en betydelig og varig funktionsnedsættelse.

 

Hvis det er godtgjort, at et barn har en betydelig og varig funktionsnedsættelse, er der derfor ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste som følge af den samlede funktionsnedsættelse, herunder også eventuelle følgelidelser.

 

Det skal dog være dokumenteret, at der er tale om følgelidelser og ikke selvstændige lidelser. Selvstændige lidelser skal i sig selv være langvarige for at berettige til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

 

Diagnose

Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne, kan have ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet endnu ikke har en diagnose.

 

Det er ikke diagnosen i sig selv, der er afgørende, men følgerne af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i barnets daglige tilværelse.

 

Hvis det er tilstrækkelig godtgjort, at barnet har en betydelig funktionsnedsættelse, som der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af, er det ikke afgørende, om barnet eller den unge har fået en egentlig diagnose.

Vejledninger

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014 med de ændringer, der følger ad vejledning nr. 9047 af 28. januar 2015.

 

• 167 om betydelig og varigt nedsat funktionsevne og indgribende, kroniske eller langvarige lidelser.

 

Sag nr. 1, j.nr. 21-12583 og 21-12584

Du har klaget over kommunens afgørelse om afslag på dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Kommunen afgjorde sagen den 16. februar 2021.

 

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

 

Resultatet er:

 

• Kommunen skal behandle din sag igen.

 

Kommunen skal behandle din sag igen og afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.

 

Kommunen skal, inden den afgør sagen på ny, behandle sagen efter de retningslinjer, vi har angivet i begrundelsen.

 

Kommunen kontakter dig.

 

 

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke på det foreliggende grundlag og med den givne begrundelse kunne træffe afgørelse om afslag på dækning af nødvendige merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

 

Vi vurderer også, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan afgøre, om der er udsigt til, at medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse inden for kortere tid.

 

Vi vurderer dermed, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan afgøre, om barnet har en betydelig nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse.

 

Hvad er afgørende for resultatet

Det fremgår af sagens oplysninger, at barnet lider af ADHD og bidiagnosen anden problem på grund af belastende begivenhed i familie/husstand.

 

Af sagens lægelige oplysninger fremgår det, at medicin sammen med pædagogiske tiltag kan være med til at reducere barnets kernesymptomer på ADHD.

 

Kommunen giver afslag på dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste med den begrundelse, at der er udsigt til, at medicinsk behandling og støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets ADHD inden for kortere tid.

 

Vi lægger herefter afgørende vægt på, at kommunen ikke har indhentet fagrelevante oplysninger, om og i hvilket omfang det forventes, at medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse samt tidsperspektivet herfor.

 

Der er i sagen ikke oplysninger af mere faktuel karakter, der understøtter kommunens vurdering af, at der er udsigt til, at medicinsk behandling og støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse inden for kortere tid. 

 

Vi lægger dertil også vægt på, at sagen i øvrigt ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om, hvordan barnet er påvirket af sin funktionsnedsættelse eller lidelse i barnets daglige tilværelse. 

 

Vi finder derfor, at vi på det foreliggende grundlag ikke kan afgøre, om barnet har en betydelig nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse.

 

Vi er opmærksomme på din partsrepræsentants oplysninger om, at der ikke kan gives afslag på dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste med den begrundelse, at barnet er tilbudt medicinsk behandling. Der henvises til, at barnet faktuelt ikke er i medicinsk behandling, og at den konkrete virkning ikke kendes.

 

Din partsrepræsentant oplyser også, at kommunen ikke ses at have indhentet oplysninger om eventuelle alternativer til medicinsk behandling.

 

Din partsrepræsentant oplyser videre, at det er en almindelig ret for forældre til ikke at indgå i en potent medicinsk behandling.

 

Det bemærkes hertil, at det kan have betydning for forældres ret til at modtage dækning af merudgifter og af tabt arbejdsfortjeneste, hvis der er udsigt til, at medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse inden for kortere tid.

 

Vi hjemviser derfor sagen til kommunen.

 

Hvad skal kommunen gøre

Kommunen skal undersøge om barnet har en betydelig nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse.

 

Kommunen skal derfor indhente oplysninger om barnets funktionsniveau og trivsel i skolen, hjemmet og i fritiden.

 

Vi bemærker hertil, at det er den samlede vurdering af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende.

 

Kommunen skal på den baggrund foretage en konkret vurdering af, om barnet har en betydelig nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse.

 

Kommunen skal i den forbindelse forholde sig til, om der er udsigt til, at medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse inden for kortere tid.

 

Kommunen skal som en del af sagens oplysning indhente en udtalelse fra en læge eller anden relevant fagperson, om og i hvilket omfang det forventes, at medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse samt tidsperspektivet herfor.

 

En lægelig eller en anden relevant fagpersons vurdering af barnets behov for medicinsk behandling og/eller støttetiltag skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende medicinske retningslinjer eller fagkyndige anbefalinger på børne- og ungeområdet.        

 

Den lægelige eller anden relevante fagpersons vurdering skal som udgangspunkt vedrøre det tidspunkt, hvor betingelsen om, at barnet har en betydelig nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse er opfyldt. Kommunen skal dog også være opmærksom på, om sagen i øvrigt indeholder oplysninger, der giver grundlag for at fravige udgangspunktet.

 

Kommunen skal sammenholde funktionsnedsættelsen eller lidelsens betydning for barnets daglige tilværelse med den tidsmæssige udstrækning af perioden frem til, hvor effekten af den medicinske behandling og/eller støttetiltag må forventes at indtræde.

 

Kommunen skal på baggrund af ovenstående foretage en konkret og individuel socialfaglig vurdering af, om medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse inden for kortere tid.

 

Hvis kommunen vurderer, at barnet samlet set ikke har en betydelig nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse, eller hvis medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan afhjælpe følgerne deraf inden for kortere tid, er du ikke omfattet af den personkreds, der kan have ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

 

Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke imødekommer din ansøgning helt, skal kommunen beskrive i afgørelsen, hvad der er indgået af hovedhensyn og faktiske oplysninger i vurderingen.

 

Vi bemærker, at du kan klage over den nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at du kan klage til kommunen inden fire uger efter, du har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.

 

Om reglerne

          
Det er en betingelse for dækning af nødvendige merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, at barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

 

Indgribende betyder, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Langvarig lidelse betyder, at lidelsen kan forventes at vare et år eller mere.

 

Det er den samlede nedsættelse af funktionsevnen, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om en forælder er omfattet af personkredsen. Der skal derfor foretages en samlet vurdering af den nedsatte funktionsevne ved et barn med flere lidelser. Det er dog en forudsætning, at den enkelte lidelse, og den deraf følgende nedsættelse af funktionsevnen er varig, langvarig eller kronisk. Vi henviser til principmeddelelse 92-12.

 

Det er den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende. Selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægelig diagnosticeret lidelse, er det en konkret vurdering af funktionsnedsættelsen, der er afgørende. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til barnets eller den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold m.v. Vi henviser til principmeddelelse 43-15.

 

Ved vurderingen af, om funktionsnedsættelsen er betydelig, eller om lidelsen er indgribende, kan det i nogle tilfælde være relevant at afklare, om medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan have en betydning for følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse i barnets daglige tilværelse.

 

Hvis der er udsigt til, at medicinsk behandling og/eller støttetiltag inden for kortere tid kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse, kan det begrunde, at funktionsnedsættelsen ikke er betydelig, eller at lidelsen ikke er indgribende.

 

En lægelig eller en anden relevant fagpersons vurdering af barnets behov for medicinsk behandling og/eller støttetiltag skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende medicinske retningslinjer eller fagkyndige anbefalinger på børne- og ungeområdet.        

Kommunen har i øvrigt ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes afgørelse i sagen.