Principmeddelelsen fastslår
Retten til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er betinget af, at barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk og langvarig lidelse.
Medicinsk behandling og støttetiltag
Ved vurderingen af, om funktionsnedsættelsen er betydelig, eller om lidelsen er indgribende, kan det i nogle tilfælde være relevant at afklare, om medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan have en betydning for følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse i barnets daglige tilværelse.
Hvis der er udsigt til, at medicinsk behandling og/eller støttetiltag inden for kortere tid kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse, kan det begrunde, at funktionsnedsættelsen ikke er betydelig, eller at lidelsen ikke er indgribende.
Det er ikke muligt præcist at angive en tidsmæssig afgræsning af, hvad der forstås ved ”inden for kortere tid”. Det afhænger af de konkrete omstændigheder i sagen.
Forældre til et barn med nedsat funktionsevne eller en indgribende lidelse kan have ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selvom det endnu ikke er afprøvet, om medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse.
En konkret vurdering
Som en del af sagens oplysning, skal der foreligge en udtalelse fra en læge eller anden relevant fagperson, om og i hvilket omfang det forventes, at medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse samt tidsperspektivet herfor.
Den lægelige eller anden relevante fagpersons vurdering skal som udgangspunkt vedrøre det tidspunkt, hvor betingelsen om, at barnet har en betydelig nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse er opfyldt. Kommunen skal dog også være opmærksom på, om sagen i øvrigt indeholder oplysninger, der giver grundlag for at fravige udgangspunktet.
Kommunen skal sammenholde funktionsnedsættelsen eller lidelsens betydning for barnets daglige tilværelse med den tidsmæssige udstrækning af perioden frem til, hvor effekten af den medicinske behandling og/eller støttetiltag må forventes at indtræde.
Kommunen skal på baggrund af ovenstående foretage en konkret og individuel socialfaglig vurdering af, om medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse inden for kortere tid. ”Inden for kortere tid” kan derfor variere fra sag til sag afhængig af følgerne af det enkelte barns funktionsnedsættelse samt den forventede effekt af den medicinske behandling og/eller støttetiltag.
Hvis der er udsigt til, at medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse inden for kortere tid, vil forældrene ikke være omfattet af den personkreds, der har ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
Gældende medicinske retningslinjer eller andre fagkyndige anbefalinger på børne- og ungeområdet
En lægelig eller en anden relevant fagpersons vurdering af barnets behov for medicinsk behandling og/eller støttetiltag skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende medicinske retningslinjer eller fagkyndige anbefalinger på børne- og ungeområdet.
Er der tvivl om betydningen af en lægelig eller anden relevant fagpersons vurdering, skal kommunen afklare dette som en del af sagens oplysning.
Det kan fx være tilfælde hvor:
- En lægelig eller anden relevant fagpersons vurdering er uforenelig med andre lægelige oplysninger eller andre fagkyndige oplysninger.
- En lægelig eller anden relevant fagpersons vurdering, der ikke er i overensstemmelse med gældende medicinske retningslinjer eller fagkyndige anbefalinger på børne- og ungeområdet.
- En lægelig eller anden relevant fagpersons vurdering er af generel karakter og ikke tager udgangspunkt i de konkrete omstændigheder i sagen.
- En lægelig eller anden relevant fagpersons vurdering, der er uklar i forhold til, fx om og i hvilket omfang det forventes, at medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse samt tidsperspektivet herfor.
De konkrete sager
I sag nr. 1 hjemviste Ankestyrelsen kommunens afgørelse. Der var i sagen oplysninger, der indikerede, at følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse kunne afhjælpes. Ankestyrelsen vurderede imidlertid, at sagen ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger om og i hvilket omfang, det forventes, at medicinsk behandling og/eller støttetiltag kunne afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse samt tidsperspektivet herfor. Ankestyrelsen kunne derfor ikke tage stilling til, om barnet havde en betydelig nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse.
I sag nr. 2 (tidligere principmeddelelse 10-17) stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse om, at barnets øvrige lidelser i form af enuresis og encoprese i sig selv ikke var langvarige eller en følge af barnets ADHD. Barnets lidelser, enuresis og encoprese, skulle derfor på det foreliggende grundlag ikke indgå i vurderingen af barnets samlede funktionsnedsættelse.
I sag nr. 3 (tidligere principmeddelelse 10-17) ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse. Ankestyrelsen fandt, at barnet havde en betydelig og varig nedsat funktionsevne, som der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af. Der var ikke oplysninger i sagen, der indikerede, at følgerne af barnets funktionsnedsættelse kunne afhjælpes inden for kortere tid. Ankestyrelsen vurderede, at det ikke i sig selv kunne begrunde et afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at barnet endnu ikke var færdigudredt. Ankestyrelsen fandt derfor, at borgeren var omfattet af personkredsen for bevilling af tabt arbejdsfortjeneste.