Principmeddelelsen fastslår
Denne principmeddelelse fastslår, at det efter en samlet bevisafvejning er muligt at anerkende PTSD som en ulykke, selvom de første symptomer på PTSD ikke er dokumenteret inden for seks måneder efter hændelsen/påvirkningen og selvom diagnosen PTSD ikke er fuldt ud til stede inden for få år.
PTSD kan anerkendes som en ulykke efter arbejdsskadeloven når
- tilskadekomne har været udsat for en hændelse/påvirkning af exceptionelt truende eller katastrofeagtig karakter,
- der er årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og sygdomsdebut,
- visse specifikke symptomer er til stede efter hændelsen/påvirkningen. Symptomer kan blandt andet være flashbacks, påtrængende erindringer, mareridt eller stærkt ubehag ved påmindelser om hændelsen/påvirkningen, undvigelsesadfærd og søvn- og koncentrationsproblemer, og
- der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og sygdomsdebut.
Tilskadekomne har bevisbyrden for, at der er sket en ulykke efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at tilskadekomne skal bevise, at der er sket en relevant belastende hændelse/påvirkning på arbejdet, at der er sket en skade, og at der er årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og skaden.
Vurderingen af årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og sygdomsdebut
Når der er tidsmæssig sammenhæng mellem diagnosen PTSD og en relevant hændelse/påvirkning på arbejdet, det vil sige, at der er symptomer på PTSD indenfor 6 måneder efter hændelsen/påvirkningen, og at diagnosen kan stilles inden for få år efter hændelsen/påvirkningen, vil PTSD som udgangspunkt kunne anerkendes som en ulykke efter arbejdsskadesikringsloven.
Er der ikke er en klar lægelig dokumentation for sygdommen i nær tidsmæssig sammenhæng med hændelsen/påvirkningen, skal der foretages en konkret bevisvurdering af årsagssammenhængen.
Følgende forhold kan indgå i denne vurdering:
- Tilskadekomnes og/eller tilskadekomnes familie og omgangskreds oplysninger om tilskadekomnes adfærd og livsførelse siden hændelsen/påvirkningen.
- Arbejdsgivers oplysninger om sygemeldinger eller skånehensyn siden hændelsen/påvirkningen.
- Tilskadekomnes jobmønster efter hændelsen/påvirkningen.
- Tilskadekomnes læges beskrivelser af symptomer ved første og senere lægehenvendelser efter hændelsen/påvirkningen.
- Tilskadekomnes oplysninger om symptomer og mulige årsager ved første og senere lægebesøg efter hændelsen/påvirkningen.
- Oplysninger fra tilskadekomnes lægejournal om hyppigheden af lægebesøg før og efter hændelsen/påvirkningen.
- Oplysninger om konkurrerende årsager til sygdommen i form af forudbestående eller efterfølgende lidelser/forhold.
Ovenstående elementer er ikke udtømmende, og der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering på baggrund af sagens oplysninger.
Særligt om vurdering af den tidsmæssige sammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og sygdomsdebut
En udredningsrapport fra april 2021 har sammen med Vestre Landsrets dom af 26. juni 2020 (UfR 2020.3097V) ført til en ændret praksis for anerkendelse af PTSD som en erhvervssygdom for så vidt angår de tidsmæssige kriterier.
Denne nyeste medicinske viden på PTSD-området skal også lægges til grund for vurderingen af anerkendelse af PTSD som en ulykke efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at Arbejdsskademyndighederne ikke kan stille som betingelse, at de tidsmæssige kriterier i WHO´s sygdomsklassifikation ICD-10 om dokumentation for symptomer indenfor 6 måneder, eller at diagnosen er fuldt til stede inden for få år, skal være opfyldt.
Arbejdsskademyndighederne skal således foretage en samlet bevisafvejning af den tidsmæssige sammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og sygdomsdebut, selvom de tidsmæssige kriterier i ICD-10 ikke er opfyldt. Ved denne vurdering skal der tages udgangspunkt i de tidsmæssige kriterier, som anvendes ved forelæggelse af sager om PTSD for Erhvervssygdomsudvalget.
Den konkrete sag
Tilskadekomne, der havde et bijob som brandmand, blev den 3. februar 2016 sendt ud til en brand og deltog i en indsats, som varede i over 24 timer, uden hvile og søvn. Han oplevede blandt andet, at han var i gang med at slukke en tankfarm, da der blev beordret evakuering. En kollega faldt og skulle hjælpes ud, hvilket gjorde, at tilskadekomne selv befandt sig tæt på eksplosioner og brændende olie.
Tilskadekomne opsøgte læge 1 år og 4 måneder efter hændelsen. Lægen vurderede, at tilskadekomne havde PTSD. 1 år og 9 måneder efter hændelsen var tilskadekomne ved psykolog, hvor han oplyste, at han drømte om branden, havde dårlige tanker, og at kroppen var i konstant beredskab. Han havde 4 samtaler og tog i den forbindelse en beslutning om, at han ikke længere ville være brandmand på tilkaldevagt. Den næste lægehenvendelse var 4 år og 2 måneder efter hændelsen, hvor tilskadekomne beskrev, at symptomerne var vendt tilbage.
Tilskadekomne havde ikke været sygemeldt fra sin hovedbeskæftigelse i tidsmæssig sammenhæng med hændelsen, men blev sygemeldt herfra 4 år og 2 måneder efter og var sygemeldt i ca. 1 måned. I den forbindelse var han igen i et samtaleforløb hos en psykolog, og arbejdsskaden blev anmeldt den 19. maj 2020. Tilskadekomne fik første gang stillet diagnosen PTSD af en psykiater ved udfærdigelse af speciallægeerklæring den 5. november 2020.
Tilskadekomne har godt 4 år efter hændelsen oplyst, at han fik det dårligt efter branden, men at han ikke var i stand til at fortælle om det. Han har blandt andet oplyst, at han efter hændelsen var psykisk træt, og at hans psyke og krop i flere dage var i højt alarmberedskab. Nogle dage efter branden var han sammen med sine kollegaer samlet for at tale om forløbet, men han var ikke tryg ved at dele sine tanker i det forum. Herudover har han oplyst, at han følte det som om, at han havde adrenalin i kroppen i flere uger efter hændelsen. Efter nogle måneder begyndte han at få søvnproblemer og drømme om branden, ligesom han fik humørsvingninger og flashbacks.
Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomnes PTSD var en arbejdsskade. Vi lagde ved denne vurdering vægt på, at tilskadekomne havde været udsat for en hændelse af exceptionelt truende eller katastrofeagtig karakter og herefter fik symptomer på PTSD. For så vidt angår den tidsmæssige årsagssammenhæng lagde vi vægt på tilskadekomnes oplysninger om, at han efter hændelsen havde psykiske symptomer, og at lægen ved første lægebesøg den 8. juni 2017 vurderede, at tilskadekomne havde PTSD, og at der var symptomer, som havde stået på i en periode forud for henvendelsen til lægen. Diagnosen PTSD blev senere stillet af en psykiatrisk speciallæge. Herudover lagde vi vægt på, at der ikke var relevante konkurrerende årsager til udviklingen af sygdommen.
Ankestyrelsen stadfæstede således Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse.