Sag nr. 1, j.nr. 20-51429:
Ankestyrelsen har afgjort sag om bortadoption af barnet A uden samtykke fra B og C.
Resultatet er:
Det betyder, at vi tiltræder indstillingen fra børn og unge-udvalget.
[…]
Begrundelsen for afgørelsen om at frigive til adoption
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, herunder at det er sandsynliggjort, at B og C varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for A.
Vi vurderer, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for A taler for adoption, og at det må antages at være til gavn for A at blive bortadopteret af hensyn til stabilitet og kontinuitet i A´s opvækst.
Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, er opfyldt.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at B og C har vanskeligheder af omfattende og varig karakter.
Det er beskrevet i forældrekompetenceundersøgelsen, at B og C´s forældrekompetencer vurderes reducerede pga. kognitive vanskeligheder og tilknytningsvanskeligheder samt gennemgribende og vedvarende sociale-, følelsesmæssige-, personlige- og adfærdsmæssige vanskeligheder. Set i lyset af deres egne vanskeligheder, vil der være en markant risiko for, at de ikke vil være i stand til at sikre det kommende barns behov for omsorg, sikkerhed, trivsel og udvikling. Deres massive vanskeligheder vurderes at være gennemgribende og vedvarende og medfører at det kan sandsynliggøres, at begge kommende forældre selv med intensiv behandling fortsat vil fremstå med massive udfordringer forbundet til de essentielle aspekter af forældreskabet.
Om B lægges der vægt på, at B beskrives mentalt retarderet af lettere grad og fremstår med store vanskeligheder forbundet med sine personlighedsmæssige funktioner. Det vurderes, at B´s lave kognitive funktionsniveau samt eksekutive vanskeligheder er en markant risikofaktor i B´s forældreskab. B mangler grundlæggende viden omkring et spædbarns behov, og B vil grundet sit funktionsniveau have vanskeligheder med at tilegne sig denne viden.
Om C lægges der vægt på, at C beskrives med et kognitivt funktionsniveau, der placerer sig noget under gennemsnittet, og at C særligt fremstår med nogle betydelige kognitive
vanskeligheder med særlig hensyn til sproglig intelligens og arbejdshukommelse. Endvidere vurderes det, at C fremstår med massive eksekutive vanskeligheder. C fremstår med en lav grad af kognitiv fleksibilitet, så C vil generelt have nedsat evne til at tænke logisk og strukturere en hverdag samt få øje på sine egne svagheder. Med de kognitive kompetencer, som C fremstår med, vil C have svært ved at sætte i spil ift. et spædbarn da det vurderes, at C vil regrediere voldsomt under pres samt have svært ved at sætte sine praktiske færdigheder i spil ift. et barn.
I kraft af C´s syndrom, C´s personlighedsmæssige og kognitive vanskeligheder, C´s nedsatte evne til at mentalisere samt C´s gentagne afvisninger af at have brug for hjælp til barnet, vurderes det, at C fremstår med et begrænset udviklingspotentiale i sit forældreskab.
Det er vurderingen, at B og C selv med intensiv behandling fortsat vil fremstå med massive udfordringer forbundet med de essentielle aspekter af forældreskabet.
Det er videre beskrevet i tillægget til forældrekompetenceundersøgelsen, at både B og C begge har meget svært ved at fornemme og tilpasse sig A´s signaler og behov, og at de ses med vanskeligheder med hensyn til at spejle A i det, A udtrykker. De ses begge passive og initiativløse undervejs i samværet med A. De har endvidere svært ved at respondere på konkret vejledning, og det ses, at A hurtigt udviser ubehag.
Det er den samlede vurdering, at yderligere behandling og støtte ikke vil kunne gøre B og C i stand til inden for A´s opvækst at opnå en tilstrækkelig forældrekompetence grundet deres massive vanskeligheder.
Det vurderes sandsynliggjort, at omsorgen, trivslen, kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst ikke vil kunne sikres af forældrene sammen eller hver for sig hverken på hverken kort eller lang sigt.
Det kan således sandsynliggøres, at både C og B ej kan genvinde eller udvikle en tilstrækkelig forældreevne i deres barns barndom, og at det vurderes, at det kan sandsynliggøres, at de begge fremstår med varigt nedsatte forældrekompetencer.
Om A fremgår det, at A udvikler sig alderssvarende og udviser en tryg tilknytning til plejefamilien. A er blevet fulgt på børneambulatorie og er fundet hjerterask.
Vi henviser til, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke stadig anses for opfyldt, idet vi vurderer, at der er åbenbar risiko for, at A´s sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for A ved ophold i hjemmet. B og C kan på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke give A tilstrækkelig omsorg i dagligdagen. De vurderes ej heller at kunne tilbyde A den ro, tryghed, stimulation og støtte, som A særlig har brug for.
Vi henviser desuden til, at retten senest har tiltrådt Ankestyrelsens afgørelse om anbringelse af A uden for hjemmet uden samtykke med genbehandlingsfrist på 3 år.
Vi lægger vægt på, at der efter A´s fødsel har været iværksat støtteforanstaltninger i form af støttesamtaler før og efter det samværet til B og C. Det fremgår videre, at der er iværksat § 54-støtteperson og tilbudt psykologsamtaler.
[…]
Oplysningerne om A, B og C fremgår særligt af […]
Om reglerne
Efter adoptionsloven kan de i særlige tilfælde meddeles bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene, når hensynet til barnets tarv/bedste afgørende taler for dette.
Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption af et barn kan meddeles, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, er opfyldt, og at det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til, at varetage omsorgen for barnet, og adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være det bedste for barnet.
Ved vurderingen af om adoption er det bedste for barnet indgår også betydningen af, at barnet og eventuelle søskende stilles uens ved en adoption, samt at barnet er adopterbar.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
En børnesagkyndig konsulent har deltaget i sagens behandling med råd og vejledning.
Sag nr. 2, j.nr. 20-18718:
Ankestyrelsen har afgjort sag om bortadoption af barnet A uden samtykke fra B og C.
Resultatet er:
Det betyder, at vi tiltræder indstillingen fra børn og unge-udvalget.
[…]
Begrundelsen for afgørelsen om at frigive til adoption
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, herunder at det er sandsynliggjort, at B og C varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for A.
Vi vurderer, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for A taler for adoption, og at det må antages at være til gavn for A at blive bortadopteret af hensyn til stabilitet og kontinuitet i A´s opvækst.
Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, er opfyldt.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at B og C har vanskeligheder af omfattende og varig karakter.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at B lider af lettere mental retardering og ADHD. Som følge heraf har B en betydelig funktionsnedsættelse. Det betyder, at B har brug for støtte og vejledning, så B kan fungere bedst muligt i sin hverdag. B er bevilliget en bostøtte, som hjælper B med blandt andet at holde styr på sin økonomi og strukturere hverdagen. Vi lægger videre vægt på, at B på grund af sine udtalte vanskeligheder og svære opvækstvilkår gennem mange år har været forsøgt støttet af sine tidligere bopælskommuner gennem en årrække, uden at det har haft en mærkbar effekt på B´s liv.
Vi lægger særlig om B vægt på, at B i forældrekompetenceundersøgelsen er beskrevet med et meget lavt kognitivt funktionsniveau. Det betyder, at B har meget vanskeligt ved at forstå, omsætte og modtage støtte og guidning i hverdagen. Det er videre beskrevet, at B har en utryg-undgående tilknytningsstil og dermed en meget ringe mentaliseringsevne. Det betyder, at B har meget vanskeligt ved at forstå sine egne og andres følelser herunder vil det være vanskeligt for B at reflektere over egne forældreevner. B er desuden beskrevet med en urealistisk og idylliserende tilgang til sin forældrerolle i forhold til A. B har været udsat for omfattende omsorgssvigt i egen opvækst og er derfor naturligt præget heraf socialt, kognitivt, følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt. Det konkluderes i undersøgelsen, at B har et meget begrænset udviklingspotentiale. Sammenholdt med B´s lave kognitive niveau vurderes det sandsynliggjort, at B varigt vil have en meget nedsat forældeevne. Det vurderes på den baggrund, at B, hverken nu eller fremadrettet, vil kunne varetage omsorgen for A og sikre A´s sundhed, trivsel og udvikling.
Vi lægger om C vægt på, at C har været anbragt uden for hjemmet gennem det meste af sin barndom og i sit voksenliv boet på et bosted. Vi lægger videre vægt på, at C er beskrevet med omfattende funktionsnedsættelser, hvilket C´s hverdag bærer præg af. C er bevilliget bostøtte, så C får den fornødne hjælp i hverdagen. Vi lægger desuden vægt på, at C har været igennem flere støtteforløb gennem sin barn- og ungdom, ligesom C i sit voksenliv modtager støtte fra kommunen.
Vi lægger særligt vægt på, at det om C i forældrekompetenceundersøgelse er beskrevet, at C har store kognitive, følelsesmæssige, sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder. Som følge heraf er C´s mentaliseringsevne herunder C´s evne til at reflektere meget nedsat. Det betyder, at C har vanskeligt ved at opfatte situationer realistiske herunder vurdere, hvorvidt C´s egen formåen er tilstrækkelig i mange forskellige situationer. C har udover praktisk støtte i form af hjælp til økonomi og struktur i hverdagen, brug for pædagogisk støtte og vejledning i sin hverdag. Det konkluderes i undersøgelsen, at det er sandsynliggjort, at C på grund af sine omfattende vanskeligheder sammenholdt med sit kognitive niveau varigt vil have en nedsat forældreevne. Det vurderes videre, at C vil have et stort behov for hjælp og støtte i sin egen hverdag for at kunne fungere bedst muligt.
Vi lægger endvidere vægt på, fagpersoner omkring både B og C, har underrettet om stor bekymring for, hvorvidt de sammen og hver for sig kan varetage omsorgen og sikre A´s trivsel på grund af deres kendskab til B og C´s store vanskeligheder.
Vi lægger yderligere vægt på, at B og C efter fødslen af A blev tilbudt ophold på Familieinstitution D med A. Kort efter opholdets start underrettede D om både B og C´s store vanskeligheder ved at imødekomme selv de mest basale behov hos A, der kort efter indskrivelsen på D udviste bekymrende tegn på mistrivsel. Videre lægger vi vægt på, at D i deres observationer af både B og C bemærkede, at de – trods gode intentioner fra begge – udviste betydelige vanskeligheder ved indlevelse og tilknytning til A under deres ophold på D. Vi lægger endelig vægt på, at D også efter B og C´s fraflytning fra D, fortsat underrettede om bekymring, nu ved samvær mellem A og forældre, idet A efter samvær reagerede voldsomt. Samværet er efterfølgende sat ned, og A´s reaktioner i forbindelse med samvær er kraftigt aftaget.
Om A fremgår det, at A er født sund og rask. Efter udskrivelsen fra hospitalet har A haft ophold på Familieinstitutionen D.
Vi er opmærksomme på, at A aktuelt stadig har ophold på D. A udvikler sig alderssvarende og positivt. Det fremgår videre af den seneste status på A fra D, at A profiterer af det nedsatte samvær med B og C.
Vi henviser desuden til, at børn og unge-udvalget traf afgørelse om anbringelse af A uden for hjemmet uden samtykke med en forlænget genbehandlingsfrist på 3 år. Afgørelsen blev påklaget, men blev afvist af Ankestyrelsen, da klagen over afgørelsen overskred klagefristen på 4 uger.
Vi henviser endvidere til, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke stadig anses for opfyldt, idet vi vurderer, at der er åbenbar risiko for, at A´s sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for A ved ophold i hjemmet. B og C kan på grund af stærkt begrænsede personlige ressourcer ikke give A tilstrækkelig omsorg i dagligdagen. De vurderes ej heller at kunne tilbyde A den ro, tryghed, stimulation og støtte, som A særlig har brug for.
Vi er opmærksomme på, at B og C har de bedste intentioner for A og ønsker at følge A i A´s opvækst. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi vi vurderer, at hverken B eller C indenfor for en, for A, relevant tidshorisont vil kunne udvikle de fornødne forældrekompetencer, som kan sikre A´s fremadrettede trivsel og udvikling.
Vi lægger vægt på, at Kommune E efter fødslen af A har iværksat støtteforanstaltninger i form af ophold på D.
[…]
Oplysningerne om A, B og C fremgår særligt af […]
Om reglerne
Efter adoptionsloven kan de i særlige tilfælde meddeles bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene, når hensynet til barnets tarv/bedste afgørende taler for dette.
Vi har brug adoptionslovens regel om, at Ankestyrelsen skal træffe afgørelse, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet.
Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption af et barn kan meddeles, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, er opfyldt, og at det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til, at varetage omsorgen for barnet, og adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være det bedste for barnet.
Ved vurderingen af om adoption er det bedste for barnet indgår også betydningen af, at barnet og eventuelle søskende stilles uens ved en adoption, samt at barnet er adopterbar.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
En børnesagkyndig konsulent og adoptionskyndig konsulent har deltaget i sagens behandling med råd og vejledning.
Sag nr. 3, 20-40954:
Ankestyrelsen har afgjort sag om bortadoption af A uden samtykke fra B og C.
Resultatet er:
-
A frigives ikke til adoption
Det betyder, at vi ikke tiltræder indstillingen fra børn og unge-udvalget.
[…]
Begrundelsen for afgørelsen om ikke at frigive A til adoption
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke ikke er opfyldt, herunder at det ikke er sandsynliggjort, at B og C varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for A.
Vi vurderer derfor, at der ikke er sådanne væsentlige hensyn til A, der giver grund til at bortadoptere A uden B og C´s samtykke.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at forældrekompetenceundersøgelsen er valid og viser visse grundlæggende vanskeligheder hos B og C. Samtidig mener vi dog også, at undersøgelsens prognosevurdering er for vidtrækkende i forhold til vurderingen af, hvor varige og omfattende B og C´s vanskeligheder er, dette både i forhold til selve undersøgelsens resultater, men også i forhold til den samlede sag og forældrenes historik.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at B og C er unge, at A er deres første barn, og de ikke tidligere har modtaget støtte fra kommunen.
Videre lægger vi vægt på, at der i forældrekompetenceundersøgelsen, i de psykiatriske erklæringer og i den supplerende prognosevurdering bliver opstillet forslag til behandling og støttetiltag i forhold til B og C´s vanskeligheder og udvikling af deres forældrekompetencer. De opstillede forslag til behandling ses ikke at være blevet iværksat. B og C har således ikke, på baggrund af de stillede diagnoser, fået yderligere hjælp til at forstå og arbejde med deres vanskeligheder, hvilket B og C også bekræfter under mødet i Ankestyrelsen.
Vi lægger også vægt på, at B og C har været stabile i deres fremmøde i samvær med A. Det er beskrevet, at de begge er modtagelige i forhold til guidning og vejledning, og at samværene går godt. Under mødet i Ankestyrelsen giver både B og C udtryk for, at de gerne vil samarbejde og modtage behandling og støtte.
Ved vurderingen af sagen lægger vi også vægt på de perspektiver, som A´s advokat har gjort rede for.
På baggrund af sagens samlede oplysninger mener vi derfor, at der ikke er en tilstrækkelig høj grad af sandsynlighed for, at B og C uanset støtteforanstaltninger ikke vil blive i stand til at varetage omsorgen for A.
[…]
Om reglerne
Efter adoptionsloven kan der i særlige tilfælde meddeles bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene, når hensynet til barnets tarv/bedste afgørende taler for dette.
Vi har brugt adoptionslovens regel om, at Ankestyrelsen skal træffe afgørelse, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet.
Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption af et barn kan meddeles, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, er opfyldt, og at det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til, at varetage omsorgen for barnet, og adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være det bedste for barnet.
Ved vurderingen af om adoption er det bedste for barnet indgår også betydningen af, at barnet og eventuelle søskende stilles uens ved en adoption, samt at barnet er adopterbart.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
En børnesagkyndig konsulent har deltaget i sagens behandling med råd og vejledning.
Sag nr. 4, 21-36078:
Ankestyrelsen har afgjort sag om bortadoption af A uden samtykke fra B og C.
-
A frigives ikke til adoption
Det betyder, at vi ikke tiltræder indstillingen fra børn og unge-udvalget.
[…]
Begrundelsen for afgørelsen om ikke at frigive A til adoption
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke ikke er opfyldt, herunder at det ikke er sandsynliggjort, at C varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for A.
Vi vurderer derfor, at der ikke er sådanne væsentlige hensyn til A, der giver grund til at bortadoptere A uden samtykke fra B og C.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger særlig vægt på, at sagens samlede oplysninger om C ikke med en høj grad af sandsynlighed opfylder lovgivers krav om, at det skal være sandsynliggjort, at C´s forældreevner varigt vil være nedsat. Vi lægger videre vægt på, at det ikke er sandsynliggjort, at C ikke på sigt vil kunne udvikle sig og sine forældreevner i et vist omfang.
Vi lægger videre vægt på, at sagens samlede samværsbeskrivelser beskriver et forløb, hvor B og især C forsøger at imødekomme A´s grundlæggende behov, samt at de tager imod råd og vejledning i forbindelse med samvær.
Vi bemærker, at sagens samlede oplysninger om B med en høj grad af sandsynlighed opfylder lovgivers krav om, at det skal være sandsynliggjort, at B´s forældreevner varigt vil være nedsat, herunder, at B ikke på sigt vil kunne udvikle sig og sine forældreevner tilstrækkeligt i forhold til A´s behov.
Vi kan derfor ikke tilslutte os en prognose om, at C i A´s barndom med overvejende stor sandsynlighed ikke vil kunne udvikle sine forældreevner og i et vist omfang – med hjælp og støtte – vil kunne udvikle sine forældreevner.
Vi henviser dog til, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke stadig anses for opfyldt. […]
Om A er det beskrevet, at A er født sund og rask, og at A siden anbringelsen har udviklet sig alderssvarende.
[…]
Om reglerne
Efter adoptionsloven kan de i særlige tilfælde meddeles bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene, når hensynet til barnets tarv/bedste afgørende taler for dette.
Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption af et barn kan meddeles, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, er opfyldt, og at det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til, at varetage omsorgen for barnet, og adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være det bedste for barnet.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
En børnesagkyndig konsulent har deltaget i sagens behandling med råd og vejledning.
