Principmeddelelsen fastslår
Efter arbejdsskadesikringsloven er der tre situationer, hvor tilskadekomne kan blive pålagt at tilbagebetale en ydelse, som han/hun har modtaget uberettiget og mod bedre vidende. I de to første situationer har tilskadekomne mod bedre vidende enten undladt at give oplysninger eller afgivet urigtige oplysninger, og undladelsen/de forkerte oplysninger har ført til en forkert afgørelse. Den tredje situation er, når tilskadekomne i øvrigt uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ydelser.
Denne principmeddelelse handler om spørgsmålet om tilbagebetaling som følge af, at tilskadekomne har undladt at give oplysninger om ændringer i de erhvervsmæssige forhold, og denne undladelse har ført til, at arbejdsskademyndigheden har truffet en forkert afgørelse.
Er oplysningen tilbageholdt mod bedre vidende
Det er en konkret vurdering, om tilskadekomne mod bedre vidende har undladt at give oplysninger til arbejdsskademyndigheden.
Følgende kan tale for, at tilskadekomne mod bedre vidende har undladt at give oplysninger:
- Der er tale om en betydelig ændring i de erhvervsmæssige forhold, fx overgang fra ledighed/sygemelding til arbejde
- Tilskadekomne er vejledt om sin oplysningspligt
- Det fremgår tydeligt af en eventuel tidligere afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, på hvilket grundlag tilskadekomne har ret til erstatning for tab af erhvervsevne, og hvornår en ændring i den erhvervsmæssige situation derfor kan have betydning for retten til erstatning
- Der er sket væsentlige forbedringer i tilskadekomnes helbredsmæssige situation, som gør, at tilskadekomne ikke længere har væsentlige gener efter arbejdsskaden
Følgende kan tale imod, at tilskadekomne mod bedre vidende har undladt at give oplysninger:
- Tilskadekomne er ikke vejledt om sin oplysningspligt
- Oplysningerne kan betragtes som præciserende i forhold til de oprindelige oplysninger
- Der er tale om mindre ændringer i den erhvervsmæssige situation, fx overgang fra én offentlig ydelse til en anden
Opregningen er ikke udtømmende.
Har den manglende oplysning ført til en uberettiget ydelse
Det er også en betingelse for tilbagebetaling, at undladelsen af at afgive oplysningen har ført til en forkert afgørelse, og at tilskadekomne på den baggrund har modtaget ydelser, som han/hun ikke har været berettiget til. Det vil sige, at den manglende oplysning har medført, at tilskadekomne har modtaget en afgørelse om højere erstatning for tab af erhvervsevne, end tilskadekomne ville have fået, hvis oplysningen havde foreligget, da arbejdsskademyndigheden traf afgørelse.
Den konkrete sag
Ankestyrelsen har behandlet spørgsmålet om tilbagebetaling i den situation, hvor tilskadekomne afventer en afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og i den forbindelse ikke oplyser om overgang til fuldtidsarbejde.
Tilskadekomne påbegyndte et seniorjob på fuld tid, hvilket hun ikke oplyste Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf herefter afgørelse om tilkendelse af midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne ud fra den forudsætning, at tilskadekomne var arbejdsløs.
Tilskadekomne skulle tilbagebetale modtaget erstatning for tab af erhvervsevne fra det tidspunkt, hvor hun havde påbegyndt et seniorjob på fuld tid. Ankestyrelsen lagde vægt på, at tilskadekomne måtte indse, at ansættelse på fuld tid ville kunne have afgørende betydning for spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne, og at hun derfor skulle have oplyst Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om det. Det var i sagen uden betydning, at tilskadekomne tidligere havde fået afslag på erstatning for tab af erhvervsevne og derfor ikke var blevet vejledt om oplysningspligten. Hun havde selv anmodet om genoptagelse af spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne, fordi hun havde måtte opgive sit tidligere job. Hun havde også tre gange forud for afgørelsen besvaret spørgeskemaer om sine erhvervsforhold, herunder om hun var i arbejde.