Principmeddelelsen fastslår
Kommunen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udbetaling af
merudgiftsgodtgørelse efter beskæftigelsesindsatsloven. Retningslinjerne skal være lovlige og saglige.
Retningslinjerne skal indeholde kriterierne for tildeling og må ikke udelukke nogen, der er omfattet af loven, fra på forhånd at kunne opnå merudgiftsgodtgørelse.
Formålet med offentliggørelsen er at skabe gennemsigtighed for borgerne i kommunen, så de har mulighed for at orientere sig om, hvad kommunen lægger vægt på i behandlingen af ansøgninger om merudgiftsgodtgørelse.
Hvis kommunen i sin afgørelse om merudgiftsgodtgørelse henviser til usaglige eller ulovlige retningslinjer, vil kommunens afgørelse lide af en hjemmelsmangel, som kan føre til, at afgørelsen er ugyldig. Hvis retningslinjerne er mangelfulde, kan det også få betydning for, om kommunens afgørelse er gyldig.
Ankestyrelsen kan efterprøve kommunens afgørelse om merudgiftsgodtgørelse, herunder om afgørelsen er i overensstemmelse med kommunens retningslinjer, og om kriterierne for tildeling er lovlige og saglige.
Merudgiftsgodtgørelse
En borger, der deltager i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, kan få udbetalt
merudgiftsgodtgørelse til at dække udgifter ved deltagelsen.
Det er en betingelse for at få bevilget merudgiftsgodtgørelse, at borgeren deltager i et af følgende tre tilbud: virksomhedspraktik, nytteindsats, eller vejledning og opkvalificering.
Målgrupperne for merudgiftsgodtgørelse er kontanthjælpsmodtagere, personer der modtager overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, uddannelseshjælpsmodtagere, personer i jobafklarings- og ressourceforløb, ledige selvforsørgende samt personer under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.
Det følger af beskæftigelsesindsatsloven, at kommunen skal fastsætte retningslinjer for udbetaling af merudgiftsgodtgørelse til ovennævnte målgrupper. Kommunen kan ikke i retningslinjerne udelukke en eller flere målgrupper fra godtgørelse.
Kommunen giver information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne, så de ved, hvilke forhold, der bliver lagt vægt på ved vurderingen af merudgiftsgodtgørelse.
Ankestyrelsens prøvelse
Ankestyrelsen kan ved klagebehandlingen over en afgørelse om merudgiftsgodtgørelse tage stilling til, om kommunen har foretaget en konkret og individuel vurdering ud fra de retningslinjer, som kommunen har fastsat, herunder om alle de relevante kriterier, som kommunen har fastsat i sine retningslinjer, er blevet inddraget under vurderingen.
Ankestyrelsen kan også tage stilling til, om de kriterier, der danner grundlag for kommunens fastsatte retningslinjer, er lovlige og saglige, herunder om kriterierne lever op til almindelige forvaltningsretlige principper.
Ankestyrelsen kan som tilsynsmyndighed følge op på, om kommunen har offentliggjort retningslinjer om udbetaling af merudgiftsgodtgørelse.
De konkrete sager
I sag nr. 1 (j.nr. 20-32450) deltog borgeren i forbindelse med sit ressourceforløb i et vejledning- og opkvalificeringsforløb efter beskæftigelsesindsatsloven. Kommunen havde givet afslag på merudgiftsgodtgørelse under henvisning til kommunens retningslinjer for udbetaling af godtgørelse. Ifølge kommunens retningslinjer var det op til den enkelte sagsbehandler at foretage en individuel og konkret vurdering af, om der skulle bevilges godtgørelse.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at kommunens afgørelse var mangelfuldt begrundet. Udvalget vurderede, at den mangelfulde begrundelse kunne have haft indflydelse på sagens udfald. Udvalget hjemviste sagen til kommunen.
Udvalget lagde vægt på, at det ikke fremgik af kommunens begrundelse, hvilke hovedhensyn, der havde været bestemmende for kommunens skønsudøvelse, ligesom der ikke var henvist til, hvilke faktiske oplysninger, der var tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Udvalget bemærkede, at kommunens retningslinjer ikke var tilstrækkelig præcise, og at der skulle fastsættes nye retningslinjer for udbetaling af merudgiftsgodtgørelse, som gør det muligt for kommunens borgere at orientere sig om, hvad der ville blive lagt vægt på i forhold til at få godtgørelsen. Retningslinjerne skulle derfor også offentliggøres.
I sag nr. 2 (j.nr. 20-17375) deltog borgeren i forbindelse med sit ressourceforløb i et vejledning- og opkvalificeringsforløb efter beskæftigelsesindsatsloven. Kommunen havde givet afslag på merudgiftsgodtgørelse under henvisning til, at det ifølge kommunens retningslinjer for udbetaling af merudgiftsgodtgørelse alene var kontanthjælpsmodtagere, som deltog i et virksomhedspraktikforløb, som kunne få udbetalt merudgiftsgodtgørelse.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at kommunens afgørelse var ugyldig, da kommunens fastsatte retningslinjer for udbetaling af merudgiftsgodtgørelsen var ulovlige, og der ikke var grunde til at opretholde afgørelsen som gyldig. Udvalget hjemviste sagen til ny vurdering og afgørelse.
Udvalget lagde vægt på, at det ikke var i overensstemmelse med bestemmelsen om merudgiftsgodtgørelse, at kommunen på forhånd udelukkede en eller flere af de målgrupper, der var omtalt i bestemmelsen.
Udvalget bemærkede, at kommunen skulle fastsætte nærmere retningslinjer for udbetaling af merudgiftsgodtgørelse for alle de målgrupper, der var omfattet af bestemmelsen om merudgiftsgodtgørelse. Retningslinjerne skulle offentliggøres.