Principmeddelelsen fastslår
Alle borgere bliver visiteret til en målgruppe som enten jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.
Når en kommune skal vurdere, om en borger skal sanktioneres efter reglerne i aktivloven, er det en forudsætning, at borger ikke har en rimelig grund til at tilsidesætte sin rådighedsforpligtelse ved eksempelvis at udeblive fra en jobsamtale.
Uanset hvilken målgruppe en borger er visiteret til, kan borger have en rimelig grund til ikke at opfylde rådighedsforpligtelsen, fx sygdom eller barsel.
Før en aktivitetsparat borger kan sanktioneres, skal kommunen foretage en udvidet vurdering. Kommunen skal også vurdere, om der er andre forhold ved den aktivitetsparate borger end de rimelige grunde, der gælder for jobparate og uddannelsesparate borgere, der kan føre til, at den aktivitetsparate borger alligevel ikke skal have en sanktion.
Kommunen skal ved vurderingen af, om der er andre forhold, også inddrage de oplysninger, der er indgået i vurderingen af, at borger er visiteret som aktivitetsparat.
Kommunen skal, forud for afgørelsen om sanktion til en aktivitetsparat borger, konkret have vurderet, at der heller ikke foreligger andre forhold end de rimelige grunde, der kan begrunde, at den aktivitetsparate borger ikke skal sanktioneres. Kommunen skal herunder have vurderet, at sanktionen vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed. Kommunens vurdering skal klart fremgå af begrundelsen i afgørelsen.
Andre forhold hos aktivitetsparate
Reglerne om sanktioner i lov om aktiv socialpolitik blev ændret med virkning fra den 1. januar 2020. Forud for 1. januar 2020 var der i aktivlovens § 13, stk. 7, en udtømmende liste over de rimelige grunde, som en job- eller uddannelsesparat borger kunne have til ikke at stå til rådighed. Efter lovændringen kan også andre grunde end de, der var nævnt i den tidligere lov, udgøre en rimelig grund. Det kan eksempelvis være dødsfald hos nærtstående, hospitalsundersøgelser eller jobsamtale.
Kommunen skal fortsat efter lovændringen også undersøge, om der er andre forhold ved en aktivitetsparat borger, der kan begrunde, at borgeren ikke skal have en sanktion. Ved lovændringen pr. 1. januar 2020 blev aktivlovens § 13, stk. 8, ændret, så det nu fremgår direkte af lovteksten, at kommunen også skal vurdere, om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed, inden kommunen pålægger borgeren en sanktion. Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.
Kommunen skal inddrage de oplysninger, kommunen har om borgerens konkrete grund til at udeblive. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at kommunen alene forholder sig til de oplysninger i sagen, som den aktivitetsparate borger angiver som årsag til udeblivelsen. Kommunen skal inddrage de oplysninger, som kommunen allerede har om borgers forhold, herunder om de forhold som borgeren er visiteret aktivitetsparat på baggrund af, og af sig selv vurdere, om der på den baggrund er andre forhold, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal stå til rådighed.
De konkrete sager
I sag nr. 1 traf kommunen afgørelse om, at borger skulle sanktioneres med et fradrag på to dage for udeblivelse fra en jobsamtale. Borger var visiteret aktivitetsparat. Kommunen havde, inden den traf afgørelse, talt med borger om årsagen til udeblivelsen. Borger oplyste, at borger ikke var bekendt med indkaldelsen til samtalen, fordi borgers telefon havde været til reparation. Kommunen vurderede, at det ikke var en rimelig grund, at borger ikke havde holdt sig orienteret om digital post. Kommunen vurderede også, at der ikke var andre forhold, der havde indflydelse på hans udeblivelse, herunder de forhold der var årsagen til, at han var visiteret aktivitetsparat. Kommunen vurderede også, at det ville fremme borgers rådighed at blive sanktioneret, da det var vigtigt, at borger møder op til de lovpligtige samtaler, som jobcenteret indkalder borger til, for at der kan blive fulgt op på borgers situation og justeret på borgers indsatser, således at borger kommer tættere på en afklaring omkring sine beskæftigelsesmuligheder.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at borger uden rimelig grund var udeblevet fra en jobsamtale.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede også, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at der ikke var andre forhold, der kunne begrunde, at borger ikke skulle have en sanktion, og at sanktionen konkret ville fremme borgers rådighed.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at borger var udeblevet fra en jobsamtale, og at borger forud for indkaldelsen var blevet korrekt vejledt. Kommunen havde forud for sanktioneringen opnået kontakt med borger og inddraget borgers forklaring om årsagen til udeblivelsen samt forholdt sig til, om der var andre forhold, der gjorde, at borger ikke skulle sanktioneres. Kommunen havde konkret vurderet, at sanktionen ville fremme borgers rådighed.
I sag nr. 2 traf kommunen afgørelse om, at borger skulle sanktioneres med et fradrag på 1 dag for udeblivelse fra en jobsamtale. Borger var vurderet aktivitetsparat. Kommunen havde, inden den traf afgørelse, ikke opnået kontakt med borger om årsagen til udeblivelsen, hvorfor kommunen i genvurderingen valgte at nedsætte sanktionen til 1 dag. Borger oplyste i klagen, at årsagen til udeblivelse skyldtes, at borgers barn havde en akut tandlægetid, og at borger i den situation ikke havde overskud til at huske at give jobcenteret besked om afbud. Borger oplyste også, at pågældende som følge af en ulykke havde angst og svært ved at huske og overskue flere ting samtidig. Kommunen vurderede, at det ikke var en rimelig grund, at borgers barn havde en tandlægetid.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen ikke kunne sanktionere borger.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen ikke havde vurderet, om der er andre forhold, der kan begrunde, at borger ikke skulle pålægges en sanktion, herunder om sanktionen vil fremme borgers rådighed.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at borger var vurderet aktivitetsparat.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde også vægt på, at kommunen ikke havde foretaget en vurdering af, hvorvidt der var andre forhold, der kunne begrunde, at borgeren ikke skulle have en sanktion. Kommunen havde ikke forholdt sig til, om sanktionen vil fremme borgers rådighed.