Forsikringsselskab A har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om, hvem der er sikringspligtig arbejdsgiver. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 15. april 2021.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
-
Virksomhed B er sikringspligtig arbejdsgiver.
Det betyder, at vi ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kommet til et andet resultat.
Begrundelse for afgørelsen om sikringspligtig arbejdsgiver
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at virksomhed B er rette sikringspligtig arbejdsgiver.
Hvad er afgørende for resultatet
Du kommer til skade den 6. maj 2019, hvor du vipper en borger med funktionsnedsættelse på en drejeskive, og i den forbindelse mærker et smæld i ryggen. Du er på tidspunktet for hændelsen ansat som social- og sundhedsarbejder hos virksomhed B.
Det fremgår af sagen, at borgeren er bevilget borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96 (BPA-ordning). Det fremgår også, at borgeren ved aftalen af den 9. juni 2014 vælger at overføre tilskuddet fra sin BPA-ordning til en privat virksomhed, virksomhed B.
Af aftalen fremgår, at borgeren har ansvar for at varetage rollen som arbejdsleder, hvor den pågældende skal tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne, mens den eksterne part, virksomhed B, påtager sig ansvar for varetagelse af arbejdsgiverrollen. Arbejdsgiverrollen indebærer bl.a. administration af ydelsen samt de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage et kontant tilskud til BPA-ordning.
Vi lægger vægt på dine og din arbejdsgivers oplysninger om dit ansættelsesforhold:
-
I spørgeskemabesvarelsen af 14. maj 2020 oplyser du, at du på skadestidspunkt er ansat som handicaphjælper af virksomhed B, samt at din arbejdsgiver er virksomhed B.
-
Virksomhed B har i spørgeskemabesvarelsen den 1. juli 2020 oplyst, at borgeren med funktionsnedsættelse er din arbejdsleder, mens virksomhed B er din arbejdsgiver.
-
Det fremgår af ansættelseskontrakten af 30. januar 2018, at din løn og feriepenge udbetales af virksomhed B, og at du er omfattet af arbejdsskadeforsikring gældende for arbejdsstedet.
Endelig lægger vi vægt på, at du kommer til skade ved udførelse af arbejde hos den pågældende borger med funktionsnedsættelse.
I din sag har det afgørende betydning, at virksomhed B ifølge ovennævnte aftale om BPA-ordning overtager ansvar i forbindelse med bl.a. tegning af lovpligtige forsikringer.
Ifølge servicelovens § 96 kan en kommune tilbyde borgerstyret personlig assistance til personer med varig funktionsnedsættelse. Det er ifølge samme lov en betingelse, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder og arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, forening eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.
Vi henviser til U.2013.1282 V, hvor landsretten fastslår, at en borger, der har indgået en aftale efter servicelovens § 96, stk. 2, herved har etableret en ordning som indebærer, at arbejdsgiverbeføjelser og arbejdsgiverpligter i ansættelsesretlig henseende nu er hos den private virksomhed og ikke længere hos borgeren.
Vi henviser også til FED.2021.59, hvor både byretten og landsretten lægger til grund, at en privat virksomhed har overtaget arbejdsgiverrollen for en borger, som modtager tilskud i henhold til reglerne om borgerstyret personlig assistance. Borgeren havde valgt alene at fungere som arbejdsleder for den tilskadekomne, således at hans opgaver alene bestod i at tilrettelægge arbejdet og fungere som daglig leder af arbejdet, mens arbejdsgiveropgaven med at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver var overladt til en privat virksomhed.
I principmeddelelse 18-18 beskriver vi nærmere, hvilke opgaver, der er forbundet med rolle som henholdsvis arbejdsleder og arbejdsgiver i en BPA-ordning.
Vi lægger herefter til grund, at virksomhed B og borgeren med funktionsnedsættelse har indgået en aftale om, at tilskuddet til BPA-ordning overføres til virksomhed B. Vi vurderer, at virksomhed B herved overtager arbejdsgiverrollen fra borgeren. Der er således tale om en lovmæssig ordning mellem borgeren med funktionsnedsættelse og en privat virksomhed efter servicelovens § 96, stk. 2, hvilket fører til, at den private virksomhed har overtaget arbejdsgiverrollen fra pågældende borger.
Vi vurderer som følge af ovenstående, at du på skadestidspunktet er ansat af virksomhed B til at udføre arbejde for borgeren med funktionsnedsættelse, hvorfor vi anser virksomhed B til at være den rette sikringspligtige arbejdsgiver.
Vi er opmærksomme på forsikringsselskabets oplysninger om, at de ikke har tegnet en arbejdsskadeforsikring for den pågældende borger. Disse oplysninger kan ikke føre til en ændret vurdering, da det ikke er borgeren, der er den rette sikringspligtige arbejdsgiver, men derimod virksomhed B.
Vi er også opmærksomme på forsikringsselskabets oplysninger af den 7. juli 2022 om, at ansvaret for tegning af lovpligtige forsikringer ikke er det samme som at være forsikringspligtig arbejdsgiver. Forsikringsselskabet oplyser i den forbindelse, at virksomhed B med indgåelse af aftalen med en borger stiller en service til rådighed, men at de dermed ikke har påtaget sig det ansættelsesretlige ansvar.
Vi bemærker hertil, at hvis en borger med varig funktionsnedsættelse, der er tilkendt BPA-ordning, indgår aftale om at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, bliver den, som tilskuddet overføres til, sikringspligtig arbejdsgiver efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven.
Vi er opmærksomme på punkt 44 og 45 i vejledning nr. 10325 af 12. december 2017 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, hvoraf det fremgår, at ansvaret for forpligtelsen til at tegne den lovpligtige forsikring ligger hos borger, uanset at tilskuddet er overført til en nærtstående, en forening eller en virksomhed. Det kan ikke føre til et andet resultat, da vi vurderer, at den ovennævnte formulering i vejledningen ikke kan anses som udtryk for gældende ret.
Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, spørgeskemabesvarelsen fra dig og virksomhed B, aftalen af den 9. juni 2014 indgået mellem borgeren med funktionsnedsættelse og virksomhed B, ansættelseskontrakt mellem dig og virksomhed B, klage samt bemærkninger til klagen af den 7. juli 2022.
Om reglerne
Personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettigede til erstatning og godtgørelse ved en arbejdsskade.
Det er arbejdsgiver, der har sikringspligt efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsgiver opfylder sin pligt ved at tegne arbejdsskadeforsikring i et forsikringsselskab, og dermed overfører risikoen for ulykker til det pågældende forsikringsselskab.
