Ankestyrelsens principmeddelelse 27-24 om kompetence - afbrudt samvær - samvær mindre end en gang hver fjerde uge - periode, hyppighed og interval

16-12-2024
Barnets Lov Afbrudt samvær Børne- og ungeudvalget Hyppighed Interval Periode Gældende Kommunal

Principmeddelelsen fastslår

Principmeddelelsen fastslår, hvad der er børne- og ungeudvalgets kompetence, når der træffes afgørelse om samvær mindre end én gang hver fjerde uge.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om samvær og kontakt mellem et anbragt barn eller ung og dets familie og netværk. Det gælder dog ikke, hvis der træffes afgørelse om samvær og kontakt mindre end én gang hver fjerde uge. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børne- og ungeudvalget. Denne principmeddelelse omtaler primært samvær, men det samme gør sig gældende ved afgørelser om afbrydelse af kontakt.

Når børne- og ungeudvalget træffer afgørelse om, at der skal være samvær mindre end én gang hver fjerde uge, skal børne- og ungeudvalget også forholde sig til og træffe afgørelse om periode, hyppighed og interval mellem samvær.

Begrebsdefinition

Ankestyrelsen definerer ”periode” som tidsrummet, afgørelsen skal være gældende for, fx ét år. Ved ”hyppighed” forstås antallet af samvær, der skal være i perioden, fx fire samvær. ”Interval” defineres som perioden, der forløber mellem samværene, fx tre måneder.

Det skal altså fremgå tydeligt af børne- og ungeudvalgets afgørelse, hvor mange samvær der skal være, hvor længe der skal være mellem samværene, og hvor længe afgørelsen om samvær skal gælde.

Det væsentligste er dermed, at det fremgår utvetydigt af børne- og ungeudvalgets afgørelse, hvornår der skal være samvær.

Det er også muligt at fastsætte samvær, der er begivenhedsbestemt, hvor der ikke nødvendigvis er et fast interval mellem samvær, men hvor samvær alene skal finde sted på særlige begivenheder. I situationer som disse gør det sig tilsvarende gældende, at det blot skal fremgå utvetydigt, hvornår der er samvær.

Eksempler på anvendelige formuleringer, når børne- og ungeudvalget træffer afgørelse om delvist afbrudt samvær (samvær mindre end én gang hver fjerde uge):

  • ”Samvær skal alene finde sted fire gange om året med tre måneders interval, hvilket skal gælde for en periode på et år.”
  • ”Samvær skal alene finde sted hver tredje måned i en periode på et år.”
  • Begivenhedssamvær: ”Samvær skal alene finde sted i forbindelse med særlige begivenheder to gange om året i form af [barnets navn] fødselsdag og til jul, hvilket skal gælde for en periode på et år”.

Andre eksempler på begivenhedssamvær kan være: Konfirmation, bryllup, barnedåb og skolestart. Listen er ikke udtømmende. 

Det vil derimod ikke være tilstrækkeligt, hvis det af børne- og ungeudvalgets afgørelse om samvær mindre end én gang hver fjerde uge fx fremgår, at ”samvær skal alene finde sted fire gange om året i en periode på et år”.

Sag nr. 1

Børne- og ungeudvalget havde i sagen truffet afgørelse om, at der for en periode på to år skulle være samvær mindre end én gang hver fjerde uge. Børne- og ungeudvalget havde imidlertid ikke taget stilling til, hvor ofte der skulle være samvær, men havde overladt det til kommunen at træffe afgørelse herom.

Ankestyrelsen fastslog, at en afgørelse om samvær mindre end én gang hver fjerde uge er en så indgribende afgørelse, at kompetencen til at træffe afgørelse herom ligger hos børne- og ungeudvalget, herunder også afgørelsen om, hvor ofte der skal være samvær. Ankestyrelsen ophævede derfor børne- og ungeudvalgets afgørelse og traf en ny afgørelse om samvær, hvorefter samværet skulle finde sted hver sjette måned i en periode på to år.

Sag nr. 2

Børne- og ungeudvalget havde i sagen truffet afgørelse om, at der skulle afholdes fire samvær inden for en periode på 12 måneder, hvilket skulle gælde i to år. I den konkrete sag havde børne- og ungeudvalget ikke forholdt sig til intervallet mellem samværene.

Ankestyrelsen fastslog, at en afgørelse om samvær mindre end én gang hver fjerde uge er en så indgribende afgørelse, at afgørelsen om samvær i sin helhed skal træffes af børne- og ungeudvalget, således at børne- og ungeudvalget også skal træffe afgørelse om interval mellem samvær. Ankestyrelsen stadfæstede børne- og ungeudvalgets afgørelse om, at der skulle afholdes fire samvær inden for en periode på 12 måneder. Ankestyrelsen fastsatte samtidig, at samvær skulle finde sted hver tredje måned, og ændrede perioden fra to til et år. 

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at præcisere, at børne- og ungeudvalget ved afgørelser om samvær mindre end én gang hver fjerde uge også skal træffe afgørelse om interval mellem samværene (sag nr. 2).

Derudover indeholder principmeddelelsen den hidtidige principmeddelelse nr. 37-22, hvor Ankestyrelsen fastslog, at børne- og ungeudvalgets kompetence til at træffe afgørelse om samvær mindre end én gang hver fjerde uge også omfatter, at der skal træffes afgørelse om, hvor ofte der skal være samvær, dvs. hyppigheden af samværene (sag nr. 1).

Den praksis, som Ankestyrelsen fastslog ved principmeddelelse nr. 37-22 er indarbejdet i nærværende principmeddelelse og gælder således fortsat på tidspunktet for offentliggørelsen af nærværende principmeddelelse.

Principmeddelelsen indeholder således Ankestyrelsens samlede offentliggjorte praksis om børne- og ungeudvalgets kompetence til at fastsætte samvær mindre end én gang hver fjerde uge.

Love og bekendtgørelser

Sag nr. 1

Lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service (serviceloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022.

  • § 71, stk. 3, jf. stk. 2, 3. og 4. pkt., om samvær og kontakt mindre end én gang om måneden. (nu ophævet).

Sag nr. 2

Barnets lov, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024

  • § 104, stk. 5, om samvær og kontakt mindre end én gang hver fjerde uge.
  • § 105, stk. 1, nr. 2, om afbrydelse af forbindelsen i form af samvær eller brev-, e-mail- eller telefonforbindelse eller anden kommunikation, når det er nødvendigt at hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling.
  • § 105, stk. 2, om afbrydelse af forbindelsen i form af samvær eller brev-, e-mail- eller telefonforbindelse eller anden kommunikation ved viden eller formodning om overgreb.

Praksis

Følgende principmeddelelse er brugt ved afgørelsen og er indarbejdet i nærværende principmeddelelse: 37-22

37-22 fastslår, at det også er børne- og ungeudvalget der skal træffe afgørelse om, hvor ofte der skal være samvær, dvs. hyppigheden af samvær, ved afgørelser om samvær mindre end én gang hver fjerde uge.

Ankestyrelsen har ikke andre principmeddelelser på området.

Sag nr. 1 med journalnummer 22-19416 (videreført fra 37-22)

Det bemærkes, at sag nr. 2 er truffet efter dagældende servicelovs § 71, stk. 3 jf. stk. 2, 3. og 4. pkt., som svarer til barnets lov § 105, stk. 1, nr. 2.

Den konkrete afgørelse

Resultatet er:

  • Samværet mellem AA (barnet) og BB skal alene finde sted hver sjette måned i en periode på to år.

Børn og unge-udvalget har lavet en fejl ved behandlingen af sagen. Vi har derfor … truffet en ny afgørelse om samvær.

Begrundelsen for afgørelsen om … børn og unge-udvalgets afgørelse

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at der er sket en væsentlig fejl ved sagens behandling i børn og unge-udvalget.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at børn og unge-udvalget i forbindelse med deres afgørelse den 20. april 2022 om fastsættelse af samvær mindre en én gang om måneden, ikke har taget stilling til hyppigheden af samværet, men overladt dette til kommunen.

Kommunen har den 25. april 2022 i overensstemmelse med deres indstilling til børn og unge-udvalget, truffet afgørelse om, at samværet skal fastsættes til én gang hver sjette måned for en periode på to år.

Om reglerne

Vi har brugt servicelovens regel om, at børn og unge-udvalget kan beslutte, at der i en bestemt periode ikke skal være samvær mellem forældrene og netværket og barnet eller den unge. Det er en betingelse, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Udvalget kan også begrænse samvær til mindre end en gang om måneden.

Begrundelsen for afgørelsen … om begrænset samvær

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til AA’s (barnet) sundhed og udvikling, at AA (barnet) og BB alene har samvær hver sjette måned.

Vi vurderer, at der er behov for en begrænsning af samværet i en periode på to år.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at AA har brug for at blive beskyttet mod BB’s manglende evner til indlevelse i AA’s behov samt forståelse for AA’s signaler.

BB er diagnosticeret med paranoid skizofreni og mental retardering. BB er tilknyttet psykiatrisk Team og rusmiddelcenter på baggrund af en længere årrække med stof -og alkoholmisbrug.

Af journalnotat af den 21. marts 2022 fra psykiatrien fremgår det, at det er vurderet, at BB i mange år fremadrettet vil have et behov for tæt daglig støtte til blandt andet at hjælpe BB med at tage sin antipsykotiske medicin. Ligesom det fremgår, at det grundet BB’s meget alvorlige psykosesymptomer, er meget vanskeligt at opnå en alliance med BB. På den baggrund skønnes BB’s tilstand stationær de næste mange år.

BB fremstår ofte passiv i sin kontakt til AA. BB formår ikke at læse AA’s signaler og afstemme sig AA’s lege, ligesom BB er observeret medicineret i et omfang som gjorde, at BB ikke formåede at udvise/mobilisere fantasi, initiativ, overskud eller nærvær under samværet.

AA er beskrevet med en alvorlig forstyrrelse i sin udvikling på baggrund af prænatal eksposition for alkohol og cannabis. Det er på den baggrund vurderet, at AA (barnet) er særlig sårbar og har et udtalt behov for støtte samt en tryg og forudsigelig hverdag.

Følelsesmæssigt ses AA at være i et øget alarmberedskab, som kan være medfødt. Det betyder, at AA har en nedsat tolerance for stress og lettere end andre børn kommer i en tilstand af et øget mentalt energiniveau. Dette kan indebære at AA kan have svært ved at finde ro, er overreagerende på sanseindtryk og har vanskeligt ved at koncentrere sig.

AA går aktuelt kun i børnehave tre timer dagligt, hvilket er det maksimale AA kan klare. Børnehaven beskriver AA, som et barn, der gerne vil de andre børn, og som er opsøgende over for dem. Dog er det en udfordring for AA, at forstå og overskue informationer, ligesom han kræver fysisk guidning.

Plejefamilien beskriver AA, med et stort behov for struktur, forudsigelighed og faste rammer. De oplever, at AA ofte kører op i høj arousal, uden at AA selv kan komme ned igen. AA udviser både udadreagerende og selvskadende adfærd. Ligesom AA beskrives med et dårligt søvnmønster.

AA har massive reaktioner på samværet. AA reagerer ved i høj grad at være på overarbejde de følgende dage, AA sover dårligt og bliver tryghedssøgende, bestemmende, vred, i høj arousal og udadreagerende.

Vi lægger vægt på, at det er nødvendigt med begrænset samvær for en periode på to år, idet der er et særligt hensyn at tage til AA grundet beskrivelserne i sagen om AA’s vanskeligheder og reaktioner.

Vi er opmærksomme på, at BB er kommet i medicinsk behandling, som BB følger fast, og at BB selv oplever en positiv udvikling. Det ændrer imidlertid ikke ved resultatet, fordi AA har et særligt behov for at blive skærmet, henset til AA’s vanskeligheder.

Om reglerne

Vi har brugt servicelovens regel om, at Ankestyrelsen af egen drift kan beslutte, at der i en bestemt periode ikke skal være samvær mellem forældrene og netværket og barnet eller den unge. Det er en betingelse, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Ankestyrelsen kan også begrænse samvær til mindre end en gang om måneden.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Der er enighed om afgørelsen.

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.

En børnesagkyndig konsulent har deltaget i sagens behandling med råd og vejledning.

Sag nr. 2 med journalnummer 24-22612

Resultatet er:

  • Samværet mellem AA (barnet) og BB skal fortsat være overvåget i en periode på 1 år fra børne- og ungeudvalgets afgørelse, da det er nødvendigt af hensyn til AA’s sundhed eller udvikling, jf. 105, stk. 1
  • Samværet mellem AA (barnet) og BB skal fortsat være overvåget i en periode på 1 år fra børne- og ungeudvalgets afgørelse, på grund af viden eller formodning om overgreb, jf. § 105, stk. 2
  • Samvær mellem AA (barnet) og BB skal fortsat alene finde sted hver tredje måned i en periode på 1 år fra børne- og ungeudvalgets afgørelse, da det er nødvendigt af hensyn til AA’s sundhed eller udvikling, jf. § 105, stk. 1
  • Samværet mellem AA (barnet) og BB skal alene finde sted en gang hver tredje måned i en periode på 1 år fra børne- og ungeudvalgets afgørelse, det der er viden eller formodning om, at BB, som AA skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung

... I forhold til afgørelserne om begrænset samvær mellem AA og BB stadfæster vi med en anden begrundelse og ændrer perioden til 1 år. …

Vi kritiserer, at kommunen ikke har angivet interval for det delvist afbrudte samvær. Dette har ikke betydning for vores afgørelse. Vi henviser til begrundelsen i afgørelsen.

Begrundelsen for afgørelsen om overvåget samvær af hensyn til barnet eller den unges sundhed og udvikling

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at det fortsat er nødvendigt af hensyn til AA’s (barnet) sundhed og udvikling, at der under samvær er en person til stede, som kan sikre, at samværet forløber på en måde, der er hensigtsmæssig for AA.

Vi vurderer, at der er behov for overvåget samvær i en periode på 1 år. 

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at AA på grund af følelsesmæssige problemer i særlig grad har brug for tryghed og forudsigelighed, også under samvær med BB.

Vi lægger også vægt på, at BB har svært ved at skabe kontakt med AA, og at han har svært ved at tage initiativ til samtale og aktiviteter under samvær. Han kan under samvær være optaget af egne behov, og han imødekommer derfor ikke AA’s ønsker og behov. Han kan ikke sætte sig ind i AA’s behov, og derfor taler han imod hendes idéer om aktiviteter, ligesom han holder fast i sine egne principper og holdninger, som AA så må argumentere imod. Det er nødvendigt, at CC må korrigere hans måde at kommunikere på, og tilskynde ham til at lytte til AA.

Det ses, at samværene foregår på BB’s præmisser, og at han har svært ved at møde AA i hendes behov og ønsker for samværet. Samværskonsulenten må finde på aktiviteter, som de skal lave sammen.

AA reagerer ikke på samværet, men hun reagerede heller ikke på, at samværet tidligere har været helt afbrudt. AA giver udtryk for, at hun er tilfreds med, at samværet fortsat er overvåget, og at det skal forløbe for den måde i en periode på 2 år. Hun siger, at hun ikke tænker over, at samværet er overvåget.

Begrundelsen for afgørelsen om overvåget samvær på grund af viden eller formodning om overgreb

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at samværet mellem AA og BB kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.

Vi vurderer, at der ikke er særlige forhold, der taler for, at det er bedst for AA at have samvær alene med BB.

Vi vurderer, at der er behov for overvåget samvær i en periode på 1 år. 

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at BB har begået overgreb mod AA.

AA oplyser, at de har et afstraffelsessystem i hjemmet hos CC og BB, hvor de skal stemme om, hvilken straf hun skal have, hvis hun har gjort noget forkert. BB har givet AA ’røvfulde’.

BB erkender at have slået AA, og han udviser ikke anger eller fortrydelse.

CC oplyser den …, at BB er idømt 14 dages ubetinget fængsel for vold mod AA.

Der er ikke særlige forhold, der taler for, at det er bedst for AA at have samvær alene med BB.

Vi er opmærksomme på, at der foreligger positive samværsbeskrivelser.

Det ændrer ikke ved resultatet, fordi BB ikke forstår, hvordan overgrebene opleves for AA, eller at det kan være skadeligt for hende.

Begrundelsen for afgørelsen om samvær mindre end en gang hver 4. uge af hensyn til barnet eller den unges sundhed og udvikling

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at det fortsat er nødvendigt af hensyn til AA’s sundhed og udvikling, at AA og BB alene har samvær hver 3. måned.

Vi vurderer, at der er behov for samvær mindre end en gang hver 4. uge i en periode på 1 år. 

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at AA har behov for at have samvær med BB mindre end en gang hver 4. uge.

Vi lægger vægt på de samme oplysninger som i begrundelsen for afgørelsen om, at samværet mellem AA og BB skal være overvåget af hensyn til AA’s sundhed og udvikling.

Om perioden lægger vi vægt på, at AA er i en positiv personlig udvikling, og at hun i samværene med BB ses at kunne give udtryk for sine holdninger og meninger. Samværet har været begrænset i en forudgående periode på 1 år. For at følge AA’s udvikling og herunder udviklingen i kontakten med BB fastsættes perioden til 1 år fra børne- og ungeudvalgets afgørelse.

Om reglerne

Vi har brugt reglen i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget kan beslutte, at samværet mellem forældrene og netværket og barnet eller den unge i en bestemt periode skal være begrænset til mindre end en gang hver 4. uge. Det er en betingelse, at det er nødvendigt 

af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling.

Begrundelsen for afgørelsen om samvær mindre end en gang hver 4. uge på grund af viden eller formodning om overgreb

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at der er behov for samvær alene hver 3. måned i en periode på 1 år.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på de forhold, der er beskrevet under begrundelsen for afgørelsen om overvåget samvær, idet der er viden eller formodning om, at BB, som AA skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung.

Vi lægger i forhold til perioden for det overvågede samvær vægt på de samme betragtninger som i afgørelsen om samvær mindre end en gang hver 4. uge af hensyn til barnet eller den unges sundhed og udvikling.

Om reglerne

Vi har brugt reglen i barnets lov om, at ved viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børne- og ungeudvalget, medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær eller brevforbindelse, e-mailforbindelse, telefonforbindelse eller anden kommunikation.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Der er enighed om afgørelsen.

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.

En børnesagkyndig konsulent har deltaget i sagens behandling med råd og vejledning.

Bemærkninger til kommunen

Kritik for begrundelsen

Vi kritiserer, at kommunen ikke i sin indstilling til børne- og ungeudvalget har angivet interval for, hvor hyppigt der skal være samvær. Det fremgår, at der skal være fire samvær indenfor 12 måneder.

Begrænses samværet til mindre end én gang om måneden, skal børne- og ungeudvalget forholde sig til, hvor ofte der skal være samvær. Det kan fx være samvær seks gange om året med to måneders mellemrum. Vi henviser til principmeddelelse 37-22.

Vi vurderer, at det ikke er så væsentligt, at afgørelsen er ugyldig. Grunden er, at manglen er afhjulpet, idet vi har fastsat hyppigheden af samværet ud fra tidligere afgørelser fra børne- og ungeudvalget, hvor der også ses at være truffet afgørelse om fire samvær indenfor 12 måneder.

Dato for underskrift

16.12.2024

Offentliggørelsesdato

17.12.2024

Paragraf

§ 105 , stk. 1, nr. 2, jf. § 104 , stk. 5

§ 105 , stk. 2, jf. § 104 , stk. 5

Journalnummer

24-22612