Ankestyrelsens principmeddelelse 30-24 om samvær – overgreb – psykisk vold – personlig integritet

18-12-2024
Barnets Lov Overgreb Psykisk vold Samvær Gældende Kommunal

Principmeddelelsen fastslår

Principmeddelelsen har til formål at fastslå, hvornår der foreligger et ”overgreb” i relation til bestemmelsen i § 105, stk. 2, i barnets lov. Principmeddelelsen omhandler udelukkende psykisk vold og dybe krænkelser af den personlige integritet.

Viden eller formodning om overgreb

Når der er viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær eller kontakt med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal kommunen altid forelægge sagen for børne- og ungeudvalget, som – medmindre særlige forhold taler imod det – skal træffe afgørelse om afbrydelse af den pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær eller brev-, e-mail- eller telefonforbindelse eller anden kommunikation, eller om overvåget samvær. Det er fastsat i § 105, stk. 2, i barnets lov.

 Ved ”overgreb” i bestemmelsens forstand forstås fysisk eller psykisk vold, seksuelle krænkelser og/eller dybe krænkelser af den personlige integritet.

 Det er efter bestemmelsen ikke en betingelse, at overgrebet er begået mod det barn eller den unge, som der konkret skal fastsættes samvær eller kontakt med. Også viden eller formodning om overgreb mod andre børn og unge er omfattet af bestemmelsen. 

Særligt om psykisk vold og dybe krænkelser af den personlige integritet

Anvendelsesområdet for handlinger og undladelser, som kan udgøre psykisk vold eller dybe krænkelser af den personlige integritet er ikke klart defineret.

Psykisk vold er en række handlinger eller undladelser, der samlet set kan betegnes som en adfærd (et mønster) mod et barn eller en ung, og adfærden er karakteriseret ved at være nedværdigende, forulempende eller krænkende.

Dybe krænkelser af den personlige integritet er, hvor handlingerne eller undladelserne er begået ved en eller flere enkeltstående episoder, som samlet set ikke kan betegnes som psykisk vold, men hvor handlingerne eller undladelserne selvstændigt har været af en vis alvor og grovhed.

Hvornår der foreligger en sådan række af handlinger og/eller undladelser, at der er tale om psykisk vold, beror på en konkret vurdering af barnets eller den unges alder og modenhed, sammenholdt med adfærdens grovhed, alvor, intensitet og potentielle skadesvirkning hos barnet eller den unge. Tilsvarende gælder ved vurderingen af, om enkelstående handlinger eller undladelser har været en dyb krænkelse af den personlige integritet hos barnet eller den unge.

Særlig om sager, hvor der er begået flere former for overgreb

Overgreb i form af psykisk vold og/eller dybe krænkelser af barnets eller den unges personlige integritet medfører i sig selv, at bestemmelsen i § 105, stk. 2, i barnets lov finder anvendelse. Der er således ikke krav om, at det skal være i kombination med andre former for overgreb, og sager, hvor der er viden eller formodning om overgreb i form af psykisk vold eller en dyb krænkelse af den personlige integritet, skal derfor også forelægges for børne- og ungeudvalget.

 I praksis ses det dog ofte, at børn eller unge, der er udsat for psykisk vold, også vil være udsat for fysisk vold og/eller seksuelle krænkelser. I disse sager bør der træffes afgørelse med benævnelse af alle omfattede overgrebsformer. Det bør derfor fremgå af indstillingen til børne- og ungeudvalget og af børne- og ungeudvalgets afgørelse, hvis der i sagen også er en viden eller formodning om, at der er begået et overgreb i form af psykisk vold eller en dyb krænkelse af den personlige integritet.

 Eksempler på psykisk vold

Handlinger og undladelser, som kan være omfattet af begrebet psykisk vold eller en dyb krænkelse af den personlige integritet vil blandt andet være handlinger eller undladelser, som:

  • er ydmygende og nedgørende (fx ved at barnet eller den unge åbenlyst bliver behandlet dårligere end andre, eller at barnet eller den unge tvinges til at gøre, tåle eller undlade noget, som barnet eller den unge ikke bryder sig om eller opfatter som uværdigt).
  • er krænkende over for barnet eller den unge (fx en adfærd som er egnet til at skade barnet eller den unges ære eller selvfølelse eller på anden vis påvirker den psykiske integritet. Barnet eller den unge vil oftest føle sine grænser overskredet).
  • er chikanerende eller generende (fx ved at der tages kontakt til skole, myndigheder, familiemedlemmer eller venner på en grov uhensigtsmæssig måde, eller ved at der deles private billeder eller sagsbeskrivelser af barnet eller den unge på de sociale medier med ikke-anerkendelsesværdigt formål).

 Eksemplerne er ikke udtømmende, og eksemplerne er udarbejdet på baggrund af forarbejderne til straffelovens bestemmelse om psykisk vold.

 Hvis et barn eller en ung overværer fysiske, psykiske eller seksuelle voldshændelser, hvor den forurettede er en nærtstående, kan sådanne forhold også være omfattet af begrebet ”overgreb” i form af psykisk vold eller en dyb krænkelse af den personlige integritet. Et barn eller en ung kan overvære vold ved at se, høre om eller på anden vis opleve konsekvenserne af den begåede vold.

 De omfattede handlinger eller undladelser kan være egnede til at medføre alvorlige adfærdsmæssige, kognitive, følelsesmæssige eller psykiske problemer hos barnet eller den unge. Det er dog ikke en betingelse, at der faktisk er indtrådt en konstaterbar skade, eller at der er dokumentation for, at barnet eller den unge har været påvirket af handlingerne/undladelserne.

Styrken af formodningen for overgreb

Ved vurderingen af, om handlinger eller undladelser udgør et overgreb i form af psykisk vold, er det uden betydning, om der rejst sigtelse eller tiltale mod den person, som formodningen retter sig mod. Dertil kommer, at dybe krænkelser af den personlige integritet ikke er kriminaliseret i straffeloven, hvorfor der ikke kan rejses tiltale eller ske domsfældelse for disse.

 Enkeltstående løse rygter vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt til at begrunde en afgørelse, men barnet eller den unges udsagn eller beskrivelser af det hændte kan – som det er tilfældet med viden eller formodning om fysisk vold og seksuelle krænkelser – tillægges vægt ved vurderingen af, om der foreligger et overgreb i form af psykisk vold eller en dyb krænkelse af den personlige integritet.

 Kommunen skal være opmærksom på, om der ud over en formodning for eller viden om overgreb er andre forhold, der af hensyn til barnet eller den unges sundhed og udvikling, gør det nødvendigt, at samvær og/eller kontakt er afbrudt, eller samvær er overvåget efter barnets lov § 105, stk. 1. Hvor betingelserne er opfyldte, skal der træffes afgørelse efter både barnets lov § 105, stk. 1 og stk. 2.

 De konkrete afgørelser

Visse af afgørelserne i denne principmeddelelse er truffet efter den dagældende servicelovs § 71, stk. 4 (sag nr. 1 og 3). Bestemmelsen er med sproglige præciseringer videreført til den nugældende barnets lov § 105, stk. 2. Der er herved ikke tilsigtet en praksisændring, hvorfor disse afgørelser kan anvendes til fortolkning af begrebet ”overgreb”. Sag nr. 2 er truffet efter barnets lov § 105, stk. 2.

I sag nr. 1 var der en formodning for, at en mor havde begået overgreb mod to af sine børn (hhv. 4 og 7 år) i form af psykisk vold. Moderen havde udtalt til sine børn, at hun hadede dem, og hun ville ønske, at hun aldrig havde fået dem, samt at hun ville lukke dem ude af sit liv. Ved én episode havde moderen låst det ene barn inde på sit værelse i forbindelse med en konflikt. Ved en anden episode fratog moderen barnets telefon og vækkede og konfronterede barnet med indholdet af telefonen kl. 2 om natten, i hvilken forbindelse moderen blandt andet udtalte, at hun ikke ville være barnets mor længere. Den følgende morgen efter episoden med mobiltelefonen blev barnet videofilmet med en hobbykniv tvunget i hånden, mens der blev råbt, at hun ville tilkalde politiet, så barnet kunne blive kørt på psykiatrisk. Ankestyrelsen vurderede, at der var en formodning for overgreb i form af psykisk vold og stadfæstede børne- og ungeudvalgets afgørelse, men med en ændret begrundelse for afbrydelsen. (Afgørelsen blev stadfæstet i retten den 19. december 2023).

I sag nr. 2 var der en viden om, at en mor havde begået overgreb i form af fysisk vold, og en formodning for at hun havde begået psykisk vold mod sit barn (12 år). Den psykiske vold bestod i, at barnet i sin opvækst havde overværet vold og trusler mellem sin mor og dennes samlever. Opvæksten var præget af et generelt højt konfliktniveau, som forårsagede, at barnet havde et nervesystem i konstant højt alarmberedskab. Ankestyrelsen vurdererede, at der var viden om fysisk vold og en formodning for psykisk vold og stadfæstede børne- og ungeudvalgets afgørelse.

I sag nr. 3 var der en formodning for, at en mor havde begået overgreb mod sit barn (en ung pige på 15 år) i form af dybe krænkelser af den personlige integritet. Moderen havde blandt andet taget billeder af den unge i et omklædningsrum og delt dem på sociale medier i en lukket gruppe med det formål at dele fantasier om nøgne børn. Ankestyrelsen vurdererede, at der var en formodning for overgreb i form af en dyb krænkelse af den personlige integritet og stadfæstede børne- og ungeudvalgets afgørelse. Ankestyrelsen ændrede med afgørelsen perioden for afbrydelsen fra 1 år til 2 år. I sagen var der også truffet afgørelse om afbrudt samvær af hensyn til den unges sundhed og udvikling, jf. § 105, stk. 1, i barnets lov. 

Ankestyrelsen har behandlet 3 sager principielt. Det har vi gjort for at fastslå, hvad der skal forstås ved begrebet ”overgreb” i relation til bestemmelsen i § 105, stk. 2, i barnets lov, herunder særligt i forhold til, hvornår der foreligger et overgreb i form af psykisk vold og dybe krænkelser af den personlige integritet.

Love og bekendtgørelser

Barnets Lov, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024 

  • § 105, stk. 2, om samvær og kontakt ved viden om eller formodning for overgreb 

Serviceloven, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023 

  • § 71, stk. 4, tidligere bestemmelse om samvær og kontakt ved viden om eller formodning for overgreb 

Praksis 

Gældende:

Følgende principmeddelelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig: 

4-21: Principmeddelelsen fastslår, at børne- og ungeudvalgets kompetence er begrænset til kommunens indstilling. Børne- og ungeudvalget skal altid selvstændigt vurdere, om der er viden om eller formodning for overgreb, uanset kommunens indstilling herom. En formodning for overgreb forudsætter ikke, at der er rejst sigtelse mod den person, formodningen retter sig i mod.

 31-22: Principmeddelelsen fastslår bl.a., at handlinger og undladelser, der indeholder en dyb krænkelse af offerets personlige integritet, også kan indgå ved fortolkning af, hvad der forstås ved et overgreb.

Vejledninger

Vi har også anvendt vejledning nr. 9148 af 15. marts 2024 om anbringelse (delvejledning nr. 4 af 6 til Barnets Lov) 

  • Pkt. 249 om samvær og beskyttelse af barnet eller den unge mod overgreb
  • Pkt. 265 om samvær, når der er viden eller formodning om overgreb
  • Pkt. 269 om afbrydelse af samvær ved viden eller formodning om overgreb

Sag nr. 1, j.nr. 23-73826

 M har klaget over børn og unge-udvalget i K kommunes afgørelse om B, født X. Børn og unge-udvalget afgjorde sagen den 23. august 2023.

 Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde.

 Resultatet er:

(…) 

  • Samværet mellem B og M og A skal være overvåget i en periode på 6 måneder fra børn og unge-udvalgets afgørelse, da der er en viden eller formodning om vold eller overgreb, jf. servicelovens § 71, stk. 4 

(..) 

Det betyder også, at vi stadfæster børn og unge-udvalgets afgørelse om overvåget samvær mellem B og M og A, men med en ændret begrundelse. 

(…) 

Begrundelsen for afgørelsen om overvåget samvær efter servicelovens § 71, stk. 4 

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at samværet mellem B og M og A kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. 

Vi vurderer, at der er behov for overvåget samvær i en periode på 6 måneder.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at der er formodning for, at M og A har begået overgreb mod et barn eller en ung.

Der er en formodning for, at M har begået psykisk vold mod et barn eller en ung. Ms særbarn har fortalt, at M har sagt, at hun hader hende og det ældste særbarn, og at hun ville ønske, at hun aldrig havde fået dem. Det oplyses, at det ældste særbarn påvirkes heraf. M har også sagt til sine ældste særbørn, at hun vil lukke dem ud af sit liv. Det ældste særbarn ved ikke, hvorfor M siger sådan, og hun bliver negativ påvirket heraf.

Ms ældste særbarn fortæller, at M i forbindelse med en konflikt mellem dem satte høj musik på, så hun ikke kunne høre, at det ældste særbarn var ked af det. Da særbarnet skruede ned for musikken, blev hun låst inde på sit værelse.

Under en konflikt i hjemmet opstår der tumult mellem Ms ældste særbarn og A, hvor M siger til A foran særbarnet, at han skal holde igen, så hun ikke får synlige mærker. Særbarnet er meget bange i situationen. M skubber sit særbarn omkuld, lægger sig oven på hende og tager hendes telefon. Særbarnet bliver herefter sendt på sit værelse. Klokken 2 om natten kommer M ind for at konfrontere særbarnet med indholdet på telefonen, og M spytter på særbarnet og kalder hende for luder. M siger til særbarnet, at hun ikke længere vil være hendes mor. Særbarnet sover ikke yderligere den nat. Næste morgen kommer M ind på særbarnets værelse og trykker en hobbykniv, som ligger på et bord, i hånden på særbarnet, mens A filmer. M råber af særbarnet, at hun vil blive anmeldt til politiet, så hun kan blive kørt på psykiatrisk. Ved politiets ankomst til hjemmet fremstod særbarnet nedtrykt, chokeret og grådlabil. 

Der er en formodning for, at A har begået vold mod et barn eller en ung. Ms ældste særbarn har oplyst, at han har skubbet, taget fat i og slået hende. Ms ældste særbarn har været undersøgt af en læge, som vurderer, at særbarnet har været udsat for vold, og skolen har registreret store blå mærker på særbarnets overarm. 

Der er ikke særlige forhold, der taler for, at det er bedst for B at have samvær alene med M og A. Vi er opmærksomme på, at A ikke er dømt for vold mod Ms særbarn. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi det ikke er en forudsætning, at den person, som formodningen er rettet mod, er dømt for vold mod et barn eller en ung. 

Vi lægger i forhold til perioden for det overvågede samvær vægt på, at der ikke tidligere har været fastsat overvåget samvær, og at der er behov for at følge samværet tæt i den kommende periode.

Oplysningerne om M fremgår særligt af underretning fra S Skole om særbørn af den 17. december 2020, underretning fra politiet af den 25. august 2022, journalnotat om børnesamtale med særbarn af den 25. august 2022 og udateret journalnotat om børnesamtale med Ms ældste særbarn. 

Oplysningerne om A fremgår særligt af journalnotat om partshøring af B af den 14. december 2020, journalnotat om børnesamtale med Ms særbarn af den 25. august 2022 og journalnotater om Ms særbarn af den 26. august 2022.

Om reglerne

Vi har brugt servicelovens regel om, at ved viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børn og unge-udvalget, medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse eller om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.

Sag nr. 2, j.nr. 23-105466

M har klaget over børne- og ungeudvalget i K kommunes afgørelse om B, født den X. Børne- og ungeudvalget afgjorde sagen den 29. november 2023.

 Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde den 23. januar 2024.

 Resultatet er:

  • Samværet mellem B og M skal fortsat være overvåget i en periode på 1 år fra børne- og ungeudvalgets afgørelse, da der er en viden eller formodning om vold eller overgreb, jf. barnets lov § 105, stk. 2

(...) 

Det betyder, at vi stadfæster børne- og ungeudvalgets afgørelse og at afgørelsen ikke ændres. 

(…) 

Begrundelsen for afgørelsen om overvåget samvær efter barnets lov § 105, stk. 2

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at samværet mellem B og M kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.

Vi vurderer, at der er behov for overvåget samvær i en periode på 1 år.

Hvad er afgørende for resultatet 

Vi lægger vægt på, at der er kendskab til, at M har begået overgreb mod et barn eller en ung.

Det fremgår af underretningen fra S Skole af den 28. april 2020, at B den 27. april 2020 fortæller sin lærer på S Skole, at han i weekenden er blevet slået i hovedet af M i hjemmet. Efter episoden kører M væk i sin bil. Efterfølgende siger hun til B, at han ikke må fortælle nogen om episoden.

B fortæller efterfølgende, at slaget var det hårdeste, som M kunne slå.

M erkender i et telefonopkald den 28. april 2020, at hun har givet B en lussing. Hun gentager tilkendegivelsen til et møde i kommunen samme dato. Her fortæller hun, at hun slår ham i afmagt, da han ikke hører efter eller gør, som hun siger. B skulle i seng, mens familiens gæster stadig er ude i haven. Men det vil han ikke, og han skaber sig ifølge M, og hun skælder ham ud. Han siger, at hun skubber ham op ad trappen, at hun hader ham, og at hende og samleveren A har skændtes. M giver B en lussing og beder ham om at holde sin mund og høre efter. Efterfølgende siger hun undskyld, og efter gæsterne er kørt, så kører M også væk fra hjemmet. Hun fortæller efterfølgende B, at han ikke må fortælle nogen om episoden.

B har på grund af opvækstvilkår i en familie præget af højt konfliktniveau i perioder, og hvor han har overværet vold og trusler mellem M og A, et nervesystem, der er i konstant højt alarmberedskab. B vurderes til at skulle have behandling ud fra sine sociale og følelsesmæssige vanskeligheder samt behandling for de traumer, han har været udsat for. M har ikke indsigt i, hvor skadelig Bs opvækst har været for ham.

I samværet ses det at være svært for B og M at tale om fortiden og om de ting, som er svære. Og når de ikke taler om svære ting, så kommer der heller ikke usandheder mellem dem, sådan at B heller ikke skal holde på hemmeligheder.

Der er ikke særlige forhold, der taler for, at det er bedst for B at have samvær alene med M.

Vi lægger vægt på, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte børne- og ungeudvalgets fastsættelse af perioden for det overvågede samvær til et år.

Vi er opmærksomme på, at der i sagen er gode samværsbeskrivelser mellem B og M, og at hun samtykker til hans anbringelse, fordi hun anerkender B’s behandlingsbehov. Derudover anfører advokat B på mødet i Ankestyrelsen, at det er fem år siden, at M gav B en lussing. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi der ikke er særlige forhold i sagen, som er tungtvejende nok for, at samværet mellem B og M ikke skal foregå uden tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.

Oplysningerne om B fremgår særligt af underretning af den 28. april 2020 fra S Skole, journalnotat af den 28. april 2023 om børnesamtale, samværsbeskrivelse af den 17. september 2023, journalnotat af den 20. september 2023 om opfølgningsmøde, pædagogisk og psykologisk udredningsrapport af den 2. november 2023 og samværsbeskrivelse af den 12. november 2023.

Oplysningerne om M fremgår særligt af underretning af den 28. april 2020 fra S Skole, journalnotat af den 28. april 2020 om underretningsmøde, samværsbeskrivelse af den 17. september 2023, samværsbeskrivelse af den 12. november 2023, journalnotat af den 15. november 2023 om partshøringsmøde og journalnotat af den 15. november 2023 om mail.

Om reglerne

Vi har brugt reglerne i barnets lov om, at ved viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børne- og ungeudvalget, medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse eller om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.

Sag nr. 3, j.nr. 23-38975

M har klaget over børn og unge- udvalget i K kommunes afgørelse om B, født X. Børn og unge-udvalget afgjorde sagen den 26. april 2023.

Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde den 20. juni 2023.

Resultatet er:

  • Samværet mellem B og M skal fortsat være afbrudt i en periode på 2 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse, da der er en formodning om overgreb, servicelovens § 71, stk. 4 

Det betyder, at vi stadfæster børn og unge-udvalgets afgørelse, men ændrer perioden fra 12 måneder til 2 år. 

(…) 

Begrundelsen for afgørelsen om afbrudt samvær på grund af formodning om overgreb 

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen 

Vi vurderer, at B fortsat ikke skal have samvær med M. 

Der er behov for, at samværet er afbrudt i en periode på 2 år.

Hvad er afgørende for resultatet 

Vi lægger vægt på, at der er formodning for, at M har begået overgreb mod B, herunder krænket hendes personlige integritet. 

Vi lægger vægt på, at der er oplysninger fra politiet om, at M har taget billeder af B i omklædningsrummet i en svømmehal og delt dem i en Facebookgruppe uden samtykke, hvor formålet efter det oplyste er at dele fantasier om nøgne børn. Det er i den forbindelse oplyst, at B føler sig dybt krænket af handlingen, og at hun har været meget påvirket heraf. 

(…) 

Der er ikke særlige forhold, der taler for, at det er bedst for B at have samvær med M. 

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at B har udvist tegn på mistrivsel med sin selvskadende adfærd. B giver selv udtryk for, at det skyldes relationen til M og det, hun har gjort, herunder delt billeder af B. B giver endvidere udtryk for, at hun har brug for en pause fra samvær med M. 

Vi er opmærksomme på, at M ikke er dømt for forholdene, og at politiet har vurderet, at billederne af B ikke er af pornografisk karakter efter straffelovens bestemmelse herom. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi der er en formodning om krænkelse af Bs personlige integritet, hvilket også er omfattet af bestemmelsen. Vi bemærker, at der ud over billederne ses flere tilfælde af upassende og grænseoverskridende adfærd fra Ms side (…).  Vi bemærker også, at den strafferetlige bevisvurdering er en anden end ved serviceloven, og at der efter oplysningerne er en formodning om krænkelse af Bs personlige integritet. 

Om perioden lægger vi vægt på, at B er kommet i trivsel og positiv udvikling siden afbrydelse af samværet i april 2022, og fortsat fastholder et bestemt ønske om ikke at se M. Vi lægger vægt på, at B har brug for ro fra M i en længere periode, og der foreligger særlige omstændigheder, der taler for forlængelse af perioden. 

Oplysningerne om M fremgår særligt af underretning af 13. januar 2020 fra plejefamilien, mellemkommunal underretning af 8. december 2020 fra K Kommune, orientering af 8. januar 2021 fra Politi, underretning af 13. januar 2021 fra Politi, afgørelse af 29. april 2021 fra Anklagemyndigheden om straffesag mod M. 

Oplysningerne om B fremgår særligt af underretning af 13. januar 2020 fra plejefamilien, mellemkommunal underretning af 8. december 2020 fra K Kommune, orientering af 8. januar 2021 fra Politi, underretning af 10. marts 2022 fra skolen, børnesamtaler af 14. og 30. marts 2022, statusudtalelse af 8. juni 2022 fra plejefamilie, børnesamtale af 9. juni 2022. 

Om reglerne

Vi har brugt servicelovens regel om, at ved viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børn og unge-udvalget, medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse eller om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.

Dato for underskrift

 18.12.2024

Offentliggørelsesdato

 19.12.2024

Paragraf

 § 105, stk. 2

Journalnummer

23-73826