Sag nr. 1, j.nr. 103083-01, tidligere principmeddelelse 51-19 (tidligere 10-18 og tidligere U-42-01)
Afgørelse:
Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af den anmeldte hændelse som et ulykkestilfælde, jf. lovens § 9, nr. 1, der skyldtes sikredes arbejde eller de forhold, hvorunder det var foregået, og med arbejdsgiveren som sikringspligtig arbejdsgiver efter lovens § 6, stk. 1.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at sikrede var beskæftiget hos sin arbejdsgiver, hvor der på skadedagen opstod røgudvikling på gulvet i et rum, hvor han var ved at sprøjte kantemner. Han forsøgte at slukke røgen/ilden med en pulverslukker. Der opstod en eksplosion, hvorved han blev forbrændt.
Ankestyrelsen vurderede, at bestemmelsen i lovens § 3, stk. 3, ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor sikrede kommer til skade under udførelse af arbejde for sin arbejdsgiver. Det forhold, at sikrede medvirkede til at begrænse omfanget af ulykken kunne ikke i sig selv føre til, at tilfældet skulle henføres under lovens § 3, stk. 3. Det var således tillagt afgørende betydning, at han var antaget til at udføre arbejde i arbejdsgiverens tjeneste, jf. lovens § 1, og at ulykken indtraf i forbindelse med dette arbejde.
Ankestyrelsen bemærkede, at loven i § 3, stk. 3, tager sigte på den situation, hvor en person kommer ind på en virksomheds område og herefter deltager i forsøg på at afværge større tab, og derved kommer til skade. Denne person er kendetegnet ved ikke at være i et antagelsesforhold til virksomheden, hvor ulykken er opstået, og vil derfor ikke opfylde lovens § 1 og § 9, nr. 1.
Sag nr. 2, j.nr. 24-14836
Forsikringsselskabet har klaget over S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om, at du er omfattet af personkredsen i arbejdsskadesikringsloven.
S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 1. november 2022.
Ankestyrelsen traf første gang afgørelse om arbejdsskadesikringslovens personkreds og anerkendelse den 28. september 2023. Vi oplyste ved brev af 9. februar 2024, at vi har genoptaget din sag om arbejdsskadesikringslovens personkreds.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
-
Dit forsøg på redning af menneskeliv er omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3.
Det betyder, at vi ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om arbejdsskadesikringslovens personkreds.
Denne afgørelse træder i stedet for vores afgørelse af 28. september 2023, der ikke længere gælder.
Begrundelse for beslutningen om at genoptage vores afgørelse af 28. september 2023 om arbejdsskadesikringslovens personkreds
En sag kan genoptages på ulovbestemt grundlag, hvis der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis myndigheden havde haft oplysningerne i forbindelse med den oprindelige afgørelse.
En sag kan også genoptages på ulovbestemt grundlag, hvis myndigheden har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Herudover kan en sag genoptages på ulovbestemt grundlag, hvis der sker en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter.
Vi har besluttet at genoptage vores afgørelse af 28. september 2023 om arbejdsskadesikringslovens personkreds på ulovbestemt grundlag.
Vi lægger vægt på, at vi har begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl, da vi i afgørelsen fejlagtigt har vurderet, at du ved dit forsøg på at redde en bevidstløs kollega var omfattet af personkredsen i arbejdsskadesikringslovens § 2, stk. 1, hvorefter personer, der er ansat til at udføre arbejde her i landet, er omfattet af lovens personkreds.
Vores afgørelse af 28. september 2023 om arbejdsskadesikringslovens personkreds er derfor ugyldig.
Denne afgørelse træder derfor i stedet for vores tidligere afgørelse af 28. september 2023 om arbejdsskadesikringslovens personkreds.
Begrundelse for afgørelsen om arbejdsskadesikringslovens personkreds
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at dit forsøg på redning af menneskeliv er omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af sagen, at du den 21. juli 2021 arbejdede som fodermester. Du prøvede at hjælpe en bevidstløs kollega ud fra et ventilationsrør i en gylletank. I havde været i gang med at rengøre ventilationsrøret. Du mistede bevidstheden og faldt med ansigtet ned i et cirka 10 centimeter tykt lag gylle. Du blev senere trukket ud af brandvæsenet.
Vi lægger vægt på, at du var på arbejde som fodermester, da redningsforsøget fandt sted.
Vi lægger også vægt på, at redning af menneskeliv ikke er en naturlig bestanddel af arbejdet som fodermester.
Vi vurderer derfor, at dit forsøg på redning af menneskeliv er omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3, da forsøget skete i sammenhæng med dit arbejde, uden at det var en del af dit arbejde som fodermester.
Det betyder, at statskassen skal refundere forsikringsselskabets ydelser.
Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelse af 5. august 2021, journalnotater af 21. og 26. juli 2021, samt speciallægeerklæring af 26. juni 2022.
Om reglerne
Personer, der forsøger at redde menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle tab, når forsøget uden at være en naturlig bestanddel af arbejdet, sker i sammenhæng med sådant arbejde, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. I disse tilfælde refunderes forsikringsselskabets eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ydelser af statskassen.
En ulykke sket i forbindelse med redning af menneskeliv kan anses for omfattet, hvis ulykken er sket i nær tidsmæssig og geografisk tilknytning til den hændelse, der nødvendiggjorde den reddende indsats. Derudover skal den reddende indsats objektivt være nødvendig.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
Sag nr. 3, j.nr. 1215730-07, tidligere principmeddelelse 51-19 (tidligere U-10-08)
Sagsfremstilling:
En leder for nogle hjemmehjælpere i T kommune blev tilkaldt af sine medarbejdere, der prøvede at hjælpe en tilfældig forbipasserende kvinde, som var blevet ramt af kramper. Kvinden fik ildebefindende, mens hun opholdt sig på gaden ud for den arbejdsadresse, hvor hjemmehjælperne og deres daglige leder holdt til.
Lederens opgave var at rådgive og vejlede hjemmehjælperne, der alle var ansat i T kommune. Lederen forsøgte at bistå kvinden, og blev i den forbindelse bidt i højre hånd.
Arbejdsskadestyrelsen anerkendte tilskadekomsten som en ulykke og henførte sikringspligten til T kommune, som havde ansat lederen.
Forsikringsselskabet klagede over afgørelsen og gjorde gældende, at lederen ikke var på arbejde og omfattet af loven, da hun blev bidt i hånden af den forbipasserende kvinde, der havde kramper.
Ankestyrelsen indhentede supplerende oplysninger om det faktiske hændelsesforløb.
Lederen oplyste, at hun blev tilkaldt af sine medarbejdere, der først havde forsøgt at hjælpe kvinden på gaden. Da lederen så hende, havde kvinden kramper og var blåviolet i hovedet.
Arbejdsskadestyrelsen udtalte over for Ankestyrelsen, at lederen var omfattet af lovens bestemmelse om forsøg på redning af menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle tab, når forsøget uden at være arbejde efter § 2, dog sker i sammenhæng med sådant arbejde.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af rækkevidden af lovens regler om personkreds og indsats i forbindelse med forsøg på redning af menneskeliv, når dette ikke indgik i arbejdet for arbejdsgiveren.
Afgørelse:
Lederen kom til skade under forsøg på redning af menneskeliv, mens hun var på arbejde, der ikke omfattede redning af menneskeliv.
Den sikrede personkreds omfatter primært personer, der udfører arbejde for en arbejdsgiver her i landet. Alt arbejde, der udføres for arbejdsgiveren, er omfattet af arbejdsskadesikringen.
Den sikrede personkreds omfatter endvidere personer, der forsøger at redde menneskeliv her i landet, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde, jf. § 4, stk. 2, nr. 3.
Den sikrede personkreds omfatter endvidere personer, der forsøger at redde menneskeliv her i landet, § 4, stk. 2, nr. 4.
Det er en betingelse for at anerkende en skade, at den er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.
Ankestyrelsen vurderede, at lederen kom til skade på et tidspunkt, hvor hun forsøgte at redde menneskeliv, og at denne handling ikke skyldtes hendes ansættelse som leder af hjemmeplejen i T kommune, men dog skete i sammenhæng hermed.
Ankestyrelsen henførte således ulykken under lovens § 4, stk. 2, nr. 3. Herefter skulle forsikringsselskabet udrede eventuel erstatning, hvorefter selskabet kunne få refunderet dets udlæg efter anmodning til Arbejdsskadestyrelsen, jf. § 49, stk. 5.
Sag nr. 4, j.nr. 106359-99, tidligere principmeddelelse 51-19 (tidligere U-16-00)
Sagsfremstilling:
Det fremgik af sagen, at en pædagog, der var beskæftiget med opsøgende arbejde blandt misbrugere og kriminelle i sin fritid, blev slået ned, da han om natten var på vej hjem gennem byen sammen med 2 af sine kammerater. Pædagogen og hans kammerater blev stoppet af en mand, der spurgte den ene kammerat, om han havde nogle cigaretter. Mandens venner var på vej over mod klubpædagogen og i gruppen genkendte han en fra sit opsøgende arbejde i klubregi. Pædagogen, der opfattede gruppen som truende, prøvede at tale gruppen til fornuft, men både han og den anden kammerat blev slået ned.
Af politirapporten fremgik det, at pædagogen og hans kammerat blev slået ned nogenlunde samtidig.
Arbejdsskadestyrelsen afviste det anmeldte tilfælde som en arbejdsskade efter lovens § 9, nr. 1. Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at tilfældet ikke var sket under pædagogens arbejde, men i fritiden. Ifølge pædagogens egne oplysninger blev han overfaldet, da han ville hjælpe en kammerat, der var blevet overfaldet.
Pædagogens fagforbund anmodede Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage sagen med henblik på en vurdering af, om skaden kunne anerkendes efter lovens § 3, nr. 3 eller 4. Det blev anført, at
Pædagogen kom ud for tilfældet som følge af sit særlige arbejde med misbrugere, "gadebørn" og deslige. Desuden, at pædagogen blev overfaldet som følge af, at han forsøgte at redde en kammerat.
Arbejdsskadestyrelsen afviste forbundets anmodning om genoptagelse. Ved afgørelsen lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at der ikke var fremkommet nye oplysninger, der dokumenterede, at der var sket et ulykkestilfælde i lovens forstand.
Forbundet klagede over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afvisning af at anerkende den anmeldte hændelse som et ulykkestilfælde efter lovens § 9, nr. 1. Ankestyrelsen anmodede samtidig Arbejdsskadestyrelsen om at overveje, om der på grundlag af oplysninger indsendt i forbindelse med klagen var grundlag for at anerkende hændelsen efter reglerne i lovens § 3, stk. 4.
Arbejdsskadestyrelsen indhentede herefter udskrift af dombogen for straffesager i forbindelse med rettens dom. Rettens flertal fandt det bevist, at pædagogen og den ene af hans kammerater var udsat for vold, som det var beskrevet i anklageskriftet, men at der ikke var ført tilstrækkeligt bevis til domfældelse af de tiltalte. Mindretallet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt bevis til domfældelse af de tiltalte på nær en tiltalt.
Arbejdsskadestyrelsen afviste, at pædagogen var komme til skade under forsøg på redning af menneskeliv. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at de afgivne forklaringer fra pædagogen og hans 2 kammerater til politiet i forbindelse med anmeldelsen af overfaldet ikke dokumenterede, at han kom til skade, fordi han skred ind overfor voldsmændene, medens disse overfaldt hans kammerat. Som forklaringerne fremstod i politirapporten var der tale om et samlet forløb, hvor pædagogen og hans kammerat blev slået ned så godt som samtidigt.
Forbundet klagede over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Det var anført, at der ved ulykken var tale om en nærmest livsfarlig vold, og at dette blev udført af voldsmænd, hvor pædagogen genkendte 2 af voldsmændene fra sit arbejde med misbrugere og kriminelle. Endvidere anførte forbundet, at Ankestyrelsen burde have forståelse for, at ikke alt kunne læses ud af en politirapport, og at pædagogen af hensyn til sin familie og sig selv havde "sænket cigaren".
Ankestyrelsen har efterfølgende indhentet udskrift af retsbogen for straffesager i forbindelse med byrettens dom.
Det fremgik af pædagogens forklaring, at han sammen med sine to kammerater mødte fem mørklødede mænd, der kom gående på den anden side af gaden. En af disse personer gik målrettet mod den ene kammerat og bad om cigaretter. De fire øvrige gik målrettet mod pædagogen på en måde, som han opfattede som truende, og han sagde til sine kammerater, at de skulle sørge for at komme væk. Inden de nåede at komme væk, blev pædagogen omringet af fire personer, og kort efter så han den anden kammerat blive slået ned, hvorefter de fire personer kastede sig over pædagogen og slog og sparkede ham i hovedet og på kroppen. Voldsmændene løb væk, da en bilist kom forbi og råbte, at politiet var tilkaldt.
Desuden fremgik det af den anden kammerats forklaring, at 4-6 mennesker løb over til den side af vejen, hvor pædagogen og hans kammerater befandt sig. De pågældende personer ville ikke acceptere, at de ikke kunne købe cigaretter. Personerne opførte sig truende. Da hans kammerat vendte sig for at gå, blev han slået ned bagfra, hvorefter han råbte til pædagogen, at han var slået ned. Da hans kammerat vågnede op igen, så han personerne stå og tæve løs og sparke på pædagogen. På et tidspunkt løb voldsmændene væk fra stedet.
Endvidere fremgik det af den ene kammerats forklaring, at pædagogen og hans kammerater gik stille og roligt på gaden, da 4-5 mennesker kom hen til klubpædagogen og hans kammerater. Denne kammerat blev bedt om en cigaret, der medførte modspørgsmålet "har du 1000 kr.§". Pædagogen og kammerat II var kommet foran kammerat I, og han blev opfordret til at komme væk fra stedet. Kammerat I løb frem og forbi pædagogen og kammerat II, hvorefter kammerat I så, at de fire personer slog løs på pædagogen. Gerningsmændene løb væk.
Afgørelse:
Pædagogen var ikke omfattet af bestemmelsen i lovens § 3, nr. 4, om forsøg på redning af menneskeliv i forbindelse med den anmeldte skade.
Ankestyrelsen lagde til grund, at pædagogen og kammerat II blev slået ned om natten den 5. april 1997, og at kammerat I nåede at undslippe et voldeligt overfald.
For at en person kan anses for at være omfattet af bestemmelsen i lovens § 3, nr. 4, er det en betingelse, at situationen på tidspunktet for hændelsen med rimelighed kan bedømmes som indebærende en truende livsfare, og at hændelsen sker for at afværge en påregnelig livsfare for en eller flere personer.
I forhold til kammerat I var begrundelsen for afgørelsen, at det ud fra de afgivne forklaringer, ikke var tilstrækkelig sandsynliggjort, at kammerat I var i livsfare, og at pædagogens indgriben i form af advarende råb ikke kunne anses for tilstrækkeligt til, at der forelå et redningsforsøg i lovens forstand.
I forhold til kammerat II var begrundelsen for afgørelsen, at pædagogen og kammerat II blev overfaldet næsten samtidig, og der forelå derfor ikke et redningsforsøg i lovens forstand.
Der var således ikke dokumentation for skade opstået under forsøg på redning af menneskeliv i forhold til pædagogens to kammerater.
Ankestyrelsen lagde vægt på pædagogens forklaring til retsbogen om overfaldet og ved anmeldelsen samt hans oplysninger til politiet. Heraf fremgik det, at pædagogen råbte advarende til kammerat I, da han blev kontaktet af en af ham ubekendt person med anmodning om køb af en cigaret. Kammerat I nåede at undslippe. Endvidere fremgik det, at pædagogen og kammerat II blev slået ned stort set samtidigt.
Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
