Principmeddelelsen fastslår
Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 17 a, stk. 1, at tabet af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen på lønnen før arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet, det vil sige indtægtsnedgangen.
Højesteret har den 17. januar 2025 afsagt dom i en sag om fastsættelse af tabet af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringslovens § 17 a.
Højesteret fastslog i dommen, at i tilfælde, hvor den tilskadekomne er i fleksjob, og erhvervsevnetabet skal opgøres efter arbejdsskadesikringslovens § 17 a, vil der typisk foreligge et klart og varigt tab af erhvervsevnen. Det skyldes, at det er en betingelse for tilkendelse af fleksjob, at der foreligger varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.
Højesteret fastslog videre, at i sådanne tilfælde er spørgsmålet, om der er grundlag for at afvise krav om erstatning for tab af erhvervsevne med henvisning til, at der er tale om ”udokumenterbare krav om erstatning for bagatelagtige beløb som følge af mindre arbejdsskader”.
Det var efter Højesterets opfattelse forudsat under behandlingen til forslaget til lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring, at der vil være tale om bagatelagtige beløb, hvis indtægtsnedgangen er mindre end 5 procent.
Den konkrete sag
I den konkrete sag udtalte Højesteret, at tilskadekomnes indtægtstab på henholdsvis 9,6 procent og 8,8 procent var uomtvistet, og der var tale om en arbejdsskade, som klart og varigt havde medført et erhvervsevnetab, hvilket Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om, at hun har lidt et erhvervsevnetab på 60 procent også var udtryk for.
Højesteret fandt herefter, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at tilskadekomne den 28. februar 2019 var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 procent, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle anerkende, at hun var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 procent i perioden fra den 1. marts til den 31. maj 2019.