Sag 1, j. nr. 24-8137
Følgende lov blev anvendt, da principmeddelelsen blev truffet:
Barnets lov - lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024
- 50, om fastsættelse af en genbehandlingsfrist for afgørelser om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke
- 142, stk. 4, om børne- og ungeudvalgets beslutningsdygtighed til at træffe visse afgørelser
Protokoludskrift fra mødet i børne- og ungeudvalget
(..)
Tre medlemmer af børne- og ungeudvalget (herunder dommeren) finder, at afgørelsen om fortsat anbringelse skal være gældende i 2 år, jf. barnets lov § 50, stk. 2, idet disse tre medlemmer finder, at der ikke er grundlag for at fravige hovedreglen, og da der ikke er forhold, som tyder på, at forholdene i hjemmet vil ændre sig væsentligt i denne periode.
Et mindretal på to medlemmer af børne- og ungeudvalget finder, at afgørelsen skal være gældende i et år. jf. barnets lov § 50, stk. 4, henset til Bs udtrykte ønske om at blive hjemgivet.
Sagen skal således tages op til fornyet behandling i Børne- og ungeudvalget senest inden 1 år fra udvalgets afgørelse eller, såfremt afgørelsen indbringes for Ankestyrelsen eller domstolene, senest inden 1 år fra endelig administrativ afgørelse eller dom, jf. barnets lov§ 50 stk. 4, jf. stk. 2.
(…)
Ankestyrelsens afgørelse
Forældremyndighedsindehaver F har klaget over børne- og ungeudvalget i K Kommunes afgørelse om barnet B.
(…)
Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde den 29. februar 2024.
Resultatet er:
- B skal fortsat være anbragt uden for hjemmet
- Sagen skal tages op igen om 2 år fra vores afgørelse eller endelig dom
(…)
Det betyder, at vi stadfæster børne- og ungeudvalgets afgørelse med en ændret genbehandlingsfrist (…).
(..)
Begrundelsen for afgørelsen om genbehandlingsfrist
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at der ikke er grund til at fravige hovedreglen om, at børne- og ungeudvalget skal afgøre sagen igen inden 2 år.
Vi vurderer, at Bs og Fs forhold ikke vil ændre sig væsentligt inden for denne periode.
Vi vurderer, at F har vanskeligheder af omfattende og længerevarende karakter.
Vi vurderer også, at B har brug for ophold blandt ansvarlige og forudsigelige voksne i længere tid.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at F er beskrevet med vanskeligheder af omfattende og længerevarende karakter.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at F fortsat fremstår med begrænset eller ingen forståelse af eller indsigt i de forhold, der har ført til anbringelsen af B.
Vi lægger videre vægt på beskrivelserne af, at F fortsat ikke formår at varetage Bs følelsesmæssige og sikkerhedsmæssige behov, og at han fortsat fremstår modarbejdende over for forvaltningen og aktivt inddrager B i den forbindelse.
Vi lægger desuden vægt på de oplysninger, som er beskrevet under vores begrundelse om anbringelse.
B har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år. Hovedreglen er derfor en genbehandlingsfrist på 2 år. Vi finder ikke grundlag for at nedsætte genbehandlingsfristen. Vi bemærker i den forbindelse, at vi har lagt til grund, at børne- og ungeudvalget har fastsat en genbehandlingsfrist på 1 år.
Oplysningerne om F og B fremgår særligt af de bilag, som er nævnt under begrundelsen om anbringelse.
Om reglerne
Vi har brugt reglen i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget senest skal afgøre sagen igen inden 2 år. Dette gælder, hvis barnet eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før udvalgets afgørelse.
Fristen på 2 år gælder fra vores afgørelse. Hvis der bliver klaget over vores afgørelse, gælder fristen dog fra rettens dom.
(…)
Bemærkninger til børne- og ungeudvalget
Vi gør opmærksom på, at en fravigelse af lovens udgangspunkt om genbehandlingsfrist på 1 eller 2 år efter Ankestyrelsens praksis kræver kvalificeret flertal.
Da der i sagen er tale om en fortsat anbringelse, er lovens udgangspunkt for genbehandlingsfrist 2 år, jf. barnets lov § 50, stk. 2. Det fremgår, at der alene var 2 stemmer for en kortere frist. Der var dermed ikke kvalificeret flertal for en forkortelse.
(…)
Sag 2, j. nr. 24-85833
Følgende lov blev anvendt, da principmeddelelsen blev truffet:
Barnets lov - lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024
- 50, om fastsættelse af en genbehandlingsfrist for afgørelser om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke
- 142, stk. 4, om børne- og ungeudvalgets beslutningsdygtighed til at træffe visse afgørelser
Protokoludskrift fra mødet i børne- og ungeudvalget
(…)
Tre af udvalgets medlemmer voterer for, at gyldighedsperioden skal fastsættes til 2 år, jf. barnets lov § 50, stk. 5, da vi finder, at de forhold, der ligger til grund for fristen med overvejende sandsynlighed må antages også at gælde ud over fristen og hensynet til b på afgørende måde taler for, at fristen forlænges.
To af udvalgets medlemmer voterer for, at afgørelsens gyldighedsperiode er 1 år, jf. barnets lov § 50, stk. 1, fra endelig afgørelse eller dom. Vi har således fundet, at oplysningerne i sagen ikke tyder på, at F1s forhold vil ændre sig væsentligt inden for denne periode, ligesom b har brug for ophold blandt ansvarlige og forudsigelige voksne i længere tid. Vi finder, at der ikke er begrundet tvivl om, hvorvidt anbringelsesgrundlaget fortsat vil være til stede inden for genbehandlingsfristen. Vi finder, at der ikke er grundlag for at fravige lovens hovedregel om genbehandlingsfrist på 1 år.
Efter barnets lovs § 142, stk. 4, fastsættes gyldighedsperioden til 1 år fra endelig afgørelse eller dom.
Ankestyrelsens afgørelse
Forældremyndighedsindehaver F1 og F2 har klaget over børne- og ungeudvalget i K Kommunes afgørelse om barnet B.
(…)
Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde den 8. oktober 2024.
Resultatet er:
- B skal fortsat være anbragt uden for hjemmet
- Sagen skal tages op igen om 2 år fra vores afgørelse
Det betyder, at vi stadfæster børne- og ungeudvalgets afgørelse men forlænger genbehandlingsfristen til 2 år (…).
(..)
Begrundelsen for afgørelsen om forlænget genbehandlingsfrist
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at der ikke er grund til at beslutte, om B fortsat skal være anbragt uden for hjemmet, før om 2 år fra vores afgørelse.
Vi vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at F1s og F2s måde at leve på, ikke vil ændre sig væsentligt inden for denne periode.
Vi vurderer også, at F1 og F2 har vanskeligheder af omfattende og længerevarende karakter.
Vi vurderer, at B har brug for ophold blandt ansvarlige og forudsigelige voksne i længere tid.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at der har været bekymring for B gennem en længere periode. Der er oplysninger om bekymrende forhold i hjemmet og generel ustabil livsførelse i en lang periode, både forud for Bs anbringelse i 2020 og efter hjemgivelsen i marts 2022 og frem til nuværende anbringelse.
F1 er i forældrekompetenceundersøgelsen fra 2019 beskrevet med en række udfordringer, men også nogle udviklingsmuligheder. Hun har dog ikke udviklet sig bemærkelsesværdigt på disse punkter. Dette tyder på, at F1s vanskeligheder er af langvarig karakter.
Det er således beskrevet, at F1 fortsat fører en ustabil livsstil, herunder har hun for nyligt været varetægtsfængslet i udlandet. Vi lægger også vægt på, at F1 fremstår ansvarsfralæggende i forhold til de forhold, der har ført til anbringelse, og viser ringe indsigt i, at hun har behov for at ændre sin livsstil, for at kunne imødekomme Bs behov, herunder skabe tilstrækkelig struktur. Der er således ikke udsigt til forbedring af F1s vanskeligheder.
F2 er bl.a. beskrevet med svær blandet personlighedsforstyrrelse med dyssociale træk og med symptomer på ADHD. Han afsoner på nuværende tidspunkt en fængselsdom, og har i længere perioder været i misbrug, og har flere domme for kriminalitet bag sig. Han har en længere historie bag sig med kriminalitet, og de samlede oplysninger om F2 tyder ligeledes på, at hans vanskeligheder er af grundlæggende og langvarig karakter, ligesom hans og F1s generelle livsførelse vurderes ikke at være forenelig med at skulle varetage omsorgen for B.
Vi lægger desuden vægt på de oplysninger, som er beskrevet under vores begrundelse om anbringelse.
Samlet vurderer vi, at det er overvejende sandsynligt, at F1s og F2s vanskeligheder og ustabile måde at leve på, ikke vil ændre sig væsentligt inden for en periode på 2 år. Derfor finder vi, at der er grundlag for at forlænge genbehandlingsfristen ud over udgangspunktet på 1 år.
Oplysningerne om F1 og F2 fremgår af de bilag, som er nævnt under vores begrundelse om anbringelse.
Om reglerne
Vi har brugt reglerne i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget senest skal afgøre sagen igen inden 1 år. Dette gælder, når barnet eller den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før udvalgets afgørelse. Børne- og ungeudvalget og Ankestyrelsen kan som en undtagelse fastsætte en længere frist. Det er en betingelse, at det er overvejende sandsynligt, at de forhold, der har ført til afgørelsen må antages også at gælde ud over fristen på 1 år, og hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for, at fristen forlænges. For ufødte børn og børn under 1 år kan der dog alene træffes afgørelse om at forlænge fristen til 3 år.
