Ankestyrelsens principmeddelelse 13-25 om børne- og ungeudvalgets kompetence, - beslutningsdygtighed - kvalificeret flertal - genbehandlingsfrist

03-07-2025
Barnets Lov Genbehandlingsfrist Gældende Arbejdsskade

Principmeddelelsen fastslår

Afgørelser om anbringelse uden samtykke efter barnets lov kan kun træffes, hvis der er kvalificeret flertal for afgørelsen i børne- og ungeudvalget. Kvalificeret flertal opnås, når mindst fire ud af børne- og ungeudvalgets fem medlemmer stemmer for den pågældende afgørelse. 

Børne- og ungeudvalget skal altid tage stilling til fastsættelse af en genbehandlingsfrist efter barnets lov, hvis børne- og ungeudvalget har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller af en ung uden for hjemmet uden samtykke.

Hvornår en sag skal genbehandles afhænger af, om barnet eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse. Hvis barnet eller den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år, er fristen for genbehandling som hovedregel 1 år. Har barnet eller den unge været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år, er fristen for genbehandling som hovedregel 2 år.

Børne- og ungeudvalget kan fravige hovedreglen og træffe afgørelse om at forlænge eller forkorte fristen for genbehandling af sagen. Udvalget kan kun træffe afgørelse om at fravige hovedreglen for fastsættelse af en genbehandlingsfrist på henholdsvis 1 og 2 år, hvis der er kvalificeret flertal for fastsættelse af den konkrete frist.

Hvis der ikke kan opnås kvalificeret flertal, skal udvalget træffe afgørelse efter hovedreglen på henholdsvis 1 og 2 år.

De konkrete sager
I sag nr. 1 traf børne- og ungeudvalget afgørelse om fortsat anbringelse af en ung på 15 år og afgørelse om fastsættelse af en forkortet genbehandlingsfrist på 1 år. Børne- og ungeudvalgets afgørelse om genbehandlingsfrist blev truffet med tre stemmer for en genbehandlingsfrist efter hovedreglen på 2 år og to stemmer for en forkortet genbehandlingsfrist på 1 år. Der var således ikke kvalificeret flertal for en forkortet genbehandlingsfrist. Udvalget traf imidlertid afgørelse om en forkortet genbehandlingsfrist på 1 år, dvs. afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med mindretallets stemmeafgivning. Ankestyrelsen stadfæstede børne- og ungeudvalgets afgørelse om fortsat anbringelse af den unge, men ændrede genbehandlingsfristen til 2 år regnet fra Ankestyrelsens afgørelse eller endelig dom. Ankestyrelsen slog fast, at en fravigelse af lovens hovedregel om genbehandlingsfrist på 2 år krævede kvalificeret flertal.

I sag nr. 2 traf børne- og ungeudvalget afgørelse om anbringelse af et barn på 12 år og afgørelse om fastsættelse af en genbehandlingsfrist for anbringelsen på 1 år efter hovedreglen. Børne- og ungeudvalget tiltrådte hermed kommunens indstilling om genbehandlingsfrist. Børne- og ungeudvalgets afgørelse om genbehandlingsfrist blev truffet med to stemmer for at følge hovedreglen om en genbehandlingsfrist på 1 år, og tre stemmer for en forlænget genbehandlingsfrist på 2 år. Da der således ikke var kvalificeret flertal for en afgørelse om en forlænget genbehandlingsfrist, traf børne- og ungeudvalget herefter afgørelse om fastsættelse af en genbehandlingsfrist på 1 år efter hovedreglen efter mindretallets stemmeafgivning. Ankestyrelsen stadfæstede børne- og ungeudvalgets afgørelse om anbringelse af barnet. Ankestyrelsen var enig i, at hovedreglen om en genbehandlingsfrist på 1 år skulle anvendes, da der ikke var kvalificeret flertal i børne- og ungeudvalget for at fravige hovedreglen. Ankestyrelsen ændrede imidlertid enstemmigt og efter en konkret vurdering genbehandlingsfristen til 2 år, da de forhold, som lå til grund for afgørelsen med overvejende sandsynlighed også måtte antages at gælde ud over fristen, og hensynet til barnet på afgørende måde talte for en forlængelse af fristen.

 Formålet med principmeddelelsen er at fastslå praksis efter barnets lov § 142, stk. 4, for så vidt angår børne- og ungeudvalgets beslutningsdygtighed i forhold til at træffe afgørelse om fastsættelse af en genbehandlingsfrist for afgørelser om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke.

Ankestyrelsen fastslår med denne principmeddelelse, at kravet om kvalificeret flertal i § 142, stk. 4, i barnets lov, i relation til afgørelser om fastsættelse af en genbehandlingsfrist efter § 50, skal forstås således, at børne- og ungeudvalget kun kan træffe afgørelse om at fravige hovedreglen efter § 50, stk. 1 eller 2, hvis der er kvalificeret flertal for at træffe afgørelse om en forkortelse eller forlængelse af fristen efter en af undtagelsesbestemmelserne i § 50, stk. 4 eller 5.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret. 

 Love og bekendtgørelser

Barnets lov, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 282 af 17. marts 2025.

  • § 50, stk. 1 og stk. 2, samt stk. 4 og 5, om fastsættelse af en genbehandlingsfrist for afgørelser om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke
  • § 142, stk. 4, om børne- og ungeudvalgets beslutningsdygtighed til at træffe visse afgørelser

Vejledninger 

Vi har også anvendt vejledning nr. 9148 af 15. marts 2024 om anbringelse (delvejledning 2 af 6 og delvejledning 4 af 6 til barnets lov)

  • Pkt. 220 og 221 om børne- og ungeudvalgets beslutningsdygtighed i forhold til at træffe visse nærmere oplistede afgørelser i medfør af § 142, stk. 4 i barnets lov (delvejledning 2 af 6 til barnets lov)

Pkt. 74 og 75 og fastsættelse af en genbehandlingsfrist for afgørelser om anbringelse af børn og unge uden samtykke i medfør af § 50 stk. 1 og stk. 2 samt stk. 4 og stk. 5 i barnets lov. 

Sag 1, j. nr. 24-8137

Følgende lov blev anvendt, da principmeddelelsen blev truffet: 

Barnets lov - lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024

  • 50, om fastsættelse af en genbehandlingsfrist for afgørelser om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke
  • 142, stk. 4, om børne- og ungeudvalgets beslutningsdygtighed til at træffe visse afgørelser

Protokoludskrift fra mødet i børne- og ungeudvalget 

(..)

Tre medlemmer af børne- og ungeudvalget (herunder dommeren) finder, at afgørelsen om fortsat anbringelse skal være gældende i 2 år, jf. barnets lov § 50, stk. 2, idet disse tre medlemmer finder, at der ikke er grundlag for at fravige hovedreglen, og da der ikke er forhold, som tyder på, at forholdene i hjemmet vil ændre sig væsentligt i denne periode.

Et mindretal på to medlemmer af børne- og ungeudvalget finder, at afgørelsen skal være gældende i et år. jf. barnets lov § 50, stk. 4, henset til Bs udtrykte ønske om at blive hjemgivet.

Sagen skal således tages op til fornyet behandling i Børne- og ungeudvalget senest inden 1 år fra udvalgets afgørelse eller, såfremt afgørelsen indbringes for Ankestyrelsen eller domstolene, senest inden 1 år fra endelig administrativ afgørelse eller dom, jf. barnets lov§ 50 stk. 4, jf. stk. 2.

(…)

Ankestyrelsens afgørelse

Forældremyndighedsindehaver F har klaget over børne- og ungeudvalget i K Kommunes afgørelse om barnet B.

(…)

Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde den 29. februar 2024.

Resultatet er: 

  • B skal fortsat være anbragt uden for hjemmet
  • Sagen skal tages op igen om 2 år fra vores afgørelse eller endelig dom

(…) 

Det betyder, at vi stadfæster børne- og ungeudvalgets afgørelse med en ændret genbehandlingsfrist (…).

(..)

Begrundelsen for afgørelsen om genbehandlingsfrist

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen 

Vi vurderer, at der ikke er grund til at fravige hovedreglen om, at børne- og ungeudvalget skal afgøre sagen igen inden 2 år. 

Vi vurderer, at Bs og Fs forhold ikke vil ændre sig væsentligt inden for denne periode.

Vi vurderer, at F har vanskeligheder af omfattende og længerevarende karakter.

Vi vurderer også, at B har brug for ophold blandt ansvarlige og forudsigelige voksne i længere tid.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at F er beskrevet med vanskeligheder af omfattende og længerevarende karakter. 

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at F fortsat fremstår med begrænset eller ingen forståelse af eller indsigt i de forhold, der har ført til anbringelsen af B.

Vi lægger videre vægt på beskrivelserne af, at F fortsat ikke formår at varetage Bs følelsesmæssige og sikkerhedsmæssige behov, og at han fortsat fremstår modarbejdende over for forvaltningen og aktivt inddrager B i den forbindelse.

Vi lægger desuden vægt på de oplysninger, som er beskrevet under vores begrundelse om anbringelse.

B har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år. Hovedreglen er derfor en genbehandlingsfrist på 2 år. Vi finder ikke grundlag for at nedsætte genbehandlingsfristen. Vi bemærker i den forbindelse, at vi har lagt til grund, at børne- og ungeudvalget har fastsat en genbehandlingsfrist på 1 år.

Oplysningerne om F og B fremgår særligt af de bilag, som er nævnt under begrundelsen om anbringelse.

Om reglerne

Vi har brugt reglen i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget senest skal afgøre sagen igen inden 2 år. Dette gælder, hvis barnet eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før udvalgets afgørelse. 

Fristen på 2 år gælder fra vores afgørelse. Hvis der bliver klaget over vores afgørelse, gælder fristen dog fra rettens dom.

(…)

Bemærkninger til børne- og ungeudvalget

Vi gør opmærksom på, at en fravigelse af lovens udgangspunkt om genbehandlingsfrist på 1 eller 2 år efter Ankestyrelsens praksis kræver kvalificeret flertal. 

Da der i sagen er tale om en fortsat anbringelse, er lovens udgangspunkt for genbehandlingsfrist 2 år, jf. barnets lov § 50, stk. 2. Det fremgår, at der alene var 2 stemmer for en kortere frist. Der var dermed ikke kvalificeret flertal for en forkortelse.

(…)

Sag 2, j. nr. 24-85833

Følgende lov blev anvendt, da principmeddelelsen blev truffet: 

Barnets lov - lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024

  • 50, om fastsættelse af en genbehandlingsfrist for afgørelser om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke
  • 142, stk. 4, om børne- og ungeudvalgets beslutningsdygtighed til at træffe visse afgørelser

Protokoludskrift fra mødet i børne- og ungeudvalget

(…)

Tre af udvalgets medlemmer voterer for, at gyldighedsperioden skal fastsættes til 2 år, jf. barnets lov § 50, stk. 5, da vi finder, at de forhold, der ligger til grund for fristen med overvejende sandsynlighed må antages også at gælde ud over fristen og hensynet til b på afgørende måde taler for, at fristen forlænges.

To af udvalgets medlemmer voterer for, at afgørelsens gyldighedsperiode er 1 år, jf. barnets lov § 50, stk. 1, fra endelig afgørelse eller dom. Vi har således fundet, at oplysningerne i sagen ikke tyder på, at F1s forhold vil ændre sig væsentligt inden for denne periode, ligesom b har brug for ophold blandt ansvarlige og forudsigelige voksne i længere tid. Vi finder, at der ikke er begrundet tvivl om, hvorvidt anbringelsesgrundlaget fortsat vil være til stede inden for genbehandlingsfristen. Vi finder, at der ikke er grundlag for at fravige lovens hovedregel om genbehandlingsfrist på 1 år.

Efter barnets lovs § 142, stk. 4, fastsættes gyldighedsperioden til 1 år fra endelig afgørelse eller dom.

Ankestyrelsens afgørelse

Forældremyndighedsindehaver F1 og F2 har klaget over børne- og ungeudvalget i K Kommunes afgørelse om barnet B.

(…)

Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde den 8. oktober 2024.

Resultatet er: 

  • B skal fortsat være anbragt uden for hjemmet
  • Sagen skal tages op igen om 2 år fra vores afgørelse

Det betyder, at vi stadfæster børne- og ungeudvalgets afgørelse men forlænger genbehandlingsfristen til 2 år (…). 

(..)

Begrundelsen for afgørelsen om forlænget genbehandlingsfrist 

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at der ikke er grund til at beslutte, om B fortsat skal være anbragt uden for hjemmet, før om 2 år fra vores afgørelse. 

Vi vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at F1s og F2s måde at leve på, ikke vil ændre sig væsentligt inden for denne periode.

Vi vurderer også, at F1 og F2 har vanskeligheder af omfattende og længerevarende karakter.

Vi vurderer, at B har brug for ophold blandt ansvarlige og forudsigelige voksne i længere tid.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at der har været bekymring for B gennem en længere periode. Der er oplysninger om bekymrende forhold i hjemmet og generel ustabil livsførelse i en lang periode, både forud for Bs anbringelse i 2020 og efter hjemgivelsen i marts 2022 og frem til nuværende anbringelse. 

F1 er i forældrekompetenceundersøgelsen fra 2019 beskrevet med en række udfordringer, men også nogle udviklingsmuligheder. Hun har dog ikke udviklet sig bemærkelsesværdigt på disse punkter. Dette tyder på, at F1s vanskeligheder er af langvarig karakter.

Det er således beskrevet, at F1 fortsat fører en ustabil livsstil, herunder har hun for nyligt været varetægtsfængslet i udlandet. Vi lægger også vægt på, at F1 fremstår ansvarsfralæggende i forhold til de forhold, der har ført til anbringelse, og viser ringe indsigt i, at hun har behov for at ændre sin livsstil, for at kunne imødekomme Bs behov, herunder skabe tilstrækkelig struktur. Der er således ikke udsigt til forbedring af F1s vanskeligheder.

F2 er bl.a. beskrevet med svær blandet personlighedsforstyrrelse med dyssociale træk og med symptomer på ADHD. Han afsoner på nuværende tidspunkt en fængselsdom, og har i længere perioder været i misbrug, og har flere domme for kriminalitet bag sig. Han har en længere historie bag sig med kriminalitet, og de samlede oplysninger om F2 tyder ligeledes på, at hans vanskeligheder er af grundlæggende og langvarig karakter, ligesom hans og F1s generelle livsførelse vurderes ikke at være forenelig med at skulle varetage omsorgen for B.

Vi lægger desuden vægt på de oplysninger, som er beskrevet under vores begrundelse om anbringelse.

Samlet vurderer vi, at det er overvejende sandsynligt, at F1s og F2s vanskeligheder og ustabile måde at leve på, ikke vil ændre sig væsentligt inden for en periode på 2 år. Derfor finder vi, at der er grundlag for at forlænge genbehandlingsfristen ud over udgangspunktet på 1 år.

Oplysningerne om F1 og F2 fremgår af de bilag, som er nævnt under vores begrundelse om anbringelse.

Om reglerne

Vi har brugt reglerne i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget senest skal afgøre sagen igen inden 1 år. Dette gælder, når barnet eller den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før udvalgets afgørelse. Børne- og ungeudvalget og Ankestyrelsen kan som en undtagelse fastsætte en længere frist. Det er en betingelse, at det er overvejende sandsynligt, at de forhold, der har ført til afgørelsen må antages også at gælde ud over fristen på 1 år, og hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for, at fristen forlænges. For ufødte børn og børn under 1 år kan der dog alene træffes afgørelse om at forlænge fristen til 3 år.

Dato for underskrift

03.07.2025

Offentliggørelsesdato

04.07.2025

Paragraf

§ 142 § 50

Journalnummer

24-8137